Asphodel ✿ Louis Tomlinson

En dag i svømmehallen skulle ikke ende som alle andre dage i svømmehallen, specielt ikke for 16-årige Avalanna Liberty Roya. Da hun nægter at flytte sig for nogle af hendes venner, springer en af dem ned i hende. Da hun vågner op igen, er det uden at kunne bruge hendes krop. Hendes familie, der er rig på både penge og indflydelse, beslutter, at ansætte en til at hjælpe hende. En på alder med hende, og som kan være hende til hjælp, og live hende op. Valget falder på drengen, Louis Tomlinson, der er lidt af en mors dreng. Louis beviser dog det modsatte for hende, og hun opdager en hemmelighed, der vil gøre tiden ekstra interessant for dem.| Alt credit for coveret går til Dara Styles. | Drengene er ikke kendte, og noget OOC

130Likes
253Kommentarer
14363Visninger
AA

6. Kapitel 4

Heart of  a Lost Boy

 

Louis' synsvinkel

Jeg var ikke helt klar over, hvorfor jeg havde efterladt hende i den park. Det var jo vanvid – ingen efterlod en pige, der ikke engang kunne bevæge en finger, i en park, når det blev mørkt. Især ikke i en by, som London, hvor der var bander i hver eneste gyde. Det vidste jeg bedre end nogen anden.

Mine arme lå stadig omkring Avalanna, og jeg måtte indrømme, at det egentlig var rart, at vi for en gangs skyld ikke kastede fornærmelser i hovedet af hinanden. Jeg havde også sagt nogle temmelig grimme ting, og jeg kunne se, der ved pølseboden, at Avalanna, trods hun skjulte det godt, blev såret. Men til mit forsvar, så havde hun været virkelig uforskammet ved at se på pølseboden, som om en berøring kunne dræbe hende. Hun havde opført sig som en ægte rigmandstøs; Kun det bedste var godt nok til hende, og det havde gjort mig vanvittig.

Jeg kunne ikke helt beskrive de følelser, som kæmpede om en plads i min krop. De var forvirrende, men én ting var klar; skyldfølelse. Mit indre var ved at blive ædt op af den følelse; jeg havde efterladt hende uden at tænke på konsekvenserne, og hun var nær blevet voldtaget. Hun var godt nok lam, men det gjorde det ikke spor bedre. Hun var mit ansvar, det var mig, der var kommet til jobsamtale. Hun havde endda været imod at lade mig ansætte, men min barndomshistorie havde virkelig rørt hendes mor. Men jeg løj ikke – min lillesøster var hjernelam, så jeg vidste, hvordan man skulle være omkring dem. Eller det havde jeg troet, jeg vidste. Men Avalanna var så forskellig fra min søster, som nogen kunne være. Hun fandt sig ikke i noget, og hun kunne kende forskel på fornærmelser og komplimenter. Hun havde haft et liv, før ulykken, der tog hendes førlighed i kroppen fra hende. Ikke som min søster, der aldrig havde vist, hvordan det var at leve et normalt liv.
”Undskyld,” hviskede hun for anden gang, og jeg nikkede, som tegn på, at jeg tilgav hende. Jeg kunne jo ikke rigtig være andet bekendt – hun var nær blevet voldtaget på grund af mig,

”Undskyld,” hviskede jeg tilbage, men hun hverken nikkede eller rystede på hovedet. Hun vidste, at hun ikke kunne tilgive mig, men hun vidste også, at jeg mente min undskyldning. Det håbede jeg i hvert fald hun gjorde, ”jeg er så ked af det. Jeg.. det var virkelig ikke min mening. Jeg skulle aldrig have gjort det.”

Intet af det, jeg sagde, var noget, der bare ledte hen til en rigtig undskyldning. Men jeg mente hvert et ord, hver en stavelse. Jeg kunne faktisk ikke mene noget mere.

”Vil du hjem?” spurgte jeg, og kiggede på hendes skinnende brune øjne, der borede sig ind i mine.

Hun nikkede, og fugtede sine læber, ”helt hjem. Til mig.”

