To af En

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2013
  • Status: Igang
Milena er flyttet til en ny skole igen efter hun blev smidt ud af den gamle. Her går hun på den ældre årgang og hendes krafter udfodres for hun er ikke helt normal og det er skolen heller ikke. Hun er en avater. hun har alle elemnterne og kan kontroller dem som hun vil. Alle andre har kun et element. Men ikke Milena og heller ikke Alexander. Milena har aldrig mødt en som hende og det har Alexander heller ikke.. Hvordan mon det udvikler sig?

6Likes
9Kommentarer
726Visninger
AA

4. Nyt møde

ALEXANDER

Jeg gik ud af kantinen. Jeg kunne ikke klare at høre flere rygter om ´Den nye pige´. Mit tøj var stadig fugtigt og der var ti minuter tilbage af pausen så jeg begyndte at gå op mod min lejlighed men stoppede op lidt væk fra Milena, Key, og Mick der holdte sig i baggrunden. Jeg så Key gøre sig klar til at angribe Milena, der bare stod og ikke vidste hvad hun skulle gøre. Key lavede nogle sving med sin en arm og ilden fløj ud af han hænder over mod Milena. Hun væltede tilbage mod vægen og ned på gulvet. Da Key lavede arm svingene igen reagerde jeg. Jeg ledte ilden ved at betvinge jorden og skabe et skjol om Milena. "Stop det, Key!" Råbte jeg og gik hen mod dem. Han drejde hovede og mumlede et eller andet utydeligt. Han vendte sig og gik sin vej med Mick i hældene. Jeg gik over til Milena og fjernede skjolet igen. Jeg satte mig på hug foran hende og hun åndede lettede ud. Hun så ud til at have ondt. "Tak." Mumlede hun og kiggede på sin arm der var blevet forbrandt. "Så lidt. Kom." Sagde jeg og rejste mig. Jeg rækte min hånd ud mod hende og hun tog den. Hun svajde en del da hun var kommet at stå. Og så væltede hun bag over igen. Jeg nåede lige at gribe hende. Jeg løftede hende uden besvær op i mine arme på trods hendes protester. Jeg gik af retningen af skolens hospital. Milena havede lukket øjne og hun havede lænt hovede ind mod mit bryst. "Milena. Milena du skal ikke sove." Sagde jeg og hun kæmpede for at åbne sine øjne." Jeg... Vågnede." Mumlede hun tunkt. Nogle elever kom hen og spurgte om de skulle hjælpe men jeg rystede på hovede. Jeg var næsten helt henne ved skolens hospital da Milena begyndte at mumle noget usammenhængit men jeg hørte mit navn blive nævnt tydeligt før hun mumlede usammenhægit igen. Jeg skubbede den halvt lukket dør op med hoften og gik ind. Sydeplejsken kom løbende hen til os og gav mig odre på at ligge hende på en af sengene. Jeg lag hende blidt ned på en af de mange senge. Da jeg skulle til at træde til side tog hun svagt fat i min arm." Jeg skal nok blive." Lovede jeg hende og hun fjernede sin hånd. Jeg trådte et skridt tilbage og sygeplejsken tog over. Cirka et kvater efter gik sygeplejsken og jeg trådte hen til sengen. Milena sov. Hun trak vejert blidt og uhørligt. Jeg fejede en lille tot af hendes mørke hår væk fra hendes ansigt. Hun så så fredfyldt ud.

Milena

Jeg havde lukket øjne selvom jeg var vågen. Jeg kunne mærke jeg lå på noget blødt men jeg kan ikke huske hvordan jeg var endt her, det eneste jeg husker er at flammmerne var tæt ved mit ansigt og jeg dækkede mit ansigt med min højre arm og at et skjol af jord blev betvunget om mig og at Alexander bar mig. Mere kunne jeg ikke huske og det var irriaterne. Jeg åbnede stille mine tunge øjenlåg. I starten var alt sort men efter jeg havet blinket et par gange så jeg Alexander. Han smilede da han så jeg havede åbnet øjne. "Hej." Hviskede han lettet. "Hej." Hviskede jeg hæst tilbage. Fuck hvor var jeg glad for han var her! Han hånd aede min kind blidt. Vi sagde ikke noget i lang tid og det havede vi heller ikke gjort men jeg fik pludselig vildt svært ved at trække vejert og jeg fik mavekramper. Jeg rullede om på den anden side og skreg af smerte. Jeg kunne knap høre sygeplejkerne råbe til hinanden men kolde hænder greb om min ene overarm og trak mig om på ryggen. Jeg kunne høre beroligende ord men ikke hvem de kom fra. Jeg var stoppet med at skrige men min vejer trækning kom i små kort gisp. Lægernes hænder kørte rundt på mine overarme og min mave mens de handlede uden anelse af hvad de skulle gøre. Det føltes som om der var gået flere timer med den syrlige smerte før den stilnede af. Alexander stod over ved en af de andre senge sammen med en af sygeplejskerne, tilstrækligt langt væk så jeg ikke kunne høre dem, men det så ud som om de skændtes. Sygeplesken peget pludselig hen på mig og Alexander drejde hovede og så kort men kærligt på mig for han vendte sig mod sygeplesken igen. De stod stadig og skændtes da en anden sygeplejske kom hen mod mig. Hun stilte en lille kop piller og et glas vand på bordet jeg ikke havde lagt mærke til før. "Jeg har hentet nogle smerte stilende til dig hvis du stadig har ondt eller noget. Milena det er det du hedder ikke? Jo. Kan du forklare hvad der skete?" Sygeplejsken var en kvinde der nok var i starten af trediverne. Hendes lyse hår var sat op i en stram hestehale og hun smilede men hendes øjne var alvorlige." Jeg... Jeg fik pludselig vildt svært ved at få vejert og mavekramper." Jeg prøvede dybt ikke at mindes de ulidelige smerter. "Hvad skændes de om?" Spurgte jeg og nikkede i retningen af Alexander og sygeplejsken. "Åh det er ligemeget.. Men du kommer nok ud i morgen hvis ikke der sker noget uventet." Så vente hun om på hælende og gik. Jeg åndende tungt ud. Gud hvor gad jeg bare ikke blive her et sekundt mere. Jeg stirrede lidt efter hende men der var en der kørte blidt deres hånd ned ad min kind og jeg vendte forskrækket hovede og så Alexander med et lille smil på læberne.

"Gard jeg fik et chok." Sagde jeg hurtigt hvilket fik smilet til at vokse. "Undskyld det var ikke mennigen. Er du okay?" Spurgte han og skævede til pillerne."De er til nødstilfælde, men ja jeg har det iværtfald bedre. Bortset fra jeg skal blive her til imorgen." Jeg skar en grimasse. Han smilede men så forsvandt det. " Milena jeg er nødtil at gå. Jeg ved det lyder som om det har noget med dig at gøre men det har det ikke. Ikke på den måde. Lægerne vil ikke have at jeg er her mere."

"Hvad?! Nej. Du må ikke gå.Er du ikke sød at blive?" Ordene fløj ud af munden på mig og min hånd tog hans. "Det ville jeg virkelig gerne men hvis ikke jeg går selv er jeg sikker på de henter en af vagterne." Sagde han. Han gav min hånd et blidt klem og lænede sig ned og kyssede mig på panden og gik så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...