Somewhere Only We Know {One Direction}

Victoria Summers lever i Sunderland, 100 km. fra grænsen mellem England og Skotland, sammen med sin mor Jamie, lillesøster Ashley og deres schæferhund Charlie. Hun lider stadig under tabet af sin far og vil egentlig helst bare bruge sommeren sammen med sin familie, men pludselig dukker fem kendte drenge op i hendes forhave. Drengene fra One Direction skal filme en musikvideo i skoven omkring familien Summers' hus, og undervejs skal drengene bo i huset. Først er Victoria ikke rigtig med på idéen, men hun kommer godt ud af det med drengene efterhånden som sommeren skrider frem. Men hun har en kæreste, og han er jaloux anlagt. Vil hun kunne få et venskab med drengene, eller vil venskab udvikle sig til mere? Og hvad vil der ske, når sommeren slutter og drengene skal tilbage til deres vilde liv som kendisser og Victoria fortsat bliver boede i den lille by?

64Likes
95Kommentarer
4319Visninger
AA

8. The edge

Victorias synsvinkel

Jeg var virkelig på den! Jeg havde haft nogle fantastiske dage med Niall, og de andre drenge, men at Jake pludselig var der... Han var den jaloux type, og jeg kunne faktisk ikke overskue ham rende rundt og være jaloux. Niall og jeg havde det virkelig, virkelig godt sammen, og det måtte for alt i verden ikke ødelægges. Min mor kunne tydeligt se mine bekymringer, da jeg slentrede ned i køkkenet næste morgen. Jeg havde sovet i armene på Jake, men jeg havde ikke nydt det, som jeg plejede at gøre. Ligesom jeg havde gjort sidste sommer. Dengang jeg forelskede mig i ham.

"Godmorgen solstråle" smilede hun, og jeg så op på hende.

"Morgen" sagde jeg og kastede mig ud på en af terrassestolene.

"Sover Jake stadig"

"Ja" mumlede jeg, lukkede øjnene og vendte hovedet op mod solen.

"De andre drenge sover også stadig, så du kan få, hvad du vil"

"Pandakager?" spurgte jeg og så kortvarigt på hende, inden jeg vendte hovedet mod solen igen. Den varmede så dejligt mod mit ansigt.

"Selvfølgelig" smilede hun og kyssede mig på panden. Alting virkede så stilfærdigt og roligt, men også kun fordi klokken kun var halv otte. Min mor stod som sædvanligt op klokken syv, men kun fordi vi boede på landet. Hun var opvokset på en gård med høns, grise, køer og sådan noget. Så hun havde vænnet sig til at skulle op tidligt om morgenen for at malke eller sådan noget.

"Mor?" kaldte jeg og gik ind til hende. "Jeg går en tur"

"Charlie?" foreslog hun, og jeg nikkede. Det tog mig tre sekunder at kalde ham til mig, inden jeg satte kursen mod skoven. Jeg havde allerede en destination i tankerne, og Charlie måtte kunne læse tanker. Han hoppede glad rundt tre-fire meter foran mig, og efter flere minutters gang, var vi ved klippekanten. Jeg gik ofte derud for at tænke...

"Her er dejligt, hva'?" spurgte jeg Charlie, der satte sig ned ved siden af mig, mens jeg dinglede med fødderne ude over kanten. Han trak vejret dybt og stak tungen ud af munden, mens jeg kløede ham bag øret - dejlige hund! Jeg havde mange minder forbundet med klippekanten, og mange af dem var ikke gode. Min fars død, Jake, lyst til at springe, depression, Niall... Niall var nok den eneste gode, indtil videre. "Du kan godt lide at være her ude, hva'?" Det var, som om Charlie forstod. Han så på mig med sine store, brune øjne, og jeg smilede vemodigt til ham. "Jeg elsker dig, bassemand" Jeg lænede mit hoved mod hans tykke, bløde pels, og få minutter senere faldt jeg i søvn med hovedet begravet i hans pels.

 

***

 

"Victoria!" Nej, jeg sover... "Victoria! Vågn op" Jeg mærkede nogen hive fat i mig, og jeg prøvede at brokke mig. Dog fik jeg kun en mumlen og nogle underlige lyde over mine læber. "Hey!" Jeg åbnede langsomt, mens jeg fortsat brokkede mig via underlige lyde. Da jeg endelig fik mine øjenlåg fra hinanden, så jeg ind i nogle klare, isblå øjne.

"Niall" fik jeg frem, og han rynkede brynene.

"Hvad laver du her ude?"

"Jeg sad bare..." begyndte jeg og pludselig opdagede jeg, at jeg lå langt fra kanten.

"Du sad bare?" spurgte han, og jeg nikkede. "Hvad lavede du her ude helt alene?"

"Jeg skulle tænke"

"Tænke?"