Den måde, hun sagde det på, fik mig til at tænke på, om hun mon mente det sted, hvor jeg var til jobsamtale. Hvis det var hendes hjem, kunne jeg bedre forstå, at jeg fik så meget i løn. En halv million er mange penge, men de måtte jo have råd til det, hvis de boede i det slot. Avalanna lukkede øjnene, og en tåre trillede ned ad hendes kind. Jeg havde lyst til at holde hende ind til mig, men hun ville nok bare bide mig. Jeg fik hende løftet op i hendes kørestol, og på trods af at jeg fik hende bakset sidelæns ind i kørestol, kommenterede hun det ikke, hvilket jeg fandt foruroligende. Tidligere i dag havde hun brugt hver eneste sekund på at kommentere hver eneste fejl, jeg lavede. Nu sad hun bare helt stumt og så til, hvordan jeg havde problemer. Jeg fik hende spændt, og så lidt på hende, før jeg gik om bag kørestolen. Da vi havde trillet nogle meter, vibrerede min mobil og gjorde mig opmærksom på, at jeg havde fået en ny besked. Jeg rakte ned i min baglomme, og fiskede min iPhone op. Den lyste op, og jeg trykkede min kode. Jeg smilede lidt ad beskeden, der var fra Harry.

 

From: Harry

Where the hell are you? Free bar!!! :-)

 

Jeg kiggede hen på Avalanna, der stadig ikke sagde noget. Hun så bare lige ud, men jeg var sikker på, at hun prøvede at sove. Prøve at komme sig over chokket.

 

To: Harry

Don't worry – be there in 5! :-D

 

Okay, så nu skulle jeg altså hjem til Avalanna, læsse hende af, og skynde mig videre til Harrys fest – eller hans 'fri bar!'-aften. Hvilket som regel var noget af en fest, hvis jeg huskede rigtigt fra sidste fredag: Harry, der arbejdede i baren, fik hver uge lov til at holde fri bar, og den lejlighed brugte han som regel til at invitere alle de lækreste piger i byen, samt de sejeste fyre, så han kunne lære endnu flere piger at kende. Det var ikke nogen hemmelighed, at Harry elskede kvinder. De var hans ét og alt; De var grunden til at han stadig arbejdede i den snussede bar. Ud over at han selvfølgelig også skulle betale sin lejlighed, men hvis han nu fik et rigtigt job – som jeg – ville han måske bo i en bedre lejlighed, og tjene endnu flere penge. Her var hans argument; 'Yeah, jeg uddanner mig, og kommer aldrig til at møde en pige, der ved, hvordan man fester igen. Fedt liv.' Han ville hellere dø, end uddanne sig til et eller andet dødssygt. Og hvis han skulle uddanne sig som noget, skulle det være advokat, 'Mindst ti af de underskønne tøser, jeg blev venner med i sidste uge, skal være advokater. Hvad siger du så?'. Jeg lærte aldrig at forstå ham. Endnu en sms tikkede ind:

 

From: Harry

Why not take that girl you're working for with you? Could be awesome if she was hot! ;-)

 

Sikken idiot. Selv hvis Avalanna var pæn – hvilket hun var, men bare ikke hans type – ville de aldrig få et ordentligt forhold. Han ville smide hende væk efter, hun havde givet ham, hvad han ville have. Sådan var det i de fleste af hans forhold. Men han var min bro, min bedsteven, så jeg kunne ikke rigtig skuffe ham. Så var det bare at få Avalanna med på idéen. Og dét ville nok blive sværere end som så – det var jo ikke fordi vi var perlevenner, så hvorfor skulle hun gå til fest med mig, for at møde en af mine venner? Det var jo latterligt. Men så var det heldigt, at Avalanna nærmest var blevet stum, og at hun var lam i forvejen. Hun ville vel ikke engang protestere. Men hvad ville Harry sige til det? Han ville sikkert finde hende interessant i et par minutter, og så ville han ikke kigge på hende resten af aftnen. Det skulle ikke ske. Jeg vidste, hvordan Avalanna blev påvirket af andres meninger om hende. Eller jeg havde i hvert fald det indtryk, at det betød meget for hende. Som datter af en rig modedesigner – noget, jeg lige huskede – tilpassede hun sig vel til folks forventninger og meninger om hende. Hun skulle vel være den perfekte datter ud ad til.

