Little Things {1D}

Abbie Horan på 17½ år er lillesøster til Niall Horan. Hun er endelig blevet gammel nok til at flytte og derfor har hun valgt at flytte til London og overraske Niall. Men hvad vil der ske når hun ser ham kysse med en af sine venner? Vil der komme følelser, jalousi og forelskelse? Læs for at finde ud af mere!

(Ved godt Niall ikke har en lille søster!)

31Likes
20Kommentarer
2781Visninger
AA

6. Lad mig være!

Abbie's synsvinkel.

 

Jeg græd og græd og græd. Jeg kunne ikke stoppe. Harry og Louis prøvede desperat, at få mig til at stoppe. Men jeg kunne ikke. Jeg havde lige sagt til at Niall, at jeg aldrig ville se ham. Men jeg vil se ham igen. 

"Han kyssede med min bedste veninde!" Udbrød jeg.

"Ab...Rolig nu" Dæmpede Harry på mig.

Jeg satte mig fortvivlet ned og satte mit hoved i mine hænder. Jeg rystede på hovedet.

"Abbie vil du gerne sove ha'?". Louis kiggede blidt på mig. Jeg nikkede bare.

Pludselig gik døren op. Jeg løftede mit hoved. Det var en person jeg ikke havde brug for at se lige nu. "Abbie hvad laver du her?". Niall kiggede på mig med et vredt blik, men jeg kunne se sorgen i hans øjne. Hans øjne var røde, hvilket betød han havde grædt. "Det rager ikke dig" Vrissede jeg af ham. Mit blik blev koldt, men jeg gemte ikke sorgen. 

Jeg kunne virkelig ikke fordrage ham lige nu. "Louis, Harry? Vidste i hun var har!?". Niall lød virkelig oprevet. "Niall vi-". Louis nåede ikke længere før Niall afbrød ham. "Hvorfor fortalte i det ikke!!!?". Louis og Harry kiggede ned. Ingen svarede.

"Vidste de andre det også?". Der var fuldstændig stille. "SVAR MIG NU!". Jeg kunne ikke holde det ud mere. "NIALL FORHELVEDE!!! DE SAGDE IKKE NOGET FORDI DET VAR EN OVERRASKELSE! OG FORDI JEG SAGDE DE IKKE MÅTTE!". Jeg stod op og var fuldstændig oprevet. Der var virkelig stille, alle stod og stirrede chorkerne på mig. "Niall gå" Mumlede jeg til sidst. Han kiggede forvirret på mig. "Hvad?". "Niall gå!" Sagde jeg og blev mere oprevet. "Det ikke dit hjem! Du bestemmer ikke! Og desuden er jeg ældre end dig! Så HOLD DIN KÆFT!" Alle blev helt stille. "Hun flytter faktisk ind imorgen fordi du er en idiot". Mig, Niall og Harry kiggede overrasket på Louis. "Louis....Kaldte du mig lige en idiot!?". Niall gik truende hen imod Louis. Jeg rystede på hovedet. "Ja" Mumlede Louis. "Niall jeg tror det bedst du går nu" Kom det fra Harry, som stod med døren åben og gjorde en bevægelse til at han skulle gå. "Det her er ikke slut Abbie!". Og med de ord gik han. Og han smækkede døren efter ham. Jeg kunne mærke tårene presse på. Men jeg kunne ikke græde. Ikke nu. 

"Louis...Hvor skal jeg sove?". Jeg skænkede ham ikke et blik, jeg stirrede bare ud i det hele. "Der hvor du sov sidst. Det hele er klart, og din tandbørste er derinde. Du kan låne en t-shirt af Harry og nogen joggings bukser af mig". Jeg nikkede og gik derned. Jeg vil bare græde for mig selv. 

Jeg skulle ha'  bygget en facade op, når Niall var i nærheden. Jeg skulle have hævn. En hævn, så han ved hvad den FUCKING BERØMMELSE GØR VED HAM!

Han var ikke den samme mere. Den gamle Niall var væk.

 

 

***

 

Jeg vågnede ved at nogen smækkede med en dør. Jeg rejste mig stille op og kiggede rundt i værelset. Henne ved en stol, lå der nogen joggings bukser og en t-shirt. Jeg tog det på og redte mit hår med mine fingre. Så satte jeg det op i en hestehale og gik ud i stuen. "Louis?" "Harry?". Der kom ikke noget svar. 

