Slemma's Dilemma

Dagbog over mine pinlige oplevelser med sex og drenge i mit indviklede liv.

Mit navn er Emma, og jeg er 20 år. Mine veninder kalder mig ”Slemma.” Et navn jeg til tider lever op til. Det med at være en slem pige er lige min kop te. Drengene på gymnasiet kan i hvert fald aldrig føle sig sikre når jeg er tilstede.
Oprindeligt fik jeg navnet efter en aften, hvor jeg drak mig fuld og kyssede med fire forskellige fyre og endte i seng med en femte. Nogle ville kalde mig en billig tøs, men hvis drenge kan slippe af sted med at score mange og stadig blive kaldt en helt i stedet for billig, hvorfor kan vi piger så ikke også?


8Likes
16Kommentarer
2800Visninger
AA

6. Den 7. september 2012 - Fuck kærlighed

Kære dagbog.

Jeg har gjort det igen. Endt i en situation som kun de færreste kunne drømme om.

Som du ved har jeg i den seneste tid set min ekskæreste, Christopher, igen. Det har været skønt og vi hygger os. Det har været vigtigt for mig at tage vores forhold én gang af gangen for ikke at dumme mig. En hurtig forelskelse kan gå sin vej lige så hurtigt igen. Min tilbageholdenhed har dog ikke ændret, at jeg den sidste stykke tid atter har følt mig som en lille pige. Det har været en tankemæssig tidsrejse tilbage til mere uskyldigere tider, hvor det vildeste, jeg kunne forestille mig at lave med en fyr, var et snav. Det bringer et smil på mine læber, når mine tanker erindrer disse stunder. Men den tid er for længst forbi, og uskyldig er det sidste ord, nogen ville beskrive mig med.

 

På trods af min ed mod at forelske mig igen er jeg endnu en gang faldet i fælden. Som sagt vækker han følelser i mig, som er svære at fornægte, fordi de er så indgroede. I går inviterede han mig ud til middag og en tur i biografen. Jeg fik bogstavlig talt en tur i biografen, hvis du forstår kære dagbog. (Endnu en ting som jeg kan krydse af min liste). Efter filmen gik vi en tur og endte på havnen. Vi nød stilheden og vandets monotone klask mod havnemolen. Som jeg så på månen og derefter i Christophers ligeså lysende øjne, vidste jeg, at det var sket. Fandens også. Hvis det ikke kunne være anderledes måtte jeg jo fortælle ham sandheden. Det er svært at beskrive de følelser, der svømmede rundt i min krop, men nervøs for hans reaktion, var jeg i hvert fald. Mine øjne lukkede, og jeg hørte mig selv sige:

 

”Christopher, der er noget jeg bliver nødt til at fortælle dig.”

”Hvad er det, søde?” svarede han stille smilende. Mine øjne søgte desperat efter en holdeplads og fandt til sidst hvile i hans øjne.

”Jeg elsker dig,” sagde jeg efter lang tids tøven. Jeg havde ingen anelse om, hvordan han ville reagere, men håbede på det bedste. Det var dog ikke det, som jeg fik.

”Okay,” lød det nemlig fra ham, hvorefter han igen så udover vandet. Hvis jeg før havde haft det ubehageligt, kan det slet ikke sammenlignes med den følelse jeg sad med nu. Ydmyget, trist og uelsket.

 

På turen hjem blev der ikke forvekslet mange ord mellem os. Da jeg kom alene hjem, løb jeg ind på mit værelse og græd på grund af kærestesorger for første gang i meget lang tid.

 

Fuck mit liv.

Ærligt hilsen

Emma

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...