To af En

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2013
  • Status: Igang
Milena er flyttet til en ny skole igen efter hun blev smidt ud af den gamle. Her går hun på den ældre årgang og hendes krafter udfodres for hun er ikke helt normal og det er skolen heller ikke. Hun er en avater. hun har alle elemnterne og kan kontroller dem som hun vil. Alle andre har kun et element. Men ikke Milena og heller ikke Alexander. Milena har aldrig mødt en som hende og det har Alexander heller ikke.. Hvordan mon det udvikler sig?

6Likes
9Kommentarer
709Visninger
AA

1. Skolen

MILENA
Jeg stod og stirrede på skolen. Nogle elever var på vej ind ad de store døre sammen. Jeg var den enste der var tilbage i gården da klokken ringede. Jeg gik med forsigtige skridt hen mod de store døre. Jeg gik ind i en ret så stor forhal. Jeg stoppede op og kiggede mig omkring. Min taske der hang på min skulder var ved at falde ned så jeg tog fat  hangen og hev den længere op. Jeg gik hen mod en gang der drejde. En eller anden løb ind i mig og vi væltede begge to. Jeg væltede bagover og han væltede forover. Drengen der var løbet ind i mig nåede at tage fra så han ikke landte oven på mig men jeg landede på ryggen og stønnede af smerte. Det gjore ondt at træke vejert nu. Jeg kunne mærke mit ansigt fortrække sig lidt i smerte. En anden dreng kom løbende og nåede lige at undvige os før han faldt. "Din! Hvad fanden går det der ud på?" Spurgte han og kiggede mærkeligt. Drengen der var løbet ind i mig smilde sødt til mig og rejste sig så og vendte sig mod ham den anden. "Hvad fanden tror du det går ud på?" Spurgte han med en forvrængt stemme så vendte han sig om  mod mig igen. "Kom, lad mig hjælpe dig." Sagde han og rækte sin hånd frem men jeg rystede på hovede. Smerten var ved at fortage sig men det gjore helt vildt ondt stadig. De satte sig på hug på hver sin side af mig og kigge ned på mig. "Er du okay mystiske pige?" Spurgte drengen der var kommet løbende. Jeg rystede på hovede. Jeg var ved at få det bedre men blev liggende."Jeg er Alexander." Sagede bag efter.
" Og Jeg er Jayson." Sagde drengen der var løbet ind i mig. Jayson Havde lyst hår med mørke nyangcer, han havde blå stråldende øjne. Han var slank og havde et par lidt stramt sidne cowboybukser på og en løstsiddene T-shrit på og han havde et sødt smil. Alexander virkede sød men så bekymret ud og konsentret ud. Han havde mørke brundt hår og varme brune øjne. Han havde et par ligesom Jayson lidt stramt sidende cowboybukser og en T-shrit på men han havde en åben stående skjorte på uden om og ærmene var rullet op. Jeg satte mig op forsigtigt. "Jeg hedder Milena." Jayson så overrasket ud men Alexander smilede stort."Jeg er ny her men jeg er altså nød til at komme afsted nu. Jeg skal find kontoret." De rejste sig sammen tidig og Alexander rakte mig din hånd og jeg tog den. Han hev mig op og stå igen og gav mig min taske. "Skal du have hjælp til at finde kontoret?" Spurgte Alexander. "Jo tak, men i skal ikke have skæl ud på grund af mig." Sagde jeg. "Det skal du ikke tage dig af." Sagde Jayson og smilede. "Okay så." De vidste mig vej ned til kontoret. Alexander gik fordybet i sine egne tanker mens Jayson og jeg snakkede sammen. "Æhm.. Milena må jeg spørge dig om noget?" Spurgte Jayson lidt forlegen. "Det har du lige gjort." Svarde jeg. "Men du må gerne spørge mig om noget mere." Han kiggede væk lidt og kigede så hurtigt på mig og så ned i gulvet. "Det var bare om du virkelig kan... altså du ved... betvinge alle fire elementer?" Nu kiggede Alexander op." Ja. Og fortæl mig lige hvorfor det er så specielt." Nu var det Alexander der svarde mig." Fordi du er den anden der kan betvinge alle fire elementer på denne her skole og der er max tre eller fire i hele verden der kan det. Så det er derfor det er så specielt." Den anden på skolen. Hvem mon ellers kunne betvinge alle fire. "Hvem var den første så?" Den her gang svarede igen mig. "Hallo! Jeg snakker til jer!" "Det er mig." Hviskede Alexander. Han kiggede væk." Hvor mange skoler har du gået på?" Spørgere jeg. "To. Hvorfor?" Jeg  gjore store øjne."To! Kun to! Hvad er der så at være så trist over?! Jeg har gået på fucking Hvad?! Sytten hvis ikke atten hvis ikke højre!" Jeg halv råbte ikke fordi jeg var sur men fordi jeg var jalux."Det handler heller ikke om hvor mange skoler jeg har gået på." Han så ikke engang på mig da han snakkede men han stoppede op."Så er vi her." Sagde Jayson og gjore tegn mod en dør. "Ehm... Tak fordi i fuldte mig her hen." Sagde jeg." Det var så lidt." Sagde Jayson og Alexander sammen tidig. "Nårh men vi ses vel måske bare senere." Sagde Jayson lidt tøvende og fik en liidt diskret albue i siden af Alexander. "Ja måske." Så gik jeg ind ad døren og hen til skranten

 

 

Jeg skulle bo i lejeligheden nr.283 etage 2. Mit skema var virkeligt mærkeligt det var ikke sådan noget som 2 timer dansk eller matematik. Men jeg skulle have historie. Jeg begyndte at gå op mod min lejlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...