you saved me from hell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 15 jun. 2013
  • Status: Igang
Riana var en glad, åben og utrolig smuk pige på 8 år da hendes forældre døde i en bilulykke og ændrede den stakkels piges skæbne.

Hun blev anbragt hos en adoptivfamilie og lærte efterhånden efter 2 år at affinde sig med at have dem i stedet for hendes biologiske forældre, men da adoptivmoderen døde blev hendes liv med adoptivfaren forandret totalt.

Nu bliver Riana misbrugt og voldtaget af sin såkaldte "adoptivfar", og er blevet det i snart 7 år, siden hendes adoptivmor døde, eller rettere blev dræbt af sin fulde og berusede mand Nick.

Det eneste sted Riana kan slippe fra Nicks tortur, er i et hemmeligt sted hendes biologiske mor fandt sammen med hendes 5 veninder, som hun så viste Riana en dag.

Bliver Riana ved med at finde sig i adoptivfaderens tortur eller vil hun forsøge at komme væk.

Hvad sker der når den nu 17 årige Riana kommer til det hemmelige sted og finder ud af at hun ikke er alene.

Læs og skriv gerne hvad i synes om den eller hvis i har en ide.

4Likes
11Kommentarer
567Visninger
AA

4. Første møde

 

Da jeg nåede mit hemmelige sted kunne jeg mærke hvordan kraften langsomt drev ud af mig, jeg væltede ned på mine knæ og håndled, jeg kunne mærke hvordan jeg langsomt begyndte at miste bevidstheden og mit syn begyndte at blive sløret. Jeg kunne pludselig mærke en hånd tage fat om min skulder

" Hey, træk vejret stille og roligt "

Jeg sprang nærmest væk fra personen, da - lortens- behandling havde gjort mig bange for mennesker

" Jeg gør dig ikke noget, det lover jeg "

 

Liams synsvinkel

 

 Mig og Danielle havde endelig slået op, jeg havde ikke de følelser for hende mere, men hun blev ved med at plage om en chance til, men der er grænser for hvor langt jeg vil gå, jeg fandt ud af at hun rendte rundt og kyssede til højre og venstre og mere til, og der gik min grænse. Jeg slog op og så tog mig og drengene på ferie i vores private hytte som ingen kendte til endnu, som samtidig lå tæt på et sted, som vores mødre fandt sammen med en anden kvinde, som valgte at blive i stedet for at flytte ind i selve London, og derfor blev de nødt til at skrive til hverdag, men en dag var alle hendes ting væk og de så hende aldrig igen, det er hvad min mor har fortalt mig. Jeg hørte en løbe og vendte hovedet, det var en pige lidt yngre end mig, hendes mørkebrune hår var uglet og fyldt med et eller andet klisterstas, hun havde kun en langærmet trøje og et par shorts, SHORTS! det er -19 grader og hun render rundt i det tøj og bare tæer. Jeg rejser mig for at sige til hende at hun burde gå hjem i varmen men, så ser jeg at hun vælter, hun ligner en der er ved at besvime og derfor tager jeg fat i hendes skulder og siger at hun skal trække vejret stille og roligt. Hun går helt i panik og springer nærmest væk fra mig, klisteret i hendes hår er mørkerødt og lugter lidt af, blod? Herfra kan jeg se at hun er tynd ikke som i slank, men som i sindssygt, ualmindeligt tynd, håber ikke hun har anoreksi, vis hun bare tog en 30 kilo på og ikke så ud som om jeg skulle til at dræbe hende så ville hun være perfekt, jeg kan mærke at jeg er blevet forelsket ved første blik, hvad jeg kunne da ikke bare blive forelsket. Jeg kunne se hun var bange for mig og derfor ville jeg vinde hendes tillid og måske hendes hjerte.

" Jeg gør dig ikke noget, det lover jeg "

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...