Somewhere Only We Know {One Direction}

Victoria Summers lever i Sunderland, 100 km. fra grænsen mellem England og Skotland, sammen med sin mor Jamie, lillesøster Ashley og deres schæferhund Charlie. Hun lider stadig under tabet af sin far og vil egentlig helst bare bruge sommeren sammen med sin familie, men pludselig dukker fem kendte drenge op i hendes forhave. Drengene fra One Direction skal filme en musikvideo i skoven omkring familien Summers' hus, og undervejs skal drengene bo i huset. Først er Victoria ikke rigtig med på idéen, men hun kommer godt ud af det med drengene efterhånden som sommeren skrider frem. Men hun har en kæreste, og han er jaloux anlagt. Vil hun kunne få et venskab med drengene, eller vil venskab udvikle sig til mere? Og hvad vil der ske, når sommeren slutter og drengene skal tilbage til deres vilde liv som kendisser og Victoria fortsat bliver boede i den lille by?

64Likes
95Kommentarer
4320Visninger
AA

10. Like love?

Victorias synsvinkel

Kender I den der følelse af, at man bare skulle have haft to minutter mere, bare to minutter?! Da jeg hørte Louis' stemme, havde jeg lyst til at råbe af ham, ligesom jeg råbte til min mor om morgenen. To minutter...

"Bare to minutter mere" hviskede jeg til mig selv, da Niall og jeg gik hen til resten af drengene. Vi havde forhastet trukket os fra hinanden, fjernet solcremen og taget vores tøj på igen. Det havde været akavet, og det måtte bare ikke ændre vores forhold. Men bare to minutter...

"Hvad?"

"Ikke noget" smilede jeg uskyldigt og smilede, men mest af alt havde jeg lyst til at stoppe op, tage hans hoved i mine hænder og kysse ham. Urg, der var besværligt! Jake var der stadig, jeg havde næsten kysset med Niall, og jeg havde faktisk ingen anelse om, om jeg stadig havde en kæreste. Havde mig 'gå Jake' ude ved Kanten været et klart 'jeg slår op med dig', eller var han dum som en dør? Han var her stadig, men han nærmede sig ikke mig, hvis jeg havde drengene i nærheden. I sær ikke Niall. "I aften, ikk'?"

"Ja"

"Vil du så ikke spille med mig ved klaveret?"

"Jeg kan ikke spille" sagde han med et skævt smil og tilføjede så. "Du spiller - jeg synger. Måske laver vi det næste stor hit" Jeg nikkede, skubbede skulderen mod hans, og hans hånd fangede min. For at være ærlig, havde jeg håbet på, at han ville tage min hånd. Jeg følte, at han passede på mig. Som om han var der for mig, og den følelse kunne jeg godt li'.

"Det glæder jeg mig til" smilede jeg, slap hans hånd og gik over til mig mor, mens han fortsatte ind i en skurvogn, hvor jeg gættede, at de skulle have lagt makeup og skiftet tøj og alt det der.

"Du har solcreme på øret" sagde min mor, og jeg tog mig febrilsk til ørerne. "Lad mig" Hun fjernede blidt solcremen, og jeg så over på Zayn og Liam, der spillede fodbold. Der rendte en masse mennesker rundt med headsets, der var opstillede en masse kameraer allerede, og mor og jeg blev gennet lidt væk, så de kunne få nogle biler igennem skoven. De ville filme ude ved marken, nogle scener, og andre scener inde i skoven. Jeg havde udpeget lysningen for Niall, som han så havde fortalt videre, og nu skulle der også filmes der.

 

* * *

 

"And live while we're young" sang Zayn, og folkene hoppede rundt i bassinet. Jeg smilede stort til Niall, da han så hen mod mig og vinkede. Jeg vinkede igen, og da produceren sagde cut, løb Niall hen til mig. Jeg sad i græsset i en stol og nød solen med Charlie ved min side.

"Våd krammer?" spurgte han og åbnede sine arme, mens han dryppede af vand fra bassinet. De havde netop filmet to ud af tre locations, og den sidste skulle først filmes, når det blev mørkt.

"Ellers tak" grinede jeg, men han hev fat i min arm, fik mig på benene og slog armene om mig. Hans overkrop gennemblødte min T-shirt, og da han kørte armene over min ryg, gennemblødte han den også på ryggen. Et skrig formede sig i min hals, men til både min, og alle andres overraskelse vistnok, nåede skriget ikke ud af min mund, for Niall lavede nogle hurtige bevægelser, og på nul komma fem lå hans læber over mine. Hans kolde, våde hænder lå støttende under mit hoved slash kæbe, og hans læber omsluttede forsigtigt mine. Det føltes så rigtig, hvis jeg ikke vidste, hvor mange der så på. Da kysset var slut, åbnede jeg mine øjne, der helt automatisk havde lukket sig, og så Nialls dejlige smule.

