you saved me from hell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 15 jun. 2013
  • Status: Igang
Riana var en glad, åben og utrolig smuk pige på 8 år da hendes forældre døde i en bilulykke og ændrede den stakkels piges skæbne.

Hun blev anbragt hos en adoptivfamilie og lærte efterhånden efter 2 år at affinde sig med at have dem i stedet for hendes biologiske forældre, men da adoptivmoderen døde blev hendes liv med adoptivfaren forandret totalt.

Nu bliver Riana misbrugt og voldtaget af sin såkaldte "adoptivfar", og er blevet det i snart 7 år, siden hendes adoptivmor døde, eller rettere blev dræbt af sin fulde og berusede mand Nick.

Det eneste sted Riana kan slippe fra Nicks tortur, er i et hemmeligt sted hendes biologiske mor fandt sammen med hendes 5 veninder, som hun så viste Riana en dag.

Bliver Riana ved med at finde sig i adoptivfaderens tortur eller vil hun forsøge at komme væk.

Hvad sker der når den nu 17 årige Riana kommer til det hemmelige sted og finder ud af at hun ikke er alene.

Læs og skriv gerne hvad i synes om den eller hvis i har en ide.

4Likes
11Kommentarer
594Visninger
AA

1. Mit liv i helvede

 

Rianas synsvinkel:

Jeg lagde og kiggede ud af vinduet blodig, gennembanket og voldtaget ... IGEN. 

Man skulle tro at jeg var vandt til det, men nej. Hver dag kom der nye smerter og sår, nogle dage slemmere end andre, men der var nye HVER dag.

Hvis Nick en dag ikke gjorde det skulle hans drikke/stoffer-venner nok gøre det for ham.

Men i dag havde han udmærket gjort det selv, med undskyldningen om at jeg svarede ham igen, hvilket jeg til gengæld ikke havde gjort.

Men nu lagde jeg her og lignede pænt sagt en bunke lort, jeg så hæslig ud, hvis ikke jeg havde været låst inde i det her hus og havde mine rigtige forældre ville jeg være helt anderledes 16 årig.

Mit hår ville havde været en meget mørkebrun farve og bølge ned til lige under taljen, det ville være børstet igennem og ikke være uglet og fyldt med størknet blod.

Man ville ikke kunne se alle de blå mærker, sår og knogler der var så tydelige at en normal person ville blive betegnet som FED ved siden af mig, fordi hvis jeg skal være ærlig var det sjældent jeg fik noget at spise, da Nick mente det kun var mænd der skulle havde mad når de ville. 

Hvor piger kun skulle have hver 2. eller 3. dag, for at de skulle overleve.

Og med det i tankerne faldt jeg i en drømmeløs, men smertefuld søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...