"Tænke" gentog jeg, og han så på mig med rynkede bryn. Jeg sukkede og klappede på jorden ved siden af mig, og han satte sig der langsomt. "Jeg elsker ham ikke"

"Jake"

"Ja"

"Men I er kærester?"

"Han har hjulpet mig igennem meget"

"Hvad?"

"Min fars død blandt andet" fortalte jeg hudløst ærligt, og jeg så over på ham. Han sad ved siden af mig med fødderne ude over kanten - den kant jeg så længe havde siddet ved. Den kant, jeg nu sad ved igen og fortalte ham om min far. Min far der havde endt sit liv her. "Han hoppede ud over kanten, og vi fandt ham samme eftermiddag skyllet i land nede på stranden dernede" Jeg pegede ned på den stenede strand ved klipperne nedenfor, og Niall fulgte mit peg.

"Det er jeg ked af" sagde han og lagde sin hånd oven på min.

"Det er okay" sagde jeg og trak på skuldrene. "Jeg savner ham, men jeg kan ikke gøre så meget ved det"

"Din mor klarer det flot"

"Hun prøver" nikkede jeg og skiftede emne. "Hvornår starter i med at filme?"

"I aften" sagde han og smilede lidt. "Drengene er helt oppe og køre, og jeg må indrømme, at jeg også glæder mig ret så meget"

"Det bliver vistnok stjerneklart i aften"

"Det er jo dejligt"

"Ja"

"Synes du, at det er akavet?" spurgte han pludselig, og jeg så forvirret på ham.

"Hvad mener du?"

"Det her?"

"Nej" svarede jeg, men jeg måtte indrømme, at det var det! Ret så meget endda. "Jo..."

"Og hvorfor?"

"Please ikke sig Jake, for det er ikke hans skyld" skyndte jeg mig at sige og trak benene væk fra kanten. Charlie?! Jeg så mig hurtigt om efter ham og fandt ham liggende under et nærliggende træ med hovedet på poterne. "Jeg burde have slået op med ham for længe siden"

"Slået op med hvem?" lød det, og frem fra træerne trådte Jake. Pis også!

"Vi snakkede bare om min ekskæreste" bortforklarede jeg og skyndte mig at lægge armene om ham.

"Okay" sagde han ligeglad og kyssede mig hurtigt. "Hvad laver du herude med ham?"

"Vi snakker bare"

"Kom med tilbage til huset"

"Men..."

"Victoria" sagde han bestemt og lagde en arm om min talje. "Jeg kan ikke lide, at du er så tæt på klippen alene"

"Men Niall er her jo" sagde jeg, men jeg kunne godt mærke, at han regnede Niall for ingenting. "Og Charlie"

"Den hund vil jo ikke kunne redde dig" sagde han og så skeptisk over på Charlie, der flankerede mig. Charlie var trofast og loyal, og han kunne bestemt ikke lide Jake. "Han reddede jo heller ikke din far, vel?" På et splitsekund fik jeg revet mig løs af Jakes greb, skubbet ham med overraskende kraft væk fra mig og så forfærdet på ham.

"Hvor vover du at nævne det!" råbte jeg, og Niall kom til syne bag os. "Du ved, Charlie bare er en hund"

"Nemlig; han er jo bare en hund"

"En hund, der bider røven af dig, hvis du ikke snart går" advarede Niall, og Charlie begyndte at knurre af Jake. I starten - da Jake og jeg begyndte at være sammen - måtte jeg lukke Charlie udenfor, for ellers ville han bide efter Jake. Men han kunne vist stadigvæk ikke lide ham.

"Bland dig udenom"

"Gå, Jake" sagde jeg og krøb ind til Niall, der hurtigt lagde armen om mig. Med et vredt, og nok også såret udtryk i øjnene, forlod Jake os, og jeg begravede mit grædende ansigt i Nialls brystkasse.

"Jeg forstår ikke, hvorfor du stadig er sammen med ham" hviskede Niall, strøg mig over håret og satte sig ned med mig, da mine ben gav efter, og jeg sank sammen i skovbunden. "Jeg forstår dig virkelig ikke..."

 

 

(Umuliiie: Fordi jeg har skrevet det her kapitel, føler jeg lige for at tilføje en lille hilsen.

Jeg har læst alle jeres kommentarer igennem, og jeg er så skide glad for, at I har taget så godt imod novellen her. Den har været lang vej undervejs, og jeg er så glad for at have arbejdet sammen med Naija på den. Hun er skide dygtig og fyldt med idéer.

Jeg kan ikke takke jer alle sammen nok for jeres rosende ord, og jeg er så pavestolt af novellen.

Naija; du er skide skøn, og jeg er så glad for at skrive den sammen med dig! Du er virkelig talentfuld - altid fuld af gode idéer!

Jeg vil opfordre jer alle sammen om at tjekke hendes noveller ud, for de er skide gode! Og igen, tak for jeres rosende ord - I er for dejlige, skønne, fabelagtige og super søde.

Kys fra mig )

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...