Somewhere Only We Know {One Direction}

Victoria Summers lever i Sunderland, 100 km. fra grænsen mellem England og Skotland, sammen med sin mor Jamie, lillesøster Ashley og deres schæferhund Charlie. Hun lider stadig under tabet af sin far og vil egentlig helst bare bruge sommeren sammen med sin familie, men pludselig dukker fem kendte drenge op i hendes forhave. Drengene fra One Direction skal filme en musikvideo i skoven omkring familien Summers' hus, og undervejs skal drengene bo i huset. Først er Victoria ikke rigtig med på idéen, men hun kommer godt ud af det med drengene efterhånden som sommeren skrider frem. Men hun har en kæreste, og han er jaloux anlagt. Vil hun kunne få et venskab med drengene, eller vil venskab udvikle sig til mere? Og hvad vil der ske, når sommeren slutter og drengene skal tilbage til deres vilde liv som kendisser og Victoria fortsat bliver boede i den lille by?

64Likes
95Kommentarer
4424Visninger
AA

12. Drama

Victorias synsvinkel

Jeg løb, indtil jeg ikke længere kunne trække vejret. Mine lunger rev efter luft, men jeg så mig hverken tilbage eller stoppede op. Ikke før jeg var nået gennem skoven og ud til Kanten. Her faldt jeg gispende sammen på en sten og gemte mit hoved i hænderne. Hvorfor havde jeg fået mig selv ind i det her?! Niall var skide sød og dejlig, men jeg burde virkelig have slået ordentligt op med Jake først. Hvorfor var han også så skide jaloux?

Jeg sparkede irriteret til en sten, der hoppede ud over kanten. Det hjalp ikke at komme af med mine aggressioner, så jeg begyndte at hive græs op fra plænen, flere og flere totter, men det hjalp heller ikke på aggressionerne. Et skrig forlod mine læber og jeg sank sammen på jorden.

"Hey..." lød det blidt og mildt, og jeg håbede et øjeblik på, at det var Niall. "Rolig..." Han satte sig ned ved siden af mig, og hans parfume omhyllede mig, da han lagde armene om mig. Selvom jeg prøvede at stritte imod, trak han mig ind til sig og begravede mit hoved ved hans brystkasse.

"Jake..." mumlede jeg, mens han strøg mig over håret. Jeg vidste, at det kun var på grund af Nialls ord. Han prøvede på at bevise, at han godt vide, hvordan man behandlede en pige. Sandheden var, at han ikke anede noget som helst om det. Han var der bare, og så håbede han, at det var godt nok.

"Vic, jeg er så ked af, at det skulle ende sådan her" sagde han og lod mig få hovedet fri. "Heldigvis tager den nar og hans venner snart hjem"

"Niall er ikke..." begyndte jeg på at forsvare han, men Jake lagde en finger over mine læber for at få mig til at tie stille.

"Jeg ved godt, at du elsker mig" sagde han og smilede tilfreds, mens jeg bare så stumt på ham. "Jeg ved ikke, hvad der gik af mig derinde..." Han så ned på mine hænder, som han tog mellem sine og kyssede blidt. "Men jeg elsker dig, Victoria. Og han skal ikke tro, at han kan splitte os to ad"

"Jake, jeg..."

"Jeg tilgiver dig"

"Tilgiver mig?" spurgte jeg, og han nikkede langsomt. Kunne han ikke se, hvor latterlig han var? Han fik det til at lyde som om, Niall havde hjernevasket mig, og at han tilgav mig?! "Du er et forfærdeligt menneske, Jake" Med de ord skubbede jeg ham væk fra mig, kom på benene og trådte nogle skridt væk.

"Er jeg et forfærdeligt mennesker?" spurgte han og kom hurtigt på benene. "Det er dig, der render rundt sammen med den narrøv og leger forelsket, mens du rent faktisk har en kæreste!" Jake stod helt tæt på mig og skubbede mig langsomt hen mod kanten. Aldrig havde jeg set ham så sur og irriteret, og han var langt fra den Jake, jeg forelskede mig i sidste sommer.

"Du elsker mig jo ikke" råbte jeg igen, og han greb fat om mine overarme. Hans greb var hårdt og brutalt, og det gjorde ret så ondt. Hans øjne borede sig ind i mine, mens han snerrede ad mig.

"Jeg har ikke gjort andet end at elske dig, være der for dig og passe på dig"

"Måske ville du have opdaget, at det var slut, hvis du ikke havde været så dum og blind!" hvæsede jeg tilbage, og vreden boblede indeni mig. "Du har aldrig nogensinde set, hvad jeg virkelig ønsker!"

"Jeg har gjort alt for dig!" råbte han og skubbede mig endnu et skridt mod kanten. Lyden af bølgerne ved foden af skrænten blev højere, og det gjorde mig bange. Jeg havde aldrig været rigtig bange for kanten, men at Jake skubbede mig længere og længere mod kanten... "Du har brug for mig"

"Ikke mere" hviskede jeg, og han stoppede op. Grebet om mine arme blev løsnet, men han slap mig ikke helt.

