Herregården.

Der var engang en herregård og i den herregård levede en rig familie. Herregården var et arvestykke til de næste i familien. Sådan gik det i lang tid indtil datteren Luna trådte til. Hun var perfekt med det perfekte udseende og den perfekte personlighed. hendes søster, Lisa var jaloux på hende og ville dræbe hende for at få hele herregården for sig selv. En dag da Luna sov skar hendes søster Lunas strube over. Luna blev et spøgelse og Lisa fik smagen af blod og blev en morder. Hun fandt en måde som hun kunne leve evigt og kun en ting kunne dræbe hende. 2013 en flok teenagere kørte fulde ind i et træ og ødelagde deres bil de kom uskadt ud og så en stor flot herregård. De gik ind i den for at få hvile, uden at vide hvad der venter dem.

1Likes
6Kommentarer
371Visninger
AA

2. Begravelsen.

Den næste dag var stuepigerne mistænksomme. Luna plejede at vågne meget tidligt op, men ikke denne dag for hun så ud som, at sove længe. Stuepigen, Maria gik op af de mange trappetrin, og op til Lunas værelse. Da hun så Luna troede hun at Luna nok bare sov, så hun gik hen til hende og ruskede i hende. Stuepigen blev chokeret, Luna plejede at sove let og vågne hvis man bare kom listende ind. Maria prøvede at sætte øret hen til Lunas ansigt for at se om hun trak vejret, intet. Maria tjekkede hurtigt pulsen på Luna og prøvede at mærke så godt hun kunne, men uden held. Hun ruskede endnu mere i Luna og hendes arm faldt ned og hendes hoved vendte sig med armen. Maria græd og løb ned af trappen til familien. "Lisa, hr. Anderson, fru. Anderson jeg har dårlige nyheder," sagde Maria med tårer i øjnene imens hun kiggede ned i gulvet, "Luna... er død." Lisas ansigt blev helt hvidt, og allesammen i herregården græd. Nogle dage senere var de klar til begravelsen. De sendte kisten ned i hulet på en dag hvor det regnede. Alle græd, alle undtagen Lisa der var en smule stolt af hendes første mord. Dog havde hun tårer i øjnene, men med et lille tilfreds smil. Da kisten var helt nede kastede folk blomster ned til Luna, og de dækkede det til med jord. Præsten begyndte at snakke og folk lagde blomster på Lunas grav. Derefter gik alle de sorte klædte hjem med paraplyer og tårer. Lisa blev ved grave og begyndte at snakke som om Luna kunne høre hende: "Ved du hvad søster? Jeg er glad for at jeg gjorde det for nu er herregården min, og jeg gjorde det en gang nu er jeg klar til flere drab." Lisa rejste sig op med et ondt smil og grinte lavt for sig selv, imens hun vendte sig om og gik hjem. Hvad hun ikke vidste var at bagved hende sad Luna netop nu som et genfærd og rystede bekymret på hovedet. "Du forstår ikke hvor vigtigt livet er Lisa," sagde hun med gennemsigtige tårer trillende ned af hendes kinder, "det vil du aldrig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...