 

To: Harry

Narh, not to night. She's paralysed, you know.. :-/

 

Der gik ikke meget mere end et par sekunder, før Harry fik svaret. Han havde vidst ikke helt, hvad jeg mente, for han tog meget let på det. Det så ud som om han troede, jeg mente hendes humor. Og ja, den var også ret lam, men det var ikke ligefrem det, jeg havde ment.

 

From: Harry

Heheh, that's okay! No worries – I'm not really funny either! You of all should know, Lou! :-D

 

To Harry:

Right, maybe another time, k? She's tired.. ^^'

 

Og det lød så forkert. Men det skulle ikke misforstås, for det ville være klamt. For det første, var Avalanna lam, og hun kunne overhovedet ikke lide mig. For det andet, havde jeg en kæreste. Mit indre blev helt varmt ved tanken om Tess. Hendes læber. Hendes bløde, lyse hår. Hendes slanke ben. Hendes fine ansigtstræk. Hendes grønne øjne. Hun var perfekt. Så smuk. Så elegant. Så fantastisk. Så.. perfekt.

 

From: Harry

Really? Sex at work, Lou? What about T to the -ess? ^.-

 

Han misforstod virkelig alt. Hvorfor jeg i det hele taget ville være venner med ham, havde jeg ikke helt fundet ud af endnu. Måske var det fordi, han altid formåede at få mig til at grine. Det måtte være det, ellers var jeg da helt fra den. Hvilket jeg allerede var, siden jeg blev ved med at hænge ud med folk som Harry, Zayn, Niall og Liam. De var alle fuldstændigt 100& rablende vanvittige. Jeg vidste virkelig ikke, hvordan de klarede sig igennem hverdagen med deres formindskede hjernekapacitet. De måtte have en sikkerhedsvagt, der holdt øje med dem.

”Miss Avalanna?” startede jeg, og tænkte lidt over mit spørgsmål igen. Det skulle formuleres høfligt og præcist. Jeg tog hendes vedvarende tavshed, som en indbydning til at fortsætte; ”Har De noget imod, at vi tager hen på hospitalet i stedet for? Jeg skal nemlig mødes med nogle af mine venner, og jeg har desværre ikke tid til at tage helt til Islington. Undskyld, Miss Avalanna.”

Hun nikkede, sikkert som tegn på, at det var okay. Lidt ligesom da Tyskland tabte krigen – 'det er ydmygende, men vi overgiver os.'

Turen tilbage til hospitalet foregik i tavshed, indtil Avalanna udenfor hospitalet begyndte at tale.

”Hvor skal De hen, Mr. Tomlinson?”

Hendes talemåde gav mig en ordentlig mavepuster, og at hun sagde det i sådan et dødt tonefald hjalp ikke ligefrem på det. Den dårlige samvittighed gnavede ned i mig.

”Jeg skal... skal til..” jeg stammede mig igennem mine sætninger, før jeg endelig fik fat i et ord, der kunne bruges, ”videoaften.”

”De skal altså til fest?” spurgte hun ligeglad, som om hun allerede havde regnet det hele ud på forhånd. Hvilket det også lød til at hun havde. Det var ærlig talt lidt skræmmende. Men igen, hun havde sikkert også været en af de personer, der festede natten lang i weekenden. Det var i hvert fald den eneste grund til, at hun vidste det, som jeg lige kunne komme på.

”Ja... De har ret,” endte jeg med at svare, og Avalanna nikkede tilfredst, så det ud til.

”Jamen, så vil jeg med Dem,” gav hun igen, og jeg sukkede melodramatisk. Jeg skulle have en lam pige med ind på en bar. Måske et diskotek. Lige meget hvad, ville det ikke blive godt. Jeg kunne mærke det. Hun ville blive væk fra mig, og jeg ville stå med alt skylden. Super. Jeg måtte hellere advare Harry.

 

To Harry:

I'm gonna take her with me, but don't say anything, okay? I don't wanna be fired.

 

”Okay, har du noge på hospitalet, du vil have på?” spurgte jeg med løftede øjenbryn – en lam pige i kjole. Det ville se godt ud.

Hun rystede på hovedet, og lænede sig tilbage. Hele hendes udstråling sagde: Kom nu bare af sted, menneske!

