Perlens vej.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2013
  • Status: Igang
Maddie og Jonas er rigtig gode venner. En dag er de på stranden sammen og Jonas finder den smukkeste konkylie. Den siger underlige lyde når Maddie er alene og ud af den triller en perle. Da Maddie rører ved perlen bringer den hende til en hel ny verden.

1Likes
0Kommentarer
444Visninger
AA

2. Hvad konkylien gemte på.

Jeg slår øjnene op og ser at det nu er blevet lyst i rummet. Jeg kaster et blik hen på konkylien som egentlig ser meget normal ud i morgenlyset. I følge mit ur er klokken halv 8. Jeg må fortælle Jonas om lydene fra konkylien. Jeg tager mit nattøj af og skifter til et par mørke cowboyshorts og en T-shirt. Så åbner jeg mit vindue og kravler ud på gangbroen og over til Jonas' vindue. Jeg banker på ruden. 3 bank. Det betyder at jeg har noget vigtigt at fortælle ham. Vi lavede vores egen kode da vi var mindre. Jeg banker igen på ruden bare højere. Han vågner stadig ikke. "Vågn nu." siger jeg irriteret for mig selv. Jeg banker hårdt og hurtigt på ruden uden nogen sans for koden. Han vågner og går hen og åbner vinduet. Han ser virkelig træt ud. "Hvad!?" spørger han irriteret. Jeg siger jeg skal fortælle ham noget og går over til mig selv. Han kommer over da han har taget tøj på. "Hvad er det der er så skide vigtigt at du absolut skal vække mig så tidligt?" spørger han gnavent. "Klokken er halv 8. Det er altså ikke tidligt. nå nu til sagen." jeg tager forsigtigt konkylien ned af hylden og sætter mig på min seng. Det samme gør Jonas. "I nat da jeg sov vågnede jeg ved at konkylien sagde nogle underlige lyde. Lidt som en stor by med mange mennesker." Jonas ryster på hovedet. "Du har bare drømt. Du har en vild fantasi Maddie." Jeg kan næsten mærke hvordan jeg bliver helt rød i hovedet. "NEJ!" snerrer jeg af ham. Han er altid så fornuftig. Det går mig på nerverne nogengange. Jonas tager konkylien i hænderne og vender og drejer den en smule. "Jeg er ked af det Maddie, der er intet underligt ved denne konkylie." Med de ord hopper han ud af vinduet og ud på gangbroen. Jeg lukker vinduet efter ham. Tænk at han ikke tror på mig.

 

Jeg sætter mig på sengen men konkylien mellem hænderne. Jeg vender og drejer dem ligesom Jonas gjorde. Jeg kan heller ikke se noget underligt ved den men jeg er sikker på at det var den der sagde lyde i nat. Det var ikke noget jeg havde drømt! Men jeg sidder der og tænker begynder jeg at stryge min hånd over konkylien. Det er som om den bliver varmere mens jeg sidder med den. Jeg hører et lille 'klik'. og ud af konkylien triller en perle. I det den rører min hud er det som om værelset drejer rundt. Jeg for kvalme af den snurende fornemmelse men værelset drejer bare hurtigere og hurtigere omkring mig og perlen. Af en eller anden grund er jeg ikke bange. Jeg er bare nysgerrig.

 

Så stopper værelset med at dreje rundt. Eller vent jeg er ikke længere på mit værelse. Jeg står midt i en stor gammeldags by. Der er mennesker over alt, de går forvirret rundt. Nogle skriger. Jeg kan se nogen komme ridene på en stor sort hest. Det er en slags kvinde. Hun er helt sort i hovedet med små hvide mønstre som nok er tatoveret. Hendes hår er helt hvidt og redt tilbage. Folk trækker sig tilbage når hun kommer. Hun kommer tættere og tættere på. Jeg hører nogle mumle noget der lyder som: "Hil Mau." eller sådan noget. Jeg mærker en hånd lukke sig om min arm. Den trækker mig med, væk fra menneskemængden og væk fra kvinden på hesten. Den trækker mig videre end til vi når et hus der er lidt større end de andre og da vi kommer ind opdager jeg at det er en kro. Jeg bliver hevet op af en trappe og ind i et varmt tomt rum hvor der står to stole. Jeg sætter mig ned på den ene af dem. '''jeg ser over på den anden stol. Der sidder en pige. Hun har langt mørkt hår som er flettet i en sirlig fletning ned af hendes ryg. Hun har mørke alvorlige øjne. "Hvor har du den fra. Hun peger på et sted mellem mit bryst og min hals. Det er først nu det går op for mