Love hurts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2013
  • Status: Igang
Sophia er 14 år, og er lige flyttet til Miami. Selvom hun godt ved, hvor mange goder ting der er ved Miami, er hun ikke glad for hendes skole lige indtil hun møder en hun engang har kendt, men som ikke kan huske Sophia

0Likes
1Kommentarer
153Visninger
AA

1. Nyt hjem - ny skole

" Sophia, du skal op nu!" råbte Sophias mor, Ella, nede fra køkkenet. "Ja ja, jeg er er oppe!" hviskede Sophia stille

til sig selv. Hendes værelse var næsten helt tom, bortset fra den seng hun havde sovet på. Hun gik hent til sit tøj, der

lå rodet sammen på gulvet. Der efter løb hun ud på toilettet før hindens lillebror kom der ud. Hun skulede sig hen

over skuldren og så sin brors dovne krop komme ud af døren ved siden af hendes eget værelse. "Øv!" selvom

hendes bror så doven ud, brugte han næsten alle sine kræfter, på at råbe et ord. Da hun kommer der ud, lukker og

låser hun døren, så hinden lillebror ikke kan kommer der ud. "Luk mig ind! Du skal altid bruge så lang tid der

inde!" skriger han ude fra. "Undskyld, vil du gerne ind, Lukas? spøger Sophia undsyldene. "Ja." svare Lukas svagt

omme på den anden side af døren. "Nå... Men det kommer du bare ikke!" svare Sophia hurtigt og suser hen til

vasken og kigger sig selv i spejlet.

"Hvad er det?!" hvisker Sophia. På spejlet hænger en lille seddel hvor der står "Til Sophia". Hun tager sedlen

forsigtigt, da hun stadig er i chok. Hun åbner sedlen, og kigger på den hurtigt. "Okaaay..." siger hun til sig selv. "Det

kan han ikke have gjort. Altså jeg mener jo... Han bor jo i Miami!" siger hun stille. "Hvem snakker du om?" kan hun

hør Lukas spørge, omme fra den anden side af døren. Som svar ryster hun bare på hovedt, som om han har spurgt

om hvem den første person hun havde kysset var. Hun gjorde sig hurtigt klar, åbnede døren, havde glem hindens

bror var

der, og løb lige ind i ham. "Se dig dog for, Soph!" råbte han lige ind i hindens hoved. Da hun var kommet op og stå

igen, løbe hun neden under til køkkenet. "Hvad... Hvad skete der dér oppe?" spurgte hindens far, Mac, ivrigt. "Når,

det?" spurgte hun, "Der var bare en klam orm der var i vejen." svarede Sophia og gik hen vil køkken bordet og tog

sig en mad.

"Altså, det er han nu ikke, skat" svarede Mac, der rystede let på sit hoved. "Behøver jeg tage med?" hun  skifte

altid emne når hun ikke gad svar. "Ja, det skal du, min lille brokke pige." hendes mor kom hen og gav hende et

kys på panden. "Jamen, jeg VIL ikke med til Miami!"

 

Nu sad hun så i flyttet. Hun rørte ikke sin mad, selvom hun var skide sulten. Hun kiggede bare ud af vinduet og ned

på smukke Miami. Men hun savnede nu Diana. Hende pigen som havde været sammen med hende i tykt og tyndt.

Hindes eneste ven. Som sikkert sider lige nu og græder ned i sin hovedpude, fordi Sophia nu var væk. Eller måske,

jubler over at hun er væk. Hindes tanker bliver stoppet da manden bagved hende, spakerede til hendes

sæde. "Er du ikke nok sød at stoppe?! Du har gjort det under hele turen!" siger hun til manden der bare kigger på

hende med dræberøjne. "Mor?" spøger hun til Ella der sider ved siden af hende. "Må jeg tage det næste fly hjem?"

spøger hun. "Jamen... Miami er jo dit hjem nu." siger hendes mor roligt. "Øh.. Nej! Her har jeg jo ingen venner?!"

svare hun onsvagt til sin mor. "Jo.. Kan du ikke huske Jacob?" sagde hendes mor. Bare det at tænke på ham fik

hende til at smelte. "Øhm... Hvem?" løj hun. "Jacob? Ham som du var sammen med da du var lille?" svarede Ella,

som kigge på Sophia, som om hun havde fåget hukommelsestab. Hun svarede ikke.

 

Nu var de landet og var hjemme i deres nye hus. De havde fåget sengene ind på værelserne så de kunne sove.

"Mor, jeg har det ikke så godt. Jeg tror jeg er allergisk for Miami." sagde Sophia til sin mor, da hun skulle sove.

"Du skal i skole i morgen. Bum basta." det var Ellas korte svar. "Men-" prøvede Sophia, men hendes mor afbrød det

og sagde: "Ingen men'er. Du skal være oppe kl. 07:00 i morgen."

 

Næste morgen klokken 07:55 stod Sophia og Lukas udenfor deres nye skole. "Held og lykke!" sagde Lukas og løb

hen mod skolen. Sophia tøvede. Hun tog et skridt da hun hørte en sige: "Hej! Er du ikke den nye pige?" hun vendte

sig om og så at en pige på hendes egen alder kigge på hende spøgende. "Jo... Hvorfor?" svarede hun svagt. "Jeg er

Olivia." sagde pigen og smilede. "Hej. Jeg hedder Sophia." svarede hun meget stille. "Velkommen til skolen."  sagde

Olivia.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...