Og det gjorde vi så – eller jeg gjorde, og Avalanna sad foran i sin kørestol og spillede enten fornærmet, eller også var hun gået tilbage til sin stille tilstand. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke fandt den tilstand fantastisk. Stille var dejligt. Især når det var Avalanna, vi snakkede om. Hun var næsten aldrig stille; Havde altid en irriterende kommentar i ærmet. Hun havde formået at pisse mig så meget af, at jeg efterlod hende i Hyde Park efter mørkets frembrud. Og hun var næsten blevet voldtaget. Jeg stank virkelig. Men altså, jeg kunne jo ikke blive ved med at have dårlig samvittighed, vel? Lidt dårlig samvittighed var godt, men det skulle jo nok ikke blive der. Så derfor; Et par kilometers, måske en time, dårlig samvittighed var godt nok for mig.

Jeg vendte rundt, og så satte vi kurs mod svømmehallen, og Harrys arbejdsplads, hvor han i aften havde fri bar. Jeg vidste ikke om, Avalanna plejede at komme der, men hun syntes at kende vejen ret godt, for hun blev ved med at sige, hvor jeg skulle dreje. Sagde, at det var genveje. Måske havde hun svømmet meget? Det her mindede mig egentlig om, hvor dårligt jeg kendte hende. Jeg kendte næsten alt, der omhandlede hendes krop – ikke på dén måde! - da jeg jo havde læst om lamme. Ifølge hendes mor var det tredje og fjerde knogle på rygsøjlen, der var brækket. Jeg havde vist ikke engang, fået at vide, hvordan blev lam. Jeg måtte satse på, at Avalanna selv ville fortælle mig det.

Det blå lys fra svømmehallen dukkede op bag det næste hus, og jeg nikkede bifaldende. Den gyde var virkelig en genvej. Avalanna måtte virkelig have været i svømmehallen meget. Måske også ulykken skete?

Jeg kiggede ned på Avalanna, der med længselsfulde øjne, nærmest sugede alt lyset til sig. Som om lyset kunne minde hende om noget, hun havde, før hendes ulykke fandt sted. Hun havde sikkert været en elitesvømmer. Det måtte virkelig være forfærdeligt for hende.

En brummen fortalte mig, at Harry havde svaret på min besked. Jeg kunne lige forestille mig, hvordan han sad sammen med en eller anden klæbende blondine, der kyssede ham på hagen, mens han rokkede frem og tilbage på barstolen i samme rytme som musikken, og svarede på min besked uden overhovedet at ænse blondinen. Det var sket før. Faktisk nærmest hver eneste weekend.

 

From: Harry

But, is she HOT?!!!!

 

Typisk ham. Det var det eneste, han tænkte på. Var pigen 'hot', som han sagde, kunne hun være lam for hans skyld – han ville stadig prøve at få hende med i sengen. Bare en gang, og så var hun ingenting værd for ham. Nogle gange, hvis de var virkelig 'hotte', så var det to gange, før de blev droppet. Han var en player, men dybt inde var han virkelig romantisk anlagt. Fandt han hans 'eneste ene', ville han behandle hende som en prinsesse lavet af glas. Engang, før han endte ud i det her dårlige miljø sammen med os andre fire – han var den yngste, og derfor havde vi selvfølgelig haft en forfærdelig indflydelse på hans liv ved at tage stoffer og drikker, så havde han læst til partikelfysiker. Han var helt ufatteligt klog, og kunne nærmest blive lige, hvad han ville. Hans drøm havde været at tage til Zern, og arbejde der. Få nogle penge, finde hans 'eneste ene', og så bare slå sig ned. Det havde været hans drøm, og vi andre havde taget den fra ham. Virkeligt gode venner vi var, ikke sandt? Jeg kunne meget bedre lide den Harry, der behandlede piger godt, og kæmpede for at få sin uddannelse, og drøm til at gå i opfyldelse. Men jeg vidste også godt, hvad der havde fået Harry til ikke at respektere piger helt så meget. Rosaline. Og i sidste ende også mig.

 

 

Heej Louuu,” sang Harry med sin hæse stemme, og grinede hans specielle grin, da jeg nærmest sprang 2 meter op i luften.

Jeg vendte mig om og gav ham et knus. Harry gav mig et knus igen, på trods af at han næsten var helt færdig af grin. Jeg rystede på hovedet, og så hen på den pige, der stod ved hans side. Hun var helt ufatteligt smuk. Rødt hår, grønne øjne, tynde ben, og ja, så var hun bare smuk. Hun smilede et vindende smil, og gav mig hånden. Da jeg tog den, gik der et stød op igennem min arm.

Rosaline,” præsenterede hun sig som, og nikkede til mig. Jeg nikkede igen – helt fortryllet af hende, ”Louis.”

Min stemme var tør, og jeg følte et stik af jalousi, da Harry lagde armen om sin rødhårede skønhed. Rosaline fugtede sine blodrøde læber – det så ikke ud som, om at det var læbestift. Han kyssede hende på kinden, men hendes blik lå på mig. Hun havde også følt det. Jeg vidste det. Og nu kunne jeg ikke vente med at få den her middag afsluttet.

Middagen gik forbløffende hurtigt, selvom mit blik mest af alt lå på Rosaline. Den måde, hun lænede sig ind mod Harry, kyssede ham på munden en kort gang, men mest af alt, den måde, som hun bare stirrede på mig på. Den måde, hendes brune øjne afsøgte hver en krog af mine øjne, og resten af min krop. Harry blev ved med at snakke, uden at lægge mærke til vores intime øjenkontakt. Til sidst blev det for meget for mig. Jeg nikkede til hende, og hun nikkede igen. Jeg skubbede stolen ud, og undskyldte mig med, at jeg skulle på toilet. Rosaline grinede sit søde grin, og sagde; ”Hvor pudsigt, det skal jeg faktisk også.”

Hun vendte sig mod Harry, og kyssede ham, mens hun hviskede '2 sekunder' i hans øre. Han nikkede, og kyssede hende på munden. Jeg kunne ikke holde det ud. Jeg snurrede rundt og gik ud på handicaptoilettet. To sekunder efter bankede det på, og jeg låste straks op. Der stod hun. Rosaline. Min Rosaline. Ikke Harrys. Jeg tog om hendes håndled, og hev hende ind, låste døren, og låste vores læber fast. Vi kunne begge ikke vente, og snart var vores hænder overalt på hinanden. Der gik ikke længe, før vores tøj lå spredt ud over toilettet, og det kun var vores undertøj, der skilte os fra hinanden. Også dette blev smidt et uvist sted på toilettet. Jeg kyssede hendes kindben, hendes læber, hendes hals, før jeg langsomt kom op i hende. Hun pressede hendes negle ned i min ryg, og stønnede mod mig skulder, da jeg endelig kom helt op i hende. Jeg bevægede mig først langsomt, men da hun bed mig kort og utålmodigt i øreflippen, bevægede jeg mig hurtigere. Jeg lagde mine læber på hendes, men snart efter var vi nødt til at trække os fra hinanden. Vi var begge ved at komme. I en blanding af vores navne, der blev stønnet ud i rummet og kastede ekko mod væggene, kom vi. Jeg sugede mig fast på hendes hals, og hun pressede sin krop ind mod mig. Jeg trak mig fra hende, og studerede mit sugemærke. Hun kiggede ned på det, og grinede let. Hendes velformede bryster fangede mit blik, og jeg bevægede min mund ned mod dem. Kyssede dem, tog lidt fat i dem, og da jeg nåede hendes mund igen, kunne jeg mærke, at jeg var tæt på at komme igen.

L-Louis!”, hviskede hun bedende, og kyssede mig inderligt. Jeg var forelsket. På mindre end ti minutter, var jeg faldet så hårdt for en pige, at jeg havde sex med hende på et handicaptoilet. Eller også var det bare hendes udseende. Lige meget hvad, så betød det noget for os begge. Det kunne jeg mærke.

 

Jeg sukkede ved tanken om mindet. Det, Rosaline og jeg havde haft gang i. For næsen af Harry. Vi fandt undskyldninger, så vi kunne være sammen. Vi snød, bedrog og snørrede ham. Og han fattede aldrig mistanke.