Jeg gik ind i køkkenet hvor der lod en sedl. Jeg gik hen og læste den og kunne ikke lade vær' med at smile. 

#Godmorgen Ab! Mig og Harry er taget ud i byen for at købe ind og shoppe. Skriv over sms når du er vågn! Kunne du egenligt tænke dig at tage i en forlystelespark imorgen? Når men SEE  YA! xx Louis og Harry#.

Der var et eller andet over Louis' SEE YA! Det får mig altid til at grine. Og ja! Jeg elsker forlystelsesparker! De prøvede sikkert at få mig i godt humør. Og det virkede!

Jeg lignede sikkert en idiot, lige nu. Fordi jeg smilede så meget. Sedlen smed jeg i skraldespanden og gik hen til køleskabet. Jeg trangte til pandekager.

Mums!

Nam!

LOVE IT!

Elsker virkelig pandekager!

Mig og Niall er de store "Ædedolke" i familien.

Blink.

Ad.

Hans navn væmmede mig nu. Så nu kalder vi ham dude! Så dude hedder dude i stedet for...Ja i ved sikkert hvad.

Jeg fandt alle de ting jeg skulle bruge og gik så igang med at piske. 

 

***

 

Jeg havde skrevet til Louis at jeg var stået op. Men nu sad jeg og så tv.

Gaab.

Jeg var faktisk ret træt.

Hmm..

Tænker i det samme som jeg gør?

Jeg kan da bare prøve at falde i søvn!

Gud! Hvor er jeg genial.

Jeg begyndte at grine. No life.

Jeg lukkede øjne og faldte i søvn.

 

Han tog min hånd og kiggede mig dybt i øjne. "Jeg lover dig Abbie. Denne her berømmelse vil ikke forandre mig". Jeg kiggede på ham med tåre i øjne. "Mener du det?". Mit håbfulde blik, var fyldt med sorg og smerte. Niall skulle flytte fra os til London. Han var blevet sat sammen med en gruppe. De kaldte sig vist 'One Direction'. Alle pigerne var vilde med dem. 

Mine tåre trillede ned, og jeg gjorde intet for at stoppe dem. "Ja  jeg mener det Ab". Han nussede kærligt min kind og gav mig så et kram. "Jeg kommer til at savne dine Horan hugs". Han trak sig fra mig og begyndte at grine. Jeg kunne se ar Niall begyndte at græde. Hver enkel tåre ramte mig dybt i hjertet. Jeg tog min hånd og lagde den på hans kind og tørrede dem væk. Jeg trak ham ind i et kram igen. Jeg kunne ikke lide at have ham væk fra mig! Når han var væk var verden væk. 

Vi trak os fra hinanden igen og han krammede Maura og Bobby farvel. Han tørrede sin øjne. "Pas nu godt på dig selv mini skid". Han blinkede til mig. Mini skid. Det kaldte han mig fordi jeg var så lille. Jeg daskede ham blidt på brystet og gav ham et kys på kinden. Han tog sin kuffert og vinkede. Han begyndte at gå. Og pludselig var han væk fra min synsvinkel.

 

Jeg vågnede grædende. Jeg kiggede rundt og så til min overraskelse at Louis og Harry ikke var hjemme. Jeg skulle lige til at tage min telefon, men så brasede døren op. "VI ER HJEM-" "Abbie græder du?". Harry kiggede overraskende på mig. Jeg kunne ikke holde dem igen. Jeg lod dem komme. De kom løbene ud som et vandfald. Harry kom løbende hen til mig og begyndte at kramme mig. 

Jeg kunne ikke andet end græde og ryste. Mit verden var i stykker begrund af  ham aka dude.

"Den forandrede ham" Fik jeg endelig sagt. Harry kiggede forvirret på mig. "Hvad mener du Abbie?". "Berømmelsen! Han sagde han ikke ville forandre sig! Men det gjorde han!!" Jeg slog en knytnæve ned i sofaen. "Er jeg gået glip af noget?" Lød det fra Louis, som lige var kommet ind af døren. Harry rømmede sig. "Louis...Kan du ikke lige tage over?". Louis løftede det ene øjenbryn. "Øhh jo". Ham og Harry skiftede pladser.

Hvorfor spurgte Harry om det?

Hvad sker der lige?

Jeg har forfanden lige drømt om dude! 

AAARGH!!!!!!!!!!!!

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Uhhh! 

Hvad siger i så?:)

Draama:D

Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...