I want to have a baby with you ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2013
  • Opdateret: 25 aug. 2013
  • Status: Færdig
Cecilia på 18 er kærester med Louis Tomlinson på 19. De har et fantastisk forhold og har kendt hinanden altid. Først var de bedstevenner, men for 1,5 år siden fandt de sammen og blev til Couis, det par alle fans elsker, men vil de stadig det når de finder ud af at hun er gravid? Hvordan vil drengene, forældre og ikke mindst pressen tage det? Og er Louis og Cecilia overhovdet klar til at blive forældre?

40Likes
46Kommentarer
4903Visninger
AA

3. Lægen sagde A-hvad?

Cecilias synsvinkel

Louis var taget af sted, jeg havde været så bange. Tænk hvis han ikke var kommet tilbage? Men selvfølgelig kom han tilbage og hvor var jeg lettet. Vi var unge og det ville kun lige gå hvis vi var os to plus drengene og forældre, men skulle det bare være mig og mine forældre ville det aldrig gå! Da vi havde sat og krammet lidt, spurgte han ind til hvor langt henne jeg var. Det tog lidt tid inden jeg kunne svare, men han skyndede ikke på mig, han kunne sikkert fornemme at jeg havde brug for tid til lige at samle mig. Imens sad han bare og vukkede mig stille og roligt som et lille barn, det var meget beroligende. Til sidst kunne jeg også snakke sammenhængende igen.

"Jeg er 3 måneder henne. Scaning har jeg ikke været til endnu, jeg håbede du ville tage med."

Jeg kikkede nervøst op på ham, et lille smil var på hans læber og han nikkede stille til mig. Endten var han kommet på en joke eller også var det tanken om at skulle med mig til scaning og at jeg havde tænkt på han skulle med. Han kyssede mig hurtigt på læberne, hvilket fik mig til at smile, som så fik ham til at smile. Til sad vi bare og smilte mof hinandens læber, lige hvad jeg havde brug for.

"Jeg syntes også du var begyndt at tage lidt på, nu er der da en god grund."

Jeg gav ham en lammer på skulderen, det fik ham til at ømme sig lidt. Så det var en joke han var kommet på, jeg vidste godt at han jokede, hans platte humor var en af grundene til at jeg var faldet for ham. Den var lige så lam som min egen. Louis sad i sine helt personlige tanker. Jeg sad bare og nød stilheden i hans arme, mere behøvede jeg ikke.

"Haha, hvor er du sjov..."

Louis kom tilbage og begyndte at grine lidt af mig. Da vi havde fået snakket det bare nogenlunde igennem og aftalt hvad vi skulle sige til drengene, for de var jo de første der skulle have det af vide. Inde i stuen sad drengene og stenede TV, men da vi kom ind rettede de alle sammen deres blik mod os, de kunne sikkert fornemme at der var noget vigtigt vil skulle fortælle dem. Vi satte os ned i sofaen til de andre og kikkede lidt på hinanden, det var Louis der skulle starte ud med at fortælle at jeg var gravid og så skiftedes vi nogenlunde lige til at svare på spørgsmålene.

"Øhh drenge, nu ligger landet  sådan at jeg skal være far og i skal være onkler."

De kunne se at Louis mente det helt seriøst, Harry var den første til at springe op, give ham et kram og ønske ham tillykke. Hurtigt fulgte de andre efter, bagefter kom de hen til mig og så fik jeg samme tur. De begyndte at snakke i munden på hinanden og det var ikke til at svare på et eneste spørgsmål. Efter lidt tid faldt de alle sammen lidt ned og man kunne endelig svare ordenligt på deres spørgsmål. De tog det meget godt, det fik mig til at slappe mere af.