 

 

Rosaline!” råbte jeg i gennem lejligheden, da jeg havde fået låst mig ind. Ekstranøglen, Harry havde brokket sig højlydt over var blevet væk, lå trygt i min sammenknyttede hånd. Jeg kunne høre vand plaske inde på badeværelset, og jeg smilede for mig selv. Sex i badet. Det var ikke noget, jeg havde prøvet før, så hvorfor ikke?

Jeg gik hen til badeværelset, og åbnede døren. Der sad hun i badekarret, og så frækt på mig. Jeg smilede, og smed den skjorte, jeg havde taget på. Vores forhold, der foregik bag Harrys ryg, var egentlig ikke et rigtigt forhold. Vi var begge ude efter sex, og den lyst kunne vi få tilfredsstillet hos hinanden. Mere lå der ikke i det. Sex, sex og atter sex. Det var det hele.

Bukserne, og mine boxershorts landede ved siden af skjorten, og jeg lod mig glide ned i vandet. Hun hev mig hen til sig, og smeltede vores læber sammen i et lidenskabeligt kys. Der gik et stød igennem min krop, og jeg kyssede hende grådigt. Det stød, jeg kunne mærke, havde jeg kunnet mærke siden første gang, jeg rørte hendes hud. Det var forunderligt. Men det var ikke fordi jeg var forelsket. Ikke spor. Det var bare lidt kuldegysninger over at have et sexforhold til min bedstevens kæreste. Og hun havde et med sin kærestes bedsteven, hvilket var helt forfærdeligt. Men det føltes alligevel så godt.

Jeg lod mine hænder glide op ned ad hendes lår og hofter, pressede lidt på hendes røv, kyssede hendes bryster, og lod så mine læber vende tilbage til hendes. Hun pressede sin krop mod min, og jeg smilede lumsk til hende. Hun så opgivende på mig, og spændte så kroppen i en bue, da jeg lod to af mine fingre presse sig op i hende. De kørte langsomt rundt til at starte med, men hurtigt blev det hurtigere, og hurtigere. Hun bed mig i øreflippen, kyssede min kind, hage, og stønnede mod min hals.

Bagerst i min hjerne, huskede jeg, at jeg egentlig havde en kæreste. Tess. Men for at være helt ærlig: Hun var bare en pige, der skulle aflede Harrys opmærksomhed fra at Rosaline og jeg temmelig tit var væk på samme tid.

Jeg trak mine fingre ud, da jeg kunne mærke hun var tæt på at komme, og hun så utilfredst på mig. Jeg pressede mig langsomt op i hende, og da jeg var helt oppe, begyndte jeg at bevæge mig hurtigt ud og ind i hende. Der i badekarret kom vi begge, cirka fem minutter efter. Vi kollapsede begge i vandet, og stirrede egentlig bare hinanden i øjnene, kyssede lidt måske, indtil vi begge hørte hans stemme.

Rosaline?”

Hun skubbede mig panisk væk, og pegede på døren, der ind til soveværelset, og cirka ud på altanen. Altan lig med brandtrappe. Jeg kyssede hende kort, og tog mit tøj. Jeg tog det hurtigt på – eller så hurtigt, jeg nu kunne, og listede ind i soveværelset med kurs mod altanen. Bag mig kunne jeg høre Rosalines melodiske stemme;

Jeg er på badeværelset.”

Jeg stivnede og vendte mig om. Døren til badeværelset stod på klem, og jeg kunne lige se Rosaline i badekarret. Hun sprang op, da Harry kom ind, og hilste ham med et lidenskabeligt kys. Et stik af jalousi fik mig til at vende om. Hun skulle få. Ingen skulle bare lege med mig, og få mig til at hjælpe min bedstevens kæreste med at være utro. Ingen. Selv ikke Rosaline.

 

 

Jeg rystede på hovedet, og prøvede at komme i tanke, om hvorfor, jeg nu gjorde, hvad jeg gjorde efter det. Men der kom intet op. Udover jalousi. Jeg gjorde det hele af jalousi. Jeg havde sex med Rosaline, fordi jeg var jaloux på, at Harry havde det, jeg ikke havde; En perfekt kæreste. Jeg gjorde det, jeg nu gjorde, fordi jeg var jaloux på, at det var Harry, Rosaline elskede. Hun kunne have sex med mig, men det var Harry, hendes hjerte tilhørte. Det hele var af jalousi. En af dødssynderne. Jeg ødelagde min bedstevens liv på grund af dødssynden jalousi.

