| You Made Me Strong | ♫One Direction♫ (PAUSE)

Jojo's liv er som taget ud af Askepot. Det eneste der mangler er de talende mus.. Og prinsen. Jojo mistede som barn sin elskede mor, og der gik ikke lang tid før hendes far fandt sig en ny kone. En ny kone der ændrede Jojo’s liv. 5 år efter Jojo havde fået ny mor, og søstre, døde hendes far, hvilket overladte stakkels Jojo til hendes stedmor der afskyr hende, fordi Jojo har den fantastiske stemme, hendes egne to døtre ikke ejer. Jojo er kendt i byen for sin fantastiske stemme, og bliver spurgt om at varme op for selve One Direction til en koncert i deres by, men ligesom Askepot ikke må tage med til ballet, må Jojo ikke komme med til koncerten. Trodser Jojo sin stedmor for en chance hun kun får en gang i livet? Og er det mere end bare optræden der sker den aften, møder Jojo prinsen? Tjek videoen ud! ´¯`·.¸¸

47Likes
83Kommentarer
2382Visninger
AA

5. ♫Just another day♫

Min optræden på biblioteket nærmede sig og der var under en uge til. Jeg kunne mærke min nervøsitet blive mere og mere intens. Men udover det var jeg nede. Jeg kunne ikke holde til mere, jeg kunne ikke holde ud at blive banket dagligt i skolen nu. Jeg har været nødt til at gå i skole de seneste dage, fordi den store prøve nærmede sig.

Jeg kunne græde over at weekenden var slut, ovre. Nu skulle jeg tilbage til skolen, tilbage til bankeriet. Tilbage til pigetoilettet, det eneste sted på skolen hvor jeg kan græde ud. Da jeg havde lavet opgaverne på listen, satte jeg mig og tog makeup på. Jeg fandt min concealer frem og dækkede det blå øje Jake havde givet mig, så godt jeg nu kunne. Jeg kunne stadig mærke smerten. Hævntørsten blev bare større og større. Men som min psykolog siger "Vold gør intet godt", så jeg måtte finde på noget andet, noget der kan få ham til at holde kæft. Noget der ville få ham til at holde sig væk. 

Jeg åbnede mit tøjskab, valgte det kedeligste jeg kunne finde så jeg ikke ville skabe opmærksomhed. (Link i kommentar) Det var ikke min stil, men hvis jeg gik i det tøj jeg gerne ville gå i, ville folk kommentere det, de ville kalde mig ting. Mere end de allerede gjorde.

Til sidst tog jeg det armbånd jeg havde fra min mor. Hun fik det af min far på deres bryllupsdag. Armbåndet var sølv med diamanter. Der er en lille sløjfe på, min mor elskede alt der bare mindede om sløjfer. Jeg kan huske den dag hun havde mistet det og ville have mig og min far til at finde det, lige siden den dag passede hun ekstra godt på det. Hun havde det på, på hospitalet. Den sidste gang jeg så hende, talte med hende. Hun gav mig det på, med ordene "Lov du aldrig glemmer mig, jeg elsker dig Jojo."

Jeg gjorde mig færdig og fandt mine nøgler, tog min taske og gik ud til min cykel. Ligesom alle andre dage. Turen til skole var et helvede. Bare tanken om Jake. Jeg brækker mig.

Jeg stillede min cykel ovre ved bageren. Hvis jeg stiller den ved skolen, ville folk bare punktere den.

Jeg stod ved den store skoledør, da jeg så en plakat jeg aldrig havde set før. Det var om min optræden på biblioteket. Der var skrevet 'LUDER' på den med kæmpe tykke bogstaver. Mit liv er ovre, sådan helt. Biblioteket er det eneste sted jeg kan være, hvor jeg ikke bliver mobbet, slået, hvor jeg ikke skal bekymre mig om noget. Men ikke mere, ved ikke om jeg kan gøre det alligevel. Folk vil sikkert stå i blandt publikum og kaste ting efter mig. Jeg åbnede døren og gik hen til mit skab.

Underligt.. Mit skab var åbnet. FUCK FUCK FUCK! Der havde været nogle inde i mit skab. Jake var den første der røg ind i mit hoved. Jeg kunne ikke se at der manglede noget så jeg tog min matematik bog og glemte hurtigt det med skabet og gik ind til time.

