To af En

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2013
  • Status: Igang
Milena er flyttet til en ny skole igen efter hun blev smidt ud af den gamle. Her går hun på den ældre årgang og hendes krafter udfodres for hun er ikke helt normal og det er skolen heller ikke. Hun er en avater. hun har alle elemnterne og kan kontroller dem som hun vil. Alle andre har kun et element. Men ikke Milena og heller ikke Alexander. Milena har aldrig mødt en som hende og det har Alexander heller ikke.. Hvordan mon det udvikler sig?

6Likes
9Kommentarer
728Visninger
AA

2. The Game Is On

Jeg låste døren op og gik ind. Jeg stilte bare hurtigt min taske og gik igen. Jeg havde mit skema i hånden og der stod 'Træning'. Da jeg nåede frem til lokalet var der klisterde en sedel fast på døren hvor der stod:

Der er uden dørs trænnig. Kontakt af lære er også udenfor på banen.

Og hvor fanden i helvede lå banen. Jeg gik ud gennem de store døre og kiggede mig om. Jeg gik hen på græsset og tog mine sko og stømper af. Jeg satte mine fødder i jorden og nu kunne jeg mærke dem. De stod bag bygningen et godt stykke fra. De sammmerabrejde med deres betvingelse. Jeg gik med elegante skridt om mod dem og så lidt på før jeg gik hen til læren og vidste hende min sedel. Hun stirrede lidt og sagde jeg skulle gå hen til en der stod med ryggen til os og abrjde sammen med ham. Hun pejede en på en dreng der stod med ryggen til os ved en flod og lavede bølger og nogle gange løftede han op i vandet og lavet så trick med det. Jeg gik hen til ham og stillede mig lidt bag ham og vidsteikke helt hvad jeg skulle sige. Til sidst rømmede jeg mig lidt. "Vores lære sagde at vi skulle arbejde sammen, Ikke?" Han vendte sig om og han så overraskelset ud men så tog han sig sammen. "Jo. Hej igen." Sagde jeg og smilede hurtigt til ham. "Hej. Hvad skal vi abrejde med først?" Spurgte han. Jeg havede edenlig aldrig brugt mine evner kun når jeg blev virkelig vred og ikke kunne styrre det med eller hvis folk kastede noget efter mig, så jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle gøre. "Vand vi står jo ligsom ved en flod. So why not?" Han smilede lidt. Han vendte sig mod vandet, strakte armne ud mod det og hans ene arm svang han over hovede og Vandet fuldte hans hånd i luften. Og så tæt ind til sit bryst med begge hænder. Vandet formede en kulge mellem hans hænder. Så lavede han et sving med armen over mod mig og skød vand efter mig som jeg let ungik. Jeg betvang noget af det vand han skød efter mig og skød det efter ham. Han grinde da han undveg det og pludselig kom der et stætkt Vind stød bag fra og mit lange mørke hår piskede om hovede på mig "Snyder!" Råbte jeg og skød mere Vand efter ham på hver sin side så han ikke kunne undgå at blive våd. "Alle trick gælder i kamp." Alle trick ha'? Fint med mig. Jeg kastede et hurtigt blik rundt om os og vi var ved at få publikum på. Alexander gjore klar til sit næste andgreb men han angreb ikke. Jeg hev vand op fra floden og det formede sig om mine fingere. Jeg pustede blidt på det og det frøs til is. Jeg lag armen med is på tilbage og kastede det efter ham som om jeg kastede en boldt men bare med is. Alexander lavede et hurtigt skjol med Jorden så mine fine is tapper gik i stykker. Jeg skulle til at lyfte mine fødder men de hang fast i jorden fordi Alexander havde lavet noget der kunne minde om et par støvler Jeg tog fra med hånden så jeg ikke faldt og slo mit hovede men det skulle jeg aldrig havet gjort. Nu havet han betvunget jorden igen bare op ad min arm. Jeg kiggede op og så en Jord-kulge komme flyvende mod mig jeg bukkede hovede og ventede på smerten men den kom aldrig. Da jeg kiggede op hang kulgen lige foran mit ansigt så faldt den til jorden og det samme gjorede jorden om mine ben og min arm. Jeg faldt også til jorden forpustet. "Jeg vandt." Hoverede han og jeg kunne mærke en hånd på min ryg. "Er du okay?" Spurgte en pige med lyst hår og blå-grønne øjne. Jeg nikkede og rejste mig forsigtigt og så en hel kødrene om os. Alle stod og så på. "Ja, tak." Jeg så hen på Alexander der smilede til mig. "Du en rigtigt gentelman, ha?" Han grinede lavmælt og rystede let på hovede. "Altid til tjeneste." Sagde han "Omkamp?" Jeg rystede på hovede. "Ikke idag. Jeg er vildt udmattet." Sagde jeg. "Det skal du jo sige" Jeg tog det som en udfordring. Jeg hev lidt vand op fra floden igen. Heldige mig. Han står med ryggen til vandet. Jeg hev vandet op i luften med en lille arm bevægelse og nogle piger begyndte at fnise. Da vandet kunne ramme ham i ryggen knyttede jeg hånden og spredte så fingerne ud så vandet faldt ned i hovede på ham. Han blev virkelig overrasket det kunne man se på hans udtryk. Pludselig begyndte et ondt smil at komme til syne. De fleste rykkede et par skridt væk fra os. Han begyndte på nogle små arm bevægelser og jeg vidste at jeg skulle have øjne åbne nu. Jeg drejde hovede og kiggede tilbage for at se om noget ville komme flyvene eller sprængene men det gjore der ikke så jeg drejde hovde tilbage mod Alexander men jeg skulle aldrig havet drejet hovede for nu var jeg driv våd. "Nu står vi lige." Sagde han. Hvis han havet troet jeg ville give op nu så måtte han tro om.  Jeg løftede armne over hovede og stirrede indetrængne på ham. Bag ham så jeg at vandet havde løftede sig som mine arme. Jeg slo ud med armne mod ham og han fik endu et brusebad. "Nej, nu." Han løftede armne op som ovegivelse og smilede og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage."Okay. Okay du vinder." Sagde han. Så ringede klokken. Jeg svingede min arme rundt om mig og vandet fuldte efter mine hænder og så slap jeg det så jeg ikke var våd mere. Jeg gik med lange, elegante skridt tilbage til bygningen og min hånd dykkede ned i min bag lomme hvor jeg fik mit skema op. Papiret var lige til at smide ud for jeg kunne ikke læse hvad der stod så nu havde jeg et lille problem. Jeg blev hevet tilbage af en eller anden. Alexander og en jeg ikke kendte. "Hej." Sagde jeg og smilede til ham og hans ven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...