"Skulle det være en anden gang" grinede han lavmælt, slap mig og rendte tilbage til resten af drengene. Jeg stod og gloede helt målløs efter ham, da han spurgte, om de skulle tage scenen igen. Han virkede helt cool, og det irriterede mig lidt, for mine ben var ved at give efter! Jeg smed mig stolen igen og betragtede han rende rundt i bar mave sammen med resten af drengene. Hvorfor? Jeg kunne ikke lade være med at tænke det samme igen og igen. Hvorfor? Hvorfor lige dér foran dem alle sammen, hvorfor lige i dén lille pause, hvorfor havde han ikke bare gjort det efter, eller inden, de gik i gang med at filme. Hvorfor, hvorfor, hvorfor. Jeg brugte resten af tiden, drengene bruge på at filme, til at sidde og tænke over Niall. Til sidst kom min mor hen, prikkede mig på skulderen og kaldte mig tilbage til huset, da vi skulle lave mad. På vejen kunne jeg godt mærke hendes entusiasme, men jeg undlod at sige noget, indtil hun selv nævnte det. Faktisk endte det med, at det var Ashley, der ikke længere kunne styre sin nysgerrighed.

"Hvorfor kyssede Niall dig?" spurgte hun og blinkede kærligt med sine blå øjne. Fordelen med en lillesøster frem for en storesøster var, at hun ikke drillede mig. Hun var vare nysgerrig omkring det. Jeg tog hende op i favnen og støttede hende på hoften det sidste stykke vej hjem.

"Fordi han godt kan lide mig" sagde jeg med et smil og min søde stemme, og Ashley lagde en hånd på min kind.

"Kan du også godt li' ham?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

"Ja, det kan jeg godt"

"Ligesom du godt kan li' mig"

"På en anden måde" sagde jeg, og hun rynkede sine små, fine, duskede bryn.

"Hvordan?"

"Jeg bliver jo ikke kærester med dig, bare fordi jeg godt kan lide dig, vel?" Det var nok den bedste måde, man forklarede kærlighed for en 6-årig. "Jeg kan li' Niall på en anden måde, end jeg kan li' dig"

"Er du så kærester med Niall?" spurgte hun, netop som vi havde nået huset. Jeg grinede kort og legede lidt med hendes hår, mens mor låste døren op.

"Nej, jeg er ikke kærester med Niall"

"Du er kærester med Jake!" jublede hun, og jeg sukkede.

"Nej, ikke mere" sagde jeg og sendte et hurtigt blik til min mor, mens vi gik ud i køkkenet alle tre, Ashley var stadig oppe i min favn.

"Hvorfor ikke?"

"Jeg elsker ikke Jake"

"Hvorfor ikke?" spurgte hun og lød helt ked af det på mine vegne. Hun var glad for Jake, men på den anden side; hun var glad for alle mennesker!

"Når man bliver ældre, så kan man få kærester, men det kan være, at når man har været kærester i et stykke tid, at man bare ikke elsker hinanden mere" Den skulle hun lige tænke over, for hun blev stille i nogle sekunder efter, jeg havde sat hende på køkkenbordet. Hun rynkede bare sine bryn, kiggede ud i luften og lagde hånden under hovedet.

"Kommer der så en tid, hvor du ikke elsker mig mere?" spurgte hun og så helt bange ud, og både mor og jeg grinte kort af hende. Jeg kyssede hende kærligt på håret og gav hende et knus.

"Jeg vil altid elske dig"

"Og jeg elsker dig!" jublede hun, og jeg smilede.

"Hvad var det der skete ude på settet?" spurgte mor, mens Ashley sad og pillede ved nogle krydderier, der voksede i nogle små potter i vindueskarmen.

"Ikke noget" smilede jeg og blev igen mindet om kysset. Selvom det var kort, ikke noget snav eller noget vildt, havde det virket så surrealistisk, at jeg næsten troede, jeg havde siddet og dagdrømt eller noget.

"Det så ikke ud som 'ikke noget'" smilede hun, og jeg sukkede med et smil om munden. "Kan du lide ham?"

"Ja" smilede jeg og lænede mig op af bordet. "Han er rigtig sød"

"Elsker du Niall?" råbte Ashley lige pludselig, som om hun havde siddet og tænkt på det længe.

"Ja, elsker du Niall?" lød det ovre fra døren, og skikkelsen trådte ind i køkkenet. Pis, han havde hørt det! Hvad skulle jeg svare? Ja? Hvad ville han sige, eller gøre? Hvis jeg sagde nej, ville jeg jo lyve, og hvad kunne der så ske? Min hjerne kørte på højtryk, og det gik længe, inden jeg åbnede munden.

"Jeg..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...