 

 

Utro?!” råbte han, og stirrede på mig, som var jeg skør, ”hun ville aldrig.. ville hun være UTRO?!”

Han så fortabt på mig, som var det kun mig, der kunne fortælle en sandhed. En sandhed, der i sammen nu blev opdigtet. Jeg nikkede hårdt, og kastede Rosalines mobil til ham. Billederne, Harry snart ville få at se, var redigerede, men det ville han aldrig få at se i sin vrede. Han ville kun se Rosaline, der var ved at kysse en anden. En model, jeg fandt på internettet. Måske kendte Harry ham; Desto mere splid, desto bedre.

Harry gav en halvkvalt lyd fra sig, og stirrede chokeret på skærmen. Han gik frem og tilbage i mellem de billeder, jeg for to minutter havde lagt ind. Datoen var sat til i forgårs. Samme tidspunkt, som da vi havde sex i badekarret. Det virkede meget troværdigt; Rosalines elsker kommer ind med den ekstranøgler, der er blevet væk, og har sex med hende i badekarret. Præcis som det skete. Døren til soveværelset stod på klem, og der lå en herresok under badekarret (som jeg havde glemt).

Harry havde nævnt herresokken, men havde godt nok også indrømmet, at han stolede på Rosaline. Men Harry – Man kan aldrig vide, hvilke kvinder, man kan stole på.

Men hvorfor?” spurgte han fortabt, stadig med blikket låst fast på mobilskærmen. Billederne chokerede ham mere end ventet. Fantastisk.

Hvordan skulle jeg vide det?” spurgte jeg, og kiggede medlidende på ham, ”men her har du i hvert fald beviset. Som jeg sagde i går; Man kan aldrig vide, hvilke kvinder, man kan stole på.”

Han nikkede slukøret, og kiggede så med raseri i øjnene på døren. Snart ville Rosaline komme hjem, kunne jeg gætte mig til. Ganske rigtigt. Der lød et lavmælt klik, og Rosalines smilende ansigt blev synligt. Smilet blegnede dog, da hun så Harrys ansigtsudtryk. Han rakte mobilen frem, og viste et af billederne. Rosaline kiggede panisk på mig.

Hvor-” startede hun ud, men Harry afbrød hende med en stemme, der dirrede af vrede og harme.

Forsvind, din fucking luder!”

Han startede ud med den dirrende stemme, men de sidste tre ord blev råbt, næsten skreget. Rosaline trådte bagud, og hendes ryg ramte døren. Hvis det ikke var fordi, jeg var så pissesur på hende, ville jeg næsten have medlidenhed med hende. Når man først vækker Harrys vrede, kommer man ikke fra stedet uden ar på sjælen for livet. De ting, han kunne sige, sagde han med sådan en overbevisning, at enhver der blev udsat for det, ville tro på det til sidst. Det var næsten skræmmende. Magisk på en meget skræmmende måde.

Hvad-” hellere ikke denne gang nåede hun at tale ud, før Harry hvæsende afbrød hende.

Du har fucking været mig utro!”

Rosalines blik låste sig fast på mig, og det talte dets tydelige sprog; Har du fortalt det?! Jeg nikkede, og hun så grædefærdigt på Harry.

Harry, jeg..” hendes stemme knækkede over, ”jeg ville have fortalt dig det! Jeg elsker ham jo ikke! Det ved du! Jeg elsker dig!”

Det tryk, hun lagde på ordet 'dig, fik mit hjerte til at slå endnu hurtigere. Hun elskede mig ikke. Hun elskede mig ikke. Hun brugte mig. Legede med mig. Og det skulle hun ikke slippe godt fra. Harry var tydeligvis enig med mig.

Jeg er ligeglad, Rosaline,” han spyttede nærmest hendes navn ud, og oppe i min lille himmel, kunne jeg ikke lade være med at fryde mig. Det var slut for dem! ”Jeg har ikke lyst til at høre din grund, for hvorfor du ville have sex med en dreng, du ikke engang kan lide.”

Da Harry havde sagt ordet 'dreng', kiggede Rosaline på mig med et blik, der flammede af vrede. Hun havde vel regnet ud, at jeg ikke havde set, hvem det var, hun havde været utro med.

