Little Things {1D}

Abbie Horan på 17½ år er lillesøster til Niall Horan. Hun er endelig blevet gammel nok til at flytte og derfor har hun valgt at flytte til London og overraske Niall. Men hvad vil der ske når hun ser ham kysse med en af sine venner? Vil der komme følelser, jalousi og forelskelse? Læs for at finde ud af mere!

(Ved godt Niall ikke har en lille søster!)

31Likes
20Kommentarer
2806Visninger
AA

12. Hospitalet.

Niall's synsvinkel.

 

Mig og drengene havde, siddet i Louis' bil i langtid nu. "Drenge...Jeg er bange for der er sket noget...Kan vi ikke gå ud efter Louis?" Spurgte jeg roligt. "Jo. Det mærkeligt det tager så langtid" Erklærede Zayn. De andre drenge blev hurtigt enige og med, et var vi ude af bilen og på vej hen til stranden. 

 

Da vi var kommet derhen kunne jeg se 2 personer på broen, den ene lå ned og den anden sad på knæ ved personen. 

Det her så ikke godt ud. Jeg satte i løb da jeg vidste hvem de to personer var. "LOUIS!" Udbrød jeg.

 

Louis' synsvinkel.

 

"LOUIS!" Hørte jeg en stemme, som jeg helst ikke ville høre nu. Det her ville han ikke blive glad for!

Abbie havde fandme hoppet ud i vandet, og så blev jeg nød til at hoppe ned efter hende. Dråberne dryppede ned fra mit hår af.

"Louis hvorfor fa-" Og der stoppede Niall's ord. Jeg kiggede op på ham og kunne se det chorkerne ansigt. "ZAYN, HARRY, LIAM, EN ELLER ANDEN RING FORFANDEN TIL EN AMBULANCE!!!!" Råbte Niall. "Louis jeg tager over". Jeg nikkede og lod ham tage over. Abbie havde stadig en puls og det måtte være godt.

Ikke?

 

***

 

Vi sad alle og ventede på at vi måtte komme ind til Abbie. Og at vi fik besked, om hvad der ville ske osv. 

Jeg troede Niall ville blive sur på mig, men han forstod mig fuldt ud. Det værste var at vi alle elskede Abbie, og jeg var forelsket i hende. Og lige nu var min 'elskede' derinde. I det rum. Det triste, kedelige rum.

 

Da der var gået lidt tid kom der en læge ud. "Niall Horan?" Spurgte manden. Niall rakte en hånd i vejret. "Det mig". Manden nikkede. "Du kan få lov til at gå ind til hende". Manden smilede venligt til Niall. "Øhh...Må jeg tage en med?". "Ja det må du godt. Men du skal vide at hun 'sover' og det kan godt være hun falder over i en koma". Niall så helt chokeret ud men nikkede så. Lægen gik og så var der kun os. "Louis?" Spurgte Niall. Jeg kiggede op på ham. "Vil...Du...Ikke...Gå med mig?" Spurgte han lidt nervøst og begyndte at trippe en smule. Jeg nikkede, "Jo det vil jeg godt" Svarede jeg og sendte ham et opmuntrerne smil. Jeg rejste mig og gik med ham hen til den hvide dør.

 

I det jeg trådte ind kunne jeg, høre de bibbende lyde. Jeg tog en dyb indåndning, og kiggede så på den lillahårede pige. Abbie.

Det hele var min skyld og jeg.....Det var ikke min mening....AAAARGH!

Mig og Niall nåede knap nok at sætte os ned, før den bibbende lyd blev langsommere og langsommere. "Niall...Hvad sker der?". Han nåede ikke at svare før døren, blev flået op og ind kom nogen læger. "Hvad sker der!?" Sprugte Niall frustrerret. "Hun er ved at gå i koma.." Svarede en af lægerne. Og i det øjeblik, brød Niall ud i grød og jeg fik det dårligt. "Kom her Nialler" Sagde jeg og åbnede mine arme for ham. 

Den dreng kunne virkelig græde og når han først var igang med at græde, kunne han blive ved i evigheder. Tro mig.

Han gik ind i krammet og begyndte bare at tud brøle.

 

***

 

Abbie var nu i koma. Både mig og Niall og de andre drenge sad inde hos hende og var helt knust. Niall græd stadig en smule, og vi andre sad bare helt tavse og kiggede på hende. Det her var virkelig mærkeligt. "Drenge...Må jeg ikke lige få et øjeblik med Abbie?" Sprugte Niall grådkvalt. Vi nikkede bate som svar og gik ud af døren. 

 

Abbie's synsvinkel.

Jeg kunne mærke en tage min hånd. Jeg gættede på det var Niall, eftersom han spurgte om han ikke kunne snakke med mig alene. 

Ja okay...Måske er jeg i koma, men derfor kan jeg sgu da stadig høre. 

Duuuuh.

"Abbie...Jeg.."  

Jeg kunne høre Niall havde grædt og det gjorde så forfærdelig ondt på mig. Jeg havde slet ikke tænkt på hvad der ville ske, men altså.....

"Jeg burde ikke ha' ladet Louis hente dig...For jeg vidste jo du var vild med ham, men jeg troede ikke du var så sur på ham....Det hele er min skyld Ab"

Åhh nej....Niallerpusser! Du må ikke give dig selv skylden! Det hele er min skyld og ikke din skyld. 

Og så kom det, jeg håbede på ikke kom. 

Han begyndte at græde.

NIALLERPUS!

Snøft.

Altså mit liv her lidt kedeligt. Jeg kan ikke se andet end en at se noget mørkt og høre ting. Det faktisk ikke alle jeg kan høre men kun dem jeg havde et okay forhold til.

Sådan da.

Niaaaaaaaaaaaaaaaall.

Du må ikke græde skatter. 

Okay. Jaer han er min bror men derfor, kan jeg jo stadig kalde ham de der ting. Sådan noget gjorde vi faktisk tit.

Snøft.

Det stinker det her. 

OH MY GOOOOOOOOOOD! 
HVAD MED MINE FORÆLDRE!!?

Snøøøøøøøft.

"Abbie...Kan du høre mig..Så bare giv et lille tegn. Altså..Hvis du kan"

Jeg koncentrede mig om at prøve at give hans hånd et klem, og det lykkes vist en lille smule, for han det gav et lille sæt i ham. 

"Du..Du..."

Jeg ved det godt pus! Jeg er stææærk.

Lol egenligt. Vi er i en lidt 'seriøs' sitation og det er det jeg tænker på.

Jeg har sagt det og jeg siger det igen.

I AM A WEIIIIIRDOOOO! 

DUUH!

Jeg håber at jeg overlever dette.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SORRY FOR DETTE KORTE KAPITEL!

Jeg har helt glemt at takke jer for at i har liket og sat min fanfic på favourit-listen. Det betyder virkelig meget!

Men ENJOY!

Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...