| You Made Me Strong | ♫One Direction♫ (PAUSE)

Jojo's liv er som taget ud af Askepot. Det eneste der mangler er de talende mus.. Og prinsen. Jojo mistede som barn sin elskede mor, og der gik ikke lang tid før hendes far fandt sig en ny kone. En ny kone der ændrede Jojo’s liv. 5 år efter Jojo havde fået ny mor, og søstre, døde hendes far, hvilket overladte stakkels Jojo til hendes stedmor der afskyr hende, fordi Jojo har den fantastiske stemme, hendes egne to døtre ikke ejer. Jojo er kendt i byen for sin fantastiske stemme, og bliver spurgt om at varme op for selve One Direction til en koncert i deres by, men ligesom Askepot ikke må tage med til ballet, må Jojo ikke komme med til koncerten. Trodser Jojo sin stedmor for en chance hun kun får en gang i livet? Og er det mere end bare optræden der sker den aften, møder Jojo prinsen? Tjek videoen ud! ´¯`·.¸¸

47Likes
83Kommentarer
2352Visninger
AA

2. ♫Welcome to my world♫

"You're insecure, don't know what for. You're turning heads when you walk through the do-or-or.." Lød det fra min mobil, det var alarmen. Selvom klokken kun var 05:00 og jeg allerhelst gerne ville tilbage i seng, var jeg nødt til at stå op og gøre det, der står på den endeløse liste Flora har givet mig. Flora er min sted(idiotiske)mor.

1. Ryd dit eget lort op. - Og med det mener hun at jeg skal rydde op på mit værelse.

2. Giv Alfredo mad.  - Alfredo er MIN hund, som hun åbenbart ejer nu. I starten hed den egentlig Cupcake, men det synes hun åbenbart var for bøsset.

3. Lav morgenmad til Ashley og Adriana. - (De to djævler, også kaldt mine stedsøskende.) Det er hurtigt klaret da de ikke spiser andet end Nupo. Har aldrig forstået hvorfor de gør det, de ligner nogen der er ved at gå i stykker så tynde de er.

Tiden gik og jeg havde ikke styr på tiden, så den var blevet 07:30. Som altid har jeg kun 15 minutter til at gøre mig klar i. Udover at jeg skal skynde mig, er Flora, Ashley og Adriana stået op. De skal altid bede om 110 ting og jeg er nødt til at gøre hvad de beder om, ellers bliver jeg smidt på gaden, uden noget sted at bo. Selvom huset står i arv til MIG. Ikke Flora, men mig. Det er der ikke så meget at gøre ved da jeg først kan kræve det tilbage når jeg er 18, og myndig.

Klokken var nu gået fra et være 07:30 til at være 08:00 og jeg var lige blevet færdig med at gøre mig klar. Jeg pakkede min taske, fandt mine nøgler og iPod også var det ud af døren, hen til min cykel og afsted. Jeg har snart haft min cykel i 6 år. Men det er den, eller at gå hele vejen. Jeg har flere gange spurgt Flora om en ny, men nej. Hendes begrundelse er, at så længe jeg kan bruge den er der ingen grund til at spilde penge på en ny.

Faktisk er jeg kun i skole 2-3 gange om ugen. Jeg hader den, hader menneskerne. Så ligesom de fleste andre dage cykler jeg hen til bakken ved søen. Jeg kan huske at mig og min far altid legede på bakken, sammen med min mor. Min rigtige mor. Jeg sidder altid på bakken og ønsker at de vil komme tilbage, at de måske vil tage mig til et bedre sted. Jeg tænker også tit på at ende mit eget liv, så jeg kan komme op til dem. På bakken er der et højt træ. I træet er der indgraveret et hjerte, i hjertet står der "Jojo elsker mor og far". Jeg kan tydeligt kan huske den varme sommerdag hvor min far skrev det, og jeg kan huske hvor glad min mor blev. De elskede virkelig hinanden.

Jeg satte mig ved træet og læser "Askepot". Det er min yndlings bog, fordi min far altid læste den for mig under træet. Jeg kan hvert et ord, hver en sætning. 

Tiden fløj afsted og klokken var blevet 14:45. Så det ville sige at jeg kun havde et kvarter til at komme på arbejde. Jeg lagde bogen i tasken og hoppede op på min cykel. 

"Bodleian Library" står der på den store bygning, det er der jeg arbejder. Jeg elsker at være derinde, det er det eneste sted jeg føler mig hjemme. Udover at de har +10000 forskellige bøger, (bl.a. "Askepot") har de også et musikstudie. Her kunne jeg bruge alt min tid, jeg kunne endda flytte ind. Musikken er det eneste der holder mig i live, eller musikken, Askepot bøgerne og One Direction.