 

De to matematik timer var slut, det samme var min pause. Jeg har musik nu. Jeg gik hen til mit skab og ledte efter min sangbog. Fuck! Den er væk... Nej nej nej nej.. Det må være den Jake har taget. Jeg er ikke sikker på at det var Jake, men det går jeg bare ud fra. Det var ikke en sangbog med sangtekster, eller jo. Men med mine egne sangtekster. Hvad ville han ikke kunne finde på at gøre med den? 

 

Musiktimen gik fint, selvom jeg ikke kunne få tankerne væk om min bog. Den var som en dagbog for mig, den måde jeg skriver hvad jeg føler.

Min musiklærer tog fat i mig efter timen, Matt hedder han. Han havde set plakaten på døren og havde sagt at han gerne ville hjælpe mig med noget stemme træning inden jeg skulle optræde, og at han gerne ville høre mig synge. Vi lavede en aftale om at jeg skulle komme ned i musik efter skole, hvilket var nu.

Jeg bankede på døren og Matt åbnede med det samme. Jeg kunne se han havde sat en mikrofon op, jeg kunne mærke en lille nervøsitet inde i mig. Matt var den første jeg synger for, der har styr på musikken.

"Nå Jojo, hvad vil du så synge for mig?" - Spurgte han. "Little Things, med One Direction" - Røg ud af min mund. Hvad tænkte jeg på, jeg kan ikke måle mig med dem..

"Fedt, jeg finder lige noderne til guitaren" - Sagde Matt. Han var et naturtalent når det kommer til at spille på guitar, og alle andre instrumenter.  "Klar?" - Spurgte han og jeg nikkede. 

 

"...I'm in love with you, and all your little things." Jeg stod der og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre nu hvor jeg havde sunget færdigt, stemningen var lidt akavet. Jeg kunne se Matt sad helt måbende over det, hvilket kan betyde at han er virkelig overrasket over hvor god, eller dårlig jeg var. 

"Du behøver ikke min hjælp alligevel kan jeg høre" - Sagde han med et lille smil på læben, jeg blev helt glad inden i. "Hvis det er okay med dig, vil jeg meget gerne komme og se dig optræde på lørdag" - Forsatte han. "Det må du meget gerne" - Svarede jeg og tog min taske. "Så ses vi der" - Sagde han. Jeg gik ud af døren og var på vej hen til udgangen da en velkendt stemme kalder.

"Jojo, har du ikke glemt noget?" Jeg løb alt hvad jeg kunne, han skal ikke slå mig igen. Ja, det var Jake. Jeg var nået over til bageren hvor min cykel burde stå, det gjorde den så ikke. Jeg havde ikke flere kræfter i kroppen, jeg kunne ikke løbe mere. Jeg gjorde mig slev klar til at hans næve snart ville ramme mit øje igen, eller at hans fod ville ramme min ryg. Jeg forventede det værste, og det fik jeg.

To slag i hovedet og et spark i maven. Jeg faldt ned på jorden, hårdt. Jeg havde lyst til at græde, men havde ikke kræfter til det. Jeg blev liggende og tiden gik i stå, smerten forsvandt. Det hele blev mørkt, i et kort øjeblik troede jeg det hele var ovre.

Jeg satte mig op, græd ud og rejste mig op. Jeg kunne ikke gå ind på skolen igen, hvad ville folk ikke sige? Men jeg ville heller ikke kunne gå hjem.. Jeg samlede min taske op og begyndte at gå hele vejen til biblioteket.

Jeg var ved biblioteket og løb hurtigt ind, jeg forventede at Katelynn stod der til at give mig et kram. Men det gjorde hun ikke så jeg spurgte damen der stod ved skranken om hvor hun var. Hun fortalte at hun havde fået det dårligt og derfor ikke var der i dag, jeg håbede bare hun var der på lørdag til min optræden.

"Tak. Jeg går bare i gang med min vagt" - Sagde jeg og var på vej hen til personalerummet. "Er du okay? Du ser ikke helt okay ud" - Sagde bibliotekaren. "Det er jeg heller ikke.." - Sagde jeg og gik videre.

