A Angel whit out wings

15 årige "Goodness" døde da hun var 14. Men hun er ikke gået ind i lyset da to ting forhindre hende: hendes lillesøster er kræft syg og hun føler stort ansvar
Hun har en mission: at beskytte 14 årige Zayn

3Likes
2Kommentarer
286Visninger
AA

1. Goodness's synsvinkel

Jeg kiggede ned på drengen. Jeg ved jeg ikke var meget. Jeg var jo død så hvordan kunne jeg nogle sinde få ham til at kunne lide ham. Men jeg var ikke gået op i himlen. Jeg havde vidst en mission. Han var vidst blevet inviteret ud. Faktisk vidste jeg ikke hans navn men jeg havde det som om det var min pligt at passe på ham. Jeg elskede ham. Men jeg var død. Jeg døde i en bilulykke. Det lyder dystert men det gik ikke så galt til. Men jeg var en teneger som alle andre og havde ikke taget sele på. Og jeg røg ud af ruden og døde. Det var ikke uhyggeligt at kigge på sin krop som det man kalder spøgelse. Jeg vil helst kaldes 'den gode energi'. Men det der sårede mig var at jeg ikke var på jorden for at passe på min lille søster og mor. Men jeg så dem hver dag så jeg kunne 'beskytte' dem. Jeg fulgte ham ned til hans skole. Han så irriteret ud. Jeg gik foran ham men han trådte bare igennem mig. Jeg så ned i jorden. Jeg ville gerne græde men jeg kan ikke græde. Det eneste der havde været uhyggeligt var min begravelse. Ja jeg mødte op. Og jeg så Gud smile til mig. Jeg så pigen komme forbi ham. Den pige der prøvede at tage ham fra mig. Jeg kunne ikke gøre så meget kun gøre hende bange. Jeg ved hun er red for 'den gode energi'. Min lille søster havde fået kræft og hun var den eneste der kunne se og høre mig. Og hun smilede vær gang jeg kom ind på hospitalet og jeg var der hele tiden når jeg ikke holdte øje med drengen. Jeg havde ikke tænkt mig at gå fra ham men jeg fik ondt i mig. Jeg kan ikke forklare det men når der er noget galt med min lillesøster for jeg 'ondt' i mig. Ikke rigtig smerte men ja det svært at forklare. Jeg gik hen af gaden og hen til hospitalet fløj op til min lille søster og stillede mig ved hendes seng. "Hej Silja" sagde jeg stille og roligt. Hun kiggede på mig. Hendes blege ansigt fik mig til at 'fælde' en indre tåre. Hun smilede af hele sin glæde og rakte hånden frem. "Søde Silje du ved jeg ikke kan røre dig" hun smilede. "Det ved jeg Goodness" jeg hed faktisk Alexandra men min lille søster kaldte mig altid 'goodness'. Jeg havde det fint med det da jeg elskede hende af hele mit hjerte. Selvom 'Goodness' ikke passede til mig. Jeg var ikke speciel god. Jeg følte skyldfølelse over jeg ikke rigtig kunne være hos hende, røre og trøste hende. Hun smilede. "Men hvorfor rækker du mig hånden ?" Jeg smilede bekymret til hende. Hun tøvede men smilede. "Jeg havde glemt det" hun kiggede ned i de hvide lagner. Jeg græd inden i mig selv jeg ville aldrig forlade hende aldrig gå ind i lyset aldrig aldrig aldrig! Hun fælede en tåre. "Du må ikke græde. Husk jeg er her og jeg vil altid være her." Jeg smilede og kiggede på mig med hendes blå øjne der var fulde af tåre. "Jeg elsker sig Goodness" eg smilede hvis jeg havde været i min krop havde jeg fældet en glædes tåre. "Vil du ikke være her til jeg sover? Jeg er mere tryk når du er her" hun puttede sig ned under dynen og kiggede på mig. "Jo og jeg vil synge en sang" jeg tror det var lang tid siden min mor havde sunget for Silja. Jeg sang hendes ynglings sang: lille Peter edderkop. Selvom hun var seks år havde det været den sang der var hendes. Hun havde fået kraft for et halvt år siden. Jeg døde for et år siden. Min mor brød sammen da Silja blev syg. Hun havde mistet hendes store pige. Og nu skulle hun måske også miste sin lille pige. Hun sov.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...