To af En

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2013
  • Status: Igang
Milena er flyttet til en ny skole igen efter hun blev smidt ud af den gamle. Her går hun på den ældre årgang og hendes krafter udfodres for hun er ikke helt normal og det er skolen heller ikke. Hun er en avater. hun har alle elemnterne og kan kontroller dem som hun vil. Alle andre har kun et element. Men ikke Milena og heller ikke Alexander. Milena har aldrig mødt en som hende og det har Alexander heller ikke.. Hvordan mon det udvikler sig?

6Likes
9Kommentarer
811Visninger
AA

7. Uforglemmeligt ~Del 2~

Vi havde spist og gik hånd i hånd ned gennem gaden. Hele aften havde gået fantastik ind til videre. Men vi manglede stadig noget. Ikke kysset, eller jo, også det! Men jeg tænkte på noget andet. Milena stoppede og pegede op på himlen.

"Se Alexander! Et stjerneskud!" Sagde hun glad. Jeg kiggede op på himlen og nåede lige at se det før den forsvandt. Jeg kiggede igen ned på Milena. Hun kiggede drømmende  efter stjerneskudet. Jeg smilede svagt af hende.

"Ved du hvilken betydning stjerneskud har..?" Spurgte jeg hende. Hun kiggede op på mig og rystede interesseret  på hoved.

"Nårrh...." Mumlede jeg. Hvad skulle jeg sige?! Jeg anede det jo ikke engang selv... Jeg havde bare håbet på hun gjorde så ville jeg kunne spille med på den.....

"Hvad betyder det?" Spurgte hun.

"Ehmm... Jo.. Ser du-" Startede jeg men stoppede for jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hun begyndte at grine.

"Du ved det ikke selv vel?" Jeg rystede på hoved. Hun smilede med et sødt smil hen over de fine læber. Jeg kiggede igen op på himlen og så månen var ved at være oppe. Jeg kiggede på hende igen og tog hendes hånd og hev hende med mig.

"Hvad skal vi?" Spurgte hun, forvirret.

"Det er en overraskelse!" Sagde jeg, hun sagde ikke mere, men fulgte bare efter.

Da vi kom tilbage til skolen, skyndte jeg at trække hende med om på trænings banen. Med hen til søen. Månen skinnede lige ned på den og lyste den mørke sø op. Jeg vendte mig mod hende og tog hendes anden hånd, så jeg holdte dem begge.

"Hvilke elementer har du bedst greb på?" Spurgte jeg. Hun kiggede undrende på mig men lod til at tænke over det alligevel.

"Luft, og vand, vil jeg tro. Hvorfor?" Spurgte hun. Luft og vand.

"Luk øjne og tænk kun på de to elementer." Sagde jeg blot og hun gjorde uden tøve som jeg sagde. Jeg smilede ved det. Hun stolede på mig.
"Forstil dig begge elementer i harmoni omkring os. Du skal bruge fokus og koncentration. Det er vigtigt." Forklarede jeg. Jeg havde brugt måneder på at lære det. Og nu havde jeg tænkt mig at lære hende det. Hun åbnede øjne og skulle til at trække sine hænder til sig, men jeg gav ikke slip og holdte bedre fat i hendes hænder.

"Uden hænder."

"Men hvordan skal jeg gøre det? Jeg kan jo ikke uden at bruge mine hænder." Sagde hun. Jeg rystede på hoved. Jeg rettede blikket mod vandet og koncentrede mig om det.

"Det behøver du ikke." Mumlede jeg og vandet at adlyde mine ordre. hvilket var bare at "løfte" sig selv. Hun stirrede fascineret på det.

"Prøv det." Sagde jeg kort. Hun nikkede, lukkede øjne men med hoved vendt mod vandet. Hun fik en lille fure i panden men det lykkes hende. Hun åbnede øjne og blev så glad at hun mistede koncentrationen. Jeg kunne ikke lade vær med at grine over hendes surmulende ansigt. Hun kiggede hen på mig og begyndte igen at koncentrere sig. Og kort efter opstod en lille flamme på min skulder.

"Ha ha, meget morsomt." Sagde jeg uden den mindste form for overraskelse. Den forsvandt.
"Hvordan kan du undgå at blive bange, forskrækket eller noget?!" Udbrød hun.
"Fordi du fokuser for længe. Jeg kan se det på dig. Du stirre." Sagde jeg blot. Hun skar en grimasse.

"Okay, tag mine hænder og koncentrer dig om vand og luft. Intet andet." Sagde jeg og rakte mine hænder frem. Hun tog dem uden tøven.

"Men hvad skal jeg få det til?" Spurgte hun lidt efter.

"Ringe. Rundt om os, med hver sin rotation." Sagde jeg kort, hun nikkede og lukkede øjne. Jeg lukkede ikke øjne men fokusrede på ild og jord. Og kort efter opstod, lige som jeg havde fortalt til hende, ringende om os. Og det samme skete med ild og jorden.
Selvom det var halv mørkt, lyste det rundt om os på grund af ilden.
"Kig." Sagde jeg lavt. Hun åbnede øjne, men holdte sin koncentration.

"Wauh..." Mumlede hun imponeret. Jeg smilede ned til hende, og hun gengældte smilet.
"Hvordan lærte du det?" Spurgte hun. Jeg trak på skuldrende.

"Selv optræning. Fantasi. Koncentration."
 Hun nikkede erkende. Jeg tog blidt fat om hendes ansigt og rettede det mod mit.
"Koncentrere dig..!" Hun kiggede undrende på mig men nikkede. Jeg tog et skridt frem ad og stod nu helt tæt på Milena. En svag rødmen bredte sig på hendes kinder. Jeg bøjede hoved ned mod hende men stoppede få centimeter fra hendes læber. Jeg ville se om hun rykkede sig, hvilket hun også gjorde. Frem ad. Og lukkede det sidste mellemrum mellem os.

 

~ Ved der er gået mega lang tid med kapitlet men har ingen idér overhoved! Ved ikke hvornår der kommer mere men det skal der nok.-. Men giv gerne en kommentar! Og undskyld for den lange vente tid~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...