you saved me from hell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 15 jun. 2013
  • Status: Igang
Riana var en glad, åben og utrolig smuk pige på 8 år da hendes forældre døde i en bilulykke og ændrede den stakkels piges skæbne.

Hun blev anbragt hos en adoptivfamilie og lærte efterhånden efter 2 år at affinde sig med at have dem i stedet for hendes biologiske forældre, men da adoptivmoderen døde blev hendes liv med adoptivfaren forandret totalt.

Nu bliver Riana misbrugt og voldtaget af sin såkaldte "adoptivfar", og er blevet det i snart 7 år, siden hendes adoptivmor døde, eller rettere blev dræbt af sin fulde og berusede mand Nick.

Det eneste sted Riana kan slippe fra Nicks tortur, er i et hemmeligt sted hendes biologiske mor fandt sammen med hendes 5 veninder, som hun så viste Riana en dag.

Bliver Riana ved med at finde sig i adoptivfaderens tortur eller vil hun forsøge at komme væk.

Hvad sker der når den nu 17 årige Riana kommer til det hemmelige sted og finder ud af at hun ikke er alene.

Læs og skriv gerne hvad i synes om den eller hvis i har en ide.

4Likes
11Kommentarer
573Visninger
AA

3. Flugten

 

Det var endelig blevet nat og alle mine ting var klar og så havde det lykkes mig at tage nogle penge fra Nick, ca 1.000 dollars. Så jeg kunne få noget mad uden at tigge om penge, så nu skal jeg bare side lidt og vente til jeg er blevet slået halvt bevidstløs, måske voldtaget og til at Nick -den lort- var faldet i søvn.

Da klokken så var blevet 23:00 og jeg var blevet gennembanket hele tre meget slemme gange fordi Lorten -Nick- havde venner med, som jeg ikke havde købt øl og andet til. Derfor havde jeg nu et brandsår på ryggen (fra en stegepande), flere blå mærker over det hele og et stiksår i højre side som blødte MEGET, men jeg måtte tage mig sammen, jeg skulle af sted NU.

Jeg tog mine ting og listede ud af mit "værelse" og skulle til at gå ned ad trappen da jeg hørte en stemme råbe mit navn og en hånd der ramte mig hårdt på kæben.  Da jeg åbnede øjnene så jeg Nick stå og glo ondt på mig mens han råbte alt muligt til mig. Jeg ville ikke lukkes inde igen og det var derfor jeg løb alt hvad jeg kunne ind på hans værelse og hoppede gennem det lukkede vindue som selvfølgelig gik i mange stykker og lavede endnu flere små på min allerede forblødte krop. Jeg kunne høre Nick stå og råbe at hvis jeg ikke kom tilbage om mindst en time ville han komme efter mig og jeg ville komme til at fortryde det.

Det rørte mig dog ikke fordi jeg var endelig FRI, nu skulle jeg bare koncentrere mig om at komme hen til mig og min mors hemmelige sted uden at besvime på grund af blodmangel.

Jeg løb og løb og kunne mærke udmattelsen pine mig og med alt det blod jeg har mistet er jeg sikker på snart at vælte eller besvime, men jeg klarede dog vejen til stedet hvor jeg vil kunne slappe af til i morgen, ingen kender jo stedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...