 

Næste dag tog mig og Louis af sted til lægen, jeg havde bestilt tid i forvejen. Jeg var meget nervøs for at finde ud af hvad vi skulle have, mest håbede jeg nok på en dreng mens Louis håbede på en pige. Vi havde snakket lidt om det i går. Indtil videre havde vi aftalt at det største gæsteværelse skulle blive barnet værelse for det var lige overfor vores soveværelse. Den seng jeg lå i var dejlig blød, jeg kikkede lidt rundt i lokalet, der var helt hvidt og et par forskellige plakter som ikke rigtig interreseserede mig, så jeg læste dem ikke, ved siden af mig sad Louis og holdte min hånd og gav den et lille klem af og til. Lægen ville komme lige om lidt, mig og Louis havde aftalt at vi gerne ville vide kønnet. Så havde vi noget at bygge værelset ud fra. Lægen kom ind af døren, det var en kvinde midt i fyrrende som var begyndt at blive gråhåret. Hun så meget venlig ud og havde smilerynker, lige den slags læger jeg elsker. Samtidig havde hun slet ikke kolde hænder! Hun smurte noget gennemsigtigt creme ud på min mave og bruge en eller anden dims til at køre rundt på min mave. Det stads var til gengæld rigtig koldt. Det grynede billede der kom op på skærmen var slet ikke noget mig og Louis ville kunne forstå, for mig lignede det bare sort og hvid pluds lidt gråt, men lægen kikkede meget fokuseret på det. Lige pludslig begyndte hun at smile.

"Nå, vil i så have kønnene af vide?"

Okay stop lige der. Sagde hun lige køn i fleretal? Som i flere end en? Louis så lige så forvirret ud som jeg følte mig. Han begyndte at klemme min hånd en smule, ikke så det gjorde ondt.

"Undskyld, men du sagde køn i fleretal. Mener du at vi skal have tvillingere?"

Hun kikkede uforstående på os indtil det gik op for hende, smilede til os og begyndte at nikke. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige til det. Tvillingere! Wow det ville jo blive vildt det her.

Louis begyndte at smile helt vildt, han tog det meget godt og det gjorde mig rigtig glad.

"Men ja vi vil gerne have kønnene af vide."

Vi sad begge uroligt og ventede på svaret, gad vide hvad det blev? Mit smil kunne nok ikke blive større. Der var jo liv inde i mig! Ikke kun et, men der var hele 2! Efter endenu et kik på Louis, så det ud til at han tænkte noget af det samme som mig. Lægen smilede til os.

"Jov nu skal i høre, de ser begge sunde og raske ud. I får en dreng og en pige."

Jeg var lige ved at begynde at grine. Så var det jo præcis som det skulle være. Louis fik sim pige og jeg fik min dreng. Louis begyndte rent faktisk at grine og smile helt vildt. Lægen blev bare endnu gladere af vores reaktion, det at gøre andre mennesker så glade som os, måtte være en af de grunde til at hun blev læge. Sådan ville jeg i hvert fald have haft det.

"Cecilia! Så får vi både en dreng og en pige."

"Louis det hørte jeg skam godt. Men ja jeg ved hved du mener."

Mit smil var ikke til at fjerne, og det var der stadig da vi var på vej hjem. Drengene ville være der for at høre resultatet. De ville sikkert blive lige så ellevilde som vi blev. Jeg glædede mig sådan til at se deres ansigtsudtryk. Louis og mig havde snakket lidt om navne og vi blev enige om at drengene skulle hjælpe med at vælge. Det skulle vi også fortælle idag. Vi parkerede ude foran lejlighedskomplekset. Oppe i vinduet kikkede alle drengene ned på os med et stort smil. Hvordan kan man andet end smile lige så stort tilbage igen? De begyndte at vinke da de opdagede at jeg kikkede op på dem. Et grin kunne jeg heller ikke holde inde, Louis kikkede også op i vinduet og begyndte også selv at grine. De drenge ville efterlade mærker på ruden af deres næser.

De hev os næsten ned i sofaen og kikkede spændt på os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...