Jeg hang min jakke og taske på knagen og gik ud på toilettet så jeg kunne se hvor slemt det så ud, jeg havde min lille toilettaske med så jeg kunne dække det værste. Jeg fjernede mascaraen under mine øjne og dækkede det blå øje Jake havde givet mig, nu for anden gang. Jeg trak op i min bluse for at se hvordan min mave så ud, jeg havde fået et stort blåt mærke. Fuck det gør ondt.

Det bankede på toiletdøren og jeg spurgte hvem det var. "Det er Katelynn, kom ud til mig Jojo" Jeg åbnede døren og smed mig grædende i hendes arme, det var rart med en der gad være der for mig. "Je-jeg troede du var syg" - Prøvede jeg at sige, men at jeg græd gjorde det svært.

"Anne ringede, damen du snakkede med og sagde at du havde spurgt efter mig og du virkede ked af det. Så jeg skyndte mig herover, jeg ved hvor svært du har det" - Sagde Katelynn, det var til at græde over. At hun er så fantastisk at hun tager herover til mig, selvom hun er syg. Jeg fortalte hende det hele, at Jake havde slået mig, at jeg havde sunget for Matt. Det hele.

 

 

Tiden gik og det var tid til at tage hjem til Flora, Ashley og Adriana, det sidste jeg havde lyst til lige nu. Slet ikke uden min cykel.. En god ting var da at jeg ikke skulle købe ind, da de havde købt mad ude i dag.

Da jeg en time senere var nået hjem kunne jeg se at de alle tre sad inde i stuen, så jeg listede ind uden at de lagde mærke til noget. Jeg gik op af trapperne og op på mit værelse.

Lige da jeg kom ind af døren på mit værelse brød jeg sammen og satte mig på gulvet. Det hele var blevet for meget, jeg kunne ikke holde til mere. Jeg fandt mit kæreste eje frem, min Take Me Home cd. Den kunne få mig på andre tanker, de drenge betyder alt.

Jeg satte den på og skruede helt op.

Tiden gik og klokken var blevet omkring 01:00 og jeg dansede stadig rundt til Take Me Home der var på repeat. Udover det, havde jeg fundet de tre sange jeg skulle synge på lørdag.

Little Things - One Direction

Little Bird - Ed Sheeran

Wings - Little Mix

Da der yderligere var gået to timer gjorde mig klar til at gå i seng, slukkede musikken og lagde mig i min seng. Men som altid kunne jeg ikke sove, så det endte igen, igen, igen med at jeg fik omkring en times søvn.

 

Lørdag, dagen hvor Jojo skal optræde på biblioteket

 

Kan jeg godt tage den på? Tankerne fløj rundt i mit hoved. Hvad ville folk ikke sige?

(Link i kommentaren til tøjet)

Der var under en to timer til at jeg skal op på scenen, foran premiereministeren. Jeg havde teksterne på plads, mit tøj og makeup på plads, måden jeg kommer over til biblioteket på, det hele. Udover mine nerver. Jeg kunne mærke jeg blev mere og mere nervøs, og tanker som "Tænk hvis jeg ikke er god nok", "tænk hvis jeg falder", "tænk hvis jeg glemmer teksten". Alle de tanker fløj rundt i hoved på mig. Men på den anden side var jeg også helt vildt spændt på det hele.

Jeg kunne høre en bil dytte, det var Katelynn. Hun kørte mig derhen, da min "familie" ikke kunne være mere ligeglade med hvad jeg gik og lavede, men det er nok også det bedste. "Jeg kommer nuuuu!" - Råbte jeg ud af vinduet fra mit værelse.

Vi var fremme og der var allerede en masse mennesker, selvom der er en time til. Havde aldrig i mit liv regnet med at det ville blive så stort. 

Scenen var virkelig flot og stedet lignede ikke sig selv, det var stadig helt uvirkeligt at jeg skal stå foran en masse mennesker på den her scene om mindre end en time.

Katelynn tog mig med om bag scenen, der stod premiereministeren. OMG, JEG STÅR FORAN PREMIEREMINISTEREN. Det er helt uvirkeligt.

Tiden var kommet, jeg gik ud på scenen, og skulle til at begynde da jeg så Jake blandt publikum.

_________________________________________________________________________

 

Så er jeg færdig med kapitlet, yaaay! ♥♥

- Fiona ♥

xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...