Slemma's Dilemma

Dagbog over mine pinlige oplevelser med sex og drenge i mit indviklede liv.

Mit navn er Emma, og jeg er 20 år. Mine veninder kalder mig ”Slemma.” Et navn jeg til tider lever op til. Det med at være en slem pige er lige min kop te. Drengene på gymnasiet kan i hvert fald aldrig føle sig sikre når jeg er tilstede.
Oprindeligt fik jeg navnet efter en aften, hvor jeg drak mig fuld og kyssede med fire forskellige fyre og endte i seng med en femte. Nogle ville kalde mig en billig tøs, men hvis drenge kan slippe af sted med at score mange og stadig blive kaldt en helt i stedet for billig, hvorfor kan vi piger så ikke også?


8Likes
16Kommentarer
2799Visninger
AA

1. Den 2. april 2012 - Den første gang

Kære dagbog.

I dag begynder jeg min første bekendelse til dig. Det føles underligt, sådan at tale til en fremmed. Vi kender jo ikke hinanden. Dette kan skyldes, at du er en bog uden følelser eller oplevelser i livet. Men jeg ved, at du sikkert er her længe efter, jeg er væk.

Tillad mig, at præsentere mig selv. Mit navn er Emma, og jeg er 18 år. Mine veninder kalder mig ”Slemma,” jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan lide det, men til tider lever jeg op til navnet. Det med at være en slem pige er lige min kop te. Drengene på gymnasiet kan i hvert fald aldrig føle sig sikre ved min tilstedeværelse. Oprindeligt fik jeg navnet efter en aften, hvor jeg drak mig fuld og kyssede med fire forskellige fyre og endte i seng med en femte. Nogle ville kalde mig en billig tøs, men hvis drenge kan slippe af sted med at score mange og stadig blive kaldt en helt i stedet for billig, hvorfor kan vi piger så ikke også?

 

Denne første bekendelse til dig kommer efter en meget pinlig situation, der hændte mig forleden. For at være helt med skal du vide, at jeg i den seneste tid har flirtet lidt med en fyr fra mit tysk-hold. Thomas er navnet på denne guddommelige mand sendt fra oven. Han er sjov, klog og så er han også interesseret i mig – det ved jeg! Flirteriet nåede sit klimaks ved gymnasiefesten sidste fredag, hvor jeg endelig havde modet til at tage det første skridt. Nogle mener, at det er vigtigt, at fyren altid tager det første spadestik, men hvem har tid til det? Hvis jeg ser noget, som jeg vil have, går jeg altid efter det – efter de elleve ”Ga-Jol shots” selvfølgelig.

 

Efter lang tids kysseri, bliver vi afbrudt af min veninde, der spørger mig, hvad fanden jeg har gang i. Hun havde lige talt med Thomas, der var pisse ked af det. Jeg var fuldstændig forvirret, for jeg stod jo sammen med ham. Vi havde lige delt mundvand de sidste ti minutter. Hvad i alverden fablede hun om? Så trak hun mig til siden og hviskede til mig.

”Det der er ikke Thomas, det er hans tvillingebror Simon.” Længe stirrede jeg bare chokeret ud i luften og håbede, at jeg havde hørt forkert, men desværre ikke.

Gæt selv hvordan stemningen var mandag morgen til tysk, da jeg mødte min iskolde flirt.

 

Fuck mit liv.

Ærligt hilsen

Emma

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...