Perlens vej.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2013
  • Status: Igang
Maddie og Jonas er rigtig gode venner. En dag er de på stranden sammen og Jonas finder den smukkeste konkylie. Den siger underlige lyde når Maddie er alene og ud af den triller en perle. Da Maddie rører ved perlen bringer den hende til en hel ny verden.

1Likes
0Kommentarer
443Visninger
AA

1. Konkyliens sang.

"Maddie kom her og se!" Maddie det er altså mig.Eller faktisk hedder jeg Mathilde men jeg syntes det var for kedeligt. Der er som om det ikke rigtig dækker over hvem jeg er. Så alle kalder mig Maddie. Jeg er 13 år og ikke så høj. Jeg har vildtvoksende rødt hår som ikke er til at styre og så falder det ned i øjnene hele tiden. Især når det blæser som det gør nu. Vi er på stranden. 'Vi' er min mor og far og Jonas og hans mor og far og hans lillesøster Kamilla. Ham der kalder på mig er Jonas. Han er min bedste ven. Det er et par år siden jeg opgav at have pigevenner. De fleste drenge gider mig heller ikke men med Jonas er det noget andet. Jeg løber hen til Jonas for at se hvorfor han kaldte. Jonas har kort mørkt hår som stritter på grund af blæsevejret. Han har det flotteste blå øjne. "Hvad så?" spørger jeg da jeg kommer hen til ham. Han holder en konkylie frem mod mig. "Er den ikke flot?" spørger han. Det er den flotteste konkylie jeg i mit lav har set. Den er stor og den har mange forskellige farver. Jeg nikker. "Jo den er...Fortryllende." svarer jeg næsten hypnotiseret af konkylien. "Du må godt få den." siger Jonas. Jeg ryster på hovedet så alt det røde hår står ud til alle sider. "Nej du fandt den." Jonas ser på mig med sine blå blå øjne. "Nej tag den jeg insistere." Han holder den frem mod mig og jeg føler at jeg ikke har andet valg end at tage i mod den. "Tak." mumler jeg svagt og tager i mod den. 

 

Da vi kommer hjem er klokken 19.00. Min mor begynder at lave mad. Vi skal allesammen spise sammen. Det gør vi næsten vær dag. Jonas' familie bor lige inde ved siden af så vi skiftes til hvem der laver mad og hvor vi er henne. I dag er det hos mig. Maden er næsten klar da vi kommer ind for mor lavede nogle forberedelser før vi tog afsted. Vi skal have Spaghetti med kødsovs. Det dufter godt. Jeg skynder mig op og lægger konkylien på mit natbord. Så går jeg ned og spiser. mmh det smager godt. Da vi er færdige siger Jonas og hans familie farvel og går over til sig selv. Det er sommerferie så vi skal ikke skole i morgen. Oppe på mig værelse er der et vindue. Det er der også på Jonas' værelse og vores værelser ligger ud for hinanden og der er kun 5 meter mellem dem. Jonas' far Peter hjalp os med at lave en gangbro mellem værelserne engang som vi ofte bruger. Jeg åbner vinduet og siger godnat til Jonas. Jeg ligger mig i min seng og efter ganske lidt tid falder jeg i søvn. Det har været en lang dag.

 

Ligepludselig vågner jeg. Jeg ved ikke hvorfor. Der er ikke nogen støj eller noget lys og jeg skal ikke på toilettet. Jeg kigger på mit vækkeurs selvlysende visere og konkludere at klokken er lidt over 1 om natten. Så går det op for mig at der er en lyd. Jeg følger hvor lyden kommer fra og det viser mig hen til konkylien. Der kommer en underlig lyd ud af den. Det skræmmer mig men jeg er dobbelt så nysgerrig som jeg er bange. Jeg bevæger mig hen til den og holder den op til mit øre. Der er en lyd af brusende vand. Nej det er ikke vand det er mennesker. Det lyder lidt som et station. Eller nej mere som en by. Så holder lyden op. Jeg lægger den på plads igen og går i seng. Hele natten drømmer jeg underlige drømme om vand der bruser på et stort station midt i en by.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...