Familien

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2013
  • Status: Igang
Bare en lille historie jeg engang skrev ;)

2Likes
0Kommentarer
309Visninger

1. Hospitalet

Jeg havde altid været enebarn hos min far. Hos min mor havde jeg jo min storesøster. Vi havde den samme mor, men ikke den samme far. Så vi var halvsøstre. Men der var jo nærmest ingen forskel. Sådan havde jeg det i hvert fald. Men altså nu var det jo noget helt andet. For min far havde fået en kæreste. Hun var så gået hen og var blevet gravid. Og det var jeg rigtig glad for. For jeg havde altid ønsket mig at blive storesøster. Jeg fik hvad jeg ønskede mig;

Det havde været ni lange måneder. Og det var endelig nu. Nu, skulle hun føde. Tirsdag den 2. oktober. Men, som mange har været ude for, gik hun over tid. Femten dage tilbragte hende og min far på hospitalet. Jeg sad bare hjemme hos min mor, og kunne ikke forstå der ikke var sket noget som helst. Men en nat, ringede min far. Klokken fire, for at være helt præcis. Jeg var langt om længe blevet storesøster. ”Jeg kommer og henter dig i morgen.” sagde han, og lagde så på. Jeg kunne ikke sove, af ren glæde. Jeg var rigtig spændt på at se hende. Personen jeg altid har drømt om, var der bare lige pludselig. Da jeg endelig var faldet i søvn, var klokken blevet syv. Jeg vågnede igen klokken ni, og min far kom klokken elleve. Så jeg havde ikke fået noget som helst søvn. Det ringede på. Det var ham. Jeg skyndte mig ned i bilen, og tog min sele på. Så kørte vi derud af. Da vi endelig var kommet til hospitalet, skyndte jeg mig at stige ud af bilen. Vi tog elevatoren op til børneafdelingen, og gik gennem en masse smalle, men farverige gange. Der så meget rent ud. Endelig var vi der. Vi stod ude foran hospitals-værelset. ”Er du klar?” spurgte min far med et smil på læben. ”Altid.” svarede jeg. Vi listede lige så stille ind, og der sad Tina med den skønneste, lille pige. Min lillesøster. Hun lå og sov. Jeg tog hende forsigtigt op i armen. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hun var så utrolig køn. Og hendes små fingre og tæer, kunne jeg simpelthen ikke tage seriøst. Hun var super dejlig. Efter en lang dag på hospitalet, tog min far og jeg hjem. Og den lille, blev på hospitalet, da de lige skulle hvile lidt. ”Hey far? Hvad skal hun egentlig hedde?” spurgte jeg. ”Altså vi har talt en hel del om Sally, men der er så mange navne.  Det er svært allerede at vide. Svarede han. Så sagde jeg godnat, og gik i seng. Det havde været en lang dag, og selvom det var så spændende at jeg lå og tænkte det meste af hele tiden, lykkedes det mig alligevel at falde i søvn. Da jeg vågnede næste morgen, var min far allerede stået op. Da vi boede det andet sted, plejede jeg ellers at vågne lang tid før ham. Jeg gik ud i køkkenet hvor han stod og lavede havregrød. Det var helt klart ham der var den bedste til at lave det i hele verden. Det synes jeg også da jeg var lille. På den måde havde intet ændret sig. Jeg spiste, og tog derefter tøj på. Og før jeg vidste af det sad vi allerede i bilen på vej til hospitalet.  Vi gik ind. ”Hej” sagde jeg, og skyndte mig hen til den lille. Hun lå og sov. En læge kom ind. ”Eftersom hendes sygdom er væk, og at arret fra kejsersnittet heler fint, er det muligt for jer at tage hjem i dag.” der kom et smil fra alle vores læber. Vi pakkede vores ting da lægen var gået ud, og vendte så hjemad. Da vi endelig var hjemme, lå den lille og græd. ”Hun er nok træt.” sagde min far. ”Jeg putter hende lige.” Jeg gik ind på mit værelse, og lagde mig i min seng. Før jeg vidste af det, sov jeg. Da jeg vågnede næste morgen, var klokken kvart over elleve. ”Godmorgen.” sagde jeg ”Godmorgen. Har du sovet godt?” spurgte Tina. ”Ja.” svarede jeg. ”Hvor er far?” spurgte jeg. ”Han er lige hos bageren. Jeg tænker at når vi har spist, kan vi gå en tur med den lille i barnevognen. Vil du med?” hun smilede. ”Ja, det lyder hyggeligt. Det vil jeg gerne.” lød mit svar. Jeg gik ind i stuen hvor den lille lå. Hun åbnede forsigtigt hendes små øjne, da jeg rørte hende. Hun smilede. Hvilket jeg fandt utrolig sødt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...