Harry, det er ikke som du tror!” sagde hun desperat, ”Louis-”

Jeg vil ikke høre om Louis – han har intet med det at gøre!” råbte Harry, men hans stemme vaklede lidt. Ligesom hans tillid gjorde. Rosaline havde fået noget til at gå op for ham.

Tårer begyndte at trille ned ad Rosalines kinder, og jeg følte et stik i hjertet. Jeg havde fået min lille engel til at græde. Jeg havde det forfærdeligt. Hun skulle være glad. Ligesom en sommerdag. Lyse op som en lille sol. Ikke græde som månen.

Nej, jeg måtte være stærk. Ikke græde over spildt mælk. Eller den pige, der nok var mit livs kærlighed.

 

 

Nej, Rosaline havde vist sig ikke at være mit livs kærlighed. Det var Tess. Pigen, jeg i sin tid havde brugt.

Jeg så på Avalanna, der havde drejet hovedet, og så på mig med forvirrede øjne. Havde jeg sgat det hele højt? Jeg bed mig i læben, før jeg kort tid efter endelig spurgte hende:

”Hvad er der, Miss Avalanna?”

Min stemme var tør, og jeg kunne mærke, at mindernes knusende effekt, som altid var tæt på at få den knækket. Hun rynkede panden, og hendes øjne sagde alt: Hvad er der med dig?

Jeg var hende svar skyldig. Jeg vidste ikke, hvad der var med mig. Det med Rosaline var for så mange år siden. Okay, kun tre år, men det var godt nok for mig. Jeg burde ikke tænke på det mere. Stoffernes bivirkning, var det vel. De kunne fjerne mine tanker fra alle mine problemer – min søster, min mor, mit liv – men én ting var jeg forbandet til altid at huske, havde jeg det som om; Jeg havde forrådt min bedsteven, og gået om bag hans ryg med hans kæreste. Jeg var forfærdelig.

”Hvad er der med Dem, kunne jeg så spørge?” spurgte hun forvirret, og betragtede mig indgående. Det var som, om at hun kunne se lige igennem mig.

”Hvad der er med mig? Godt spørgsmål, Miss Avalanna,” startede jeg med at sige, mens jeg prøvede at komme til sagen. Måske hjalp det, hvis jeg sagde det til nogen. Desuden ville ingen tro en lam pige; Det havde jeg beviser for. Selv når min lillesøster sagde sandheden, troede ingen på hende. Folk var nogle idioter, ”kender De det, når man er så forelsket i en anden person, at man vil gøre alt for personen? Gøre alt for at personen?”

Avalanna nikkede overraskende nok, selvom jeg tvivlede på, at hun havde tænkt på det, som jeg havde tænkt på det. Hun havde garanteret ikke været med til at gøre en anden person utro.

”Jeg var forelsket i en pige engang,” sagde jeg, og tænkte tilbage, ”men hun havde en kæreste. Min ven Harry. Vi havde et slags bånd fra begyndelsen, og vi-vi... hun var Harry utro med mig.” ”Fuck dig, Louis.” ”Jeg ved det. Men altså, vores sex-forhold, kan man vel godt kalde det, gik for vidt. Mine følelser for hende voksede, mens hendes blev mindre. Hun var forelsket i Harry, jeg var forelsket i hende. En dag, var vi tæt på at blive opdagede. Jeg skyndte mig ind i et andet rum, hvor jeg glemte at lukke døren. Døren stod på klem, og jeg kunne se det hele. De kyssede. De havde næsten sex, for øjnene af mig! Og så gjorde jeg noget utilgiveligt...”

Jeg tav, da det værste ved hele historien kom. Jeg sank ned på fortovet, og kiggede ned på det slidte asfalt, der udgjorde vejen. I baggrunden kunne jeg høre bassen fra baren.

”De sagde forhåbentligt ikke, at hun havde været ham utro, og sagde, at det var med en anden, vel?” hendes stemme var arrig og dirrede af harme. Hun ville nok blive vildt sur på mig, når jeg sagde sandheden.

Jeg åndede dybt ind, og pustede tungt ud, ”jo, det var lige, hvad jeg gjorde.”

                                                                                                                                   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...