 

One Direction har virkelig ændret meget i mit liv. Det var dem der fik mig op på hesten igen, dem der fik mig til at begynde at dyrke musikken. Hvis jeg bare kunne sige en ting til dem, ville det være tak. Tak for at de har gjort mig til den jeg er i dag, tak fordi de har været der for mig uden at de selv er klar over det. Tak.

Jeg arbejdede fra 15:00 til 17:30, ellers var jeg i studiet. (Ikke fordi jeg er professionel, overhoved ikke) Men fordi jeg elsker at synge, at synge er som at glemme alt omkring sig og bare svæve ind i sin egen lille verden. En verden hvor man kan være sig selv, og være alene. En verden for det er ligemeget hvordan man går klædt, hvordan man ser ud. Jeg blev så hevet ud af den verden, når jeg skal hjem og lave mad. Hjem til larmen, skænderierne, de søvnløse nætter og de grimme drømme.

Flora havde sendt mig en sms, det var indkøbslisten til aftensmaden. Tarteletter,  spændende... Jeg sagde farvel på arbejdet og cyklede ned i det nærmeste supermarked. Jeg tog en vogn, da listen var pænt lang. Ved ikke hvad der er med Flora og lister.

Med en vogn fuld af varer fandt jeg kassen, betalte og tog hjem. Selvfølgelig var der så mange varer, så jeg blev nødt til at trække cyklen hele vejen hjem. Hvilket også gjorde at jeg nok kommer forsent hjem, og derfor skal have en eller anden straf.

 

"Yes!" - Tænkte jeg højt og løb ind af døren, Flora's bil holdt her ikke, hvilket vil sige at hun ikke ville lægge mærke til, at jeg kom 5 minutter forsent.

"Nogen hjemme?" - Råbte jeg. Intet svar, jeg var heldig i dag. Eller ikke.. Ude i køkkenet stod Ashley og Adriana. "Hovsa unge dame, du kommer forsent." - Siger Ashley. Jeg orkede ikke engang at svare.. "Vi sladrer til mor!" - Forsatte Adriana. "Det gør i bare. Men hej hej, jeg skal lave mad." - Sagde jeg. Ashley rullede øjne og gør tegn til Adriana at de skulle gå ud. Den ene kan ikke leve uden den anden. Ashley er den der har det hele i munden og Adriana er hende der gør alt hvad Ashley beder hende om.

Maden var færdig, lige da Flora kommer hjem og jeg skyndte mig at tage min tallerken og smutte op på mit værelse. Jeg orkede ikke at hun skulle råbe af mig. 

Jeg tændte min computer og satte høretelefonerne i. Det første jeg gjorde var at sætte noget musik på, "Take Me Home full album" skrev jeg i søgefeltet på Youtube. Efter det loggede jeg på facebook. 3 notifikationer, fedt liv.  One Direction, One Direction, One Direction. Fedt.. Jeg har ingen venner. Føler virkelig at jeg var forever alone, eller.. Det er ikke bare noget jeg føler, det er noget jeg er. Har ikke en eneste ven. Mine eneste venner på facebook er noget familie og nogle få piger fra min klasse.

Efter at jeg havde nørdet lidt Facebook og hørt "Take Me Home" forfra to gange loggede jeg på Movellas. Jeg elsker at læse de historier der er derinde, og så elsker jeg at skrive på mine egne. Igen er det som at komme ind i en anden verden, en verden hvor man kan være sig selv.

Efter jeg havde skrevet og læst en masse er klokken blevet 03:48 og jeg burde have sovet. Men problemet var, at jeg ikke kunne. Lige nu sad jeg og overvejede om jeg ikke bare skulle forblive vågen. Jeg fik ikke så meget ud af en time og 10 minutters søvn.

Efter jeg havde ligget og kigget ud i luften og tænkt på ingenting fandt jeg "Askepot" frem.

Tiden gik med at læse, og lige pludselig ringede den velkendte alarm. "You're insecure, don't know what for. You're turning heads when you walk through the do-or-or.."

 

Jeg føler at jeg er fanget i Askepot's eventyr, jeg mangler bare prinsen.

 

♫_1D_♫

Håber i kan lide dette kapitel!

Glæder mig rigtig meget til at skrive mere, og vil bare lige sige at kapitlerne bliver længere, men vi skal lige.. ja falde ind i Jojo/Joannes liv..

Er glad for at se jeres kommentarer!

-Fiona

FIONA ELSKER LIVA FORDI HUN HAR RETTET KAPITLET IGENNEM!! TRALALAL...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...