A Hidden World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2013
  • Status: Igang
Hvert eneste år d. 1. maj bliver to 16-årige fra Lys valgt til at gennemføre en hemmelig mission. Ingen har nogen anelse om, hvad den går ud på, eller hvorfor det netop kun er 16-årige, der kan udtages. Men én ting er sikkert: Missionen er ikke ufarlig. Ingen af de tidligere deltagere er nogensinde vendt tilbage.

16-årige Mira Cawood er blandt de udsatte. Risikoen for, at hun bliver trukket ved lodtrækningen, er lille. Dog findes der én mulighed for at få loddet med sit navn fjernet. Penge. Meget logisk. Man kan betale en bestemt sum for at få fjernet sit navn. Men det er ikke en mulighed i Miras tilfælde. Penge er ikke noget, hendes familie ejer ret mange af.

43Likes
47Kommentarer
1190Visninger
AA

1. The Beginning

Jeg åbnede langsomt øjnene, men solskinnet fra det åbne vindue ud til det udtørrede, skyfri landskab blændede mig, så jeg skyndte mig at lukke dem igen. Fristelsen til at lade dem forblive lukket og blive liggende i min seng var stor, for i dag var absolut ikke en dag, jeg glædede mig til. Det var dagen, jeg havde set frem til med frygt. D. 1. maj.

Mine forældre havde ikke sagt et ord til mig i løbet af dagen. De burde støtte mig, men det gjorde de ikke. De sad blot i tavshed med bedrøvede ansigter.

Min bedste ven, Lara, som var 17 år, fulgte mig hen til bymidten. Hun gav mig det, mine forældre ikke kunne: ro, selvtillid, styrke. Vi gik i tavshed.

Udtagelsen foregik ved lodtrækning og blev sendt på storskærm i alle Lys’ 15 byer. Den berømte skytte Charles Hitchens skulle trække to tilfældige magasiner fra en glasbeholder og affyre dem op i luften. De ville hver danne et navn på himlen.

*

Jeg stirrede på den store skærm. Nedtællingen var begyndt. 15, 14, 13, 12…

… 3, 2, 1, 0…

Charles Hitchens sigtede mod himlen.

Stilhed.

Bang.

Anthony Gross kunne anes på skærmens himmel. Lettede suk undslap mængden. Men et lille stykke væk hørtes et skrig. Anthony var altså fra denne by. To vagter tog fat i ham og førte ham bort. Jeg kunne bare ikke se hvorhen.

Stilhed.

Jeg rettede blikket mod skærmen igen.

Bang.

Endnu et navn blev dannet på himlen.

Mira Cawood.

Jeg var mundlam. Hvordan kunne det lade sig gøre? Tusind spørgsmål eksploderede i mit hoved. Jeg stirrede lige ud i luften. Lara råbte mit navn fra tilskuermængden, men jeg registrerede det ikke. Pludselig blev alting sløret, og det sidste, jeg mærkede, var to stærke arme, der bar mig væk fra menneskemylderet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...