"Du har brug for ham"

"Nej" hviskede jeg og så bedende på ham. "Jeg har ikke brug for nogen mere... Du hjalp mig igennem en svær tid, og det er jeg dig evigt taknemmelig for. Men nu..."

"Nu vil du hellere have ham" sagde han med afsky i stemmen og blikket. "Jeg er ikke nok for dig mere, for nu vil du have en popstjerne"

"Jeg vil ikke... arg!" skreg jeg, men han slap mig ikke. Han så bare iskold på mig, mens han løftede øjenbrynet af mig. "Det er ikke fordi, jeg ikke elsker dig mere. Jeg elskede dig engang, og jeg elsker dig stadig... Men ikke på samme måde, og Niall..."

"Victoria!" var der en der råbte omme fra skoven, og to sekunder efter stod Niall ved kanten.

"Bland dig uden om det her" hvæsede Jake, og Niall trådte et skridt tættere på. Jake skubbede mig endnu et skridt mod kanten, og to mere og jeg ville ende i havet.

"Jake" advarede jeg ham og så tilbage.

"Jake, slip hende" bad Niall alvorligt, men Jake så kold på ham.

"Hun er ikke din kæreste" sagde han og smilede tilfreds.

"Stop nu"

"Hun ryger ud over kanten" advarede Niall, mens jeg febrilsk prøvede at skubbe Jake fremad, så jeg ikke endte helt ude på kanten. "Jake; jeg ved godt..."

"Luk!" råbte Jake, og Niall lukkede munden med det samme. "Du tog min kæreste"

"Drop det nu, Jake!" bad jeg, og han rettede igen opmærksomheden på mig. "Jeg elsker dig!" Med de ord pressede jeg mine læber hårdt mod hans, og han slap øjeblikkeligt sit greb i mine overarme for at lægge armene om mig. Imens han ihærdigt kyssede mig, fik jeg skubbet ham langt nok væk fra kanten, til jeg kunne skubbe ham fra mig og ende ovre ved siden af Niall.

"Victoria?!" spurgte Niall og så forvirret på mig, men jeg holdt hånden oppe, for at lade han vide forklaring ville følge.

"Så du elsker ham altså" sagde Jake langsomt, og jeg så forpint på ham. Nialls hånd havde fanget min helt automatisk, og vores fingre var flettet ind mellem hinanden.

"Jeg..."

"Hvorfor?"

"Jeg elskede dig, men du ændrede dig"

"Jeg gjorde det for din skyld" sagde han og så på mig. "Du havde brug for mig"

"Ja, men det har jeg ikke mere" sagde jeg og vendte ryggen til ham. Niall fulgte efter mig, og hurtigt forlod vi kanten.

"Du bliver nød til at forklare mig, hvad det der gik ud på"

 

* * *

 

"Jeg er virkelig ked af, at du skulle trækkes ind i alt det her" undskyldte jeg for femte eller sjette gang, og endnu engang rystede Niall på hovedet af mig med et smil om læberne.

"Forstår du ikke, at det ikke gør mig noget"

"Jake tager hjem i morgen tidlig"

"Hvad så med i aften?" spurgte Niall og flettede sine fingre ind mellem mine.

"Der bliver han væk" lovede jeg og så ned på vores hænder. "Han skal ikke ødelægge mere af min sommer"

"Så du kommer med i aften?"

"Selvfølgelig" nikkede jeg. "Hvis du altså vil have mig med..."

"Selvfølgelig vil jeg have dig med" sagde han hurtigt, og jeg smilede til ham.

"Hvornår begynder de at filme?"

"Efter aftensmad" fortalte han og så på sit ur. "Så altså om... halvanden time cirka"

"Så er der god til" smilede jeg og bed mig i læben.

"God tid til hvad?"

"Det her" hviskede jeg, lagde mine læber mod hans og placerede mit hånd i hans nakke. Niall lod sig vist rive med, for hans hænder kærtegnede mig lagde kæben og ned langs halsen, for derefter at nusse mig i nakken. Det var vores først rigtige kys, men så alligevel ikke. Det kildede i min mave som bare pokker, og jeg havde lyst til at sidde og hoppe i min seng, men det ville være underligt. I stedet smilede jeg sødt, da han så på mig. "Masser af tid" grinede jeg og lagde hovedet på skrå. 

 

 

______________________________

Jeg undskylder tusinde gange for forsinkelsen af dette kapitel, da jeg virkelig har haft travlt for tiden. Naija er - stadig - ude og rejse, så det er kun mig, der skriver. Jeg vil se, om jeg kan få opdateret mere, men jeg har næsten ikke tid for tiden... Håber I kunne lide kapitlet :)

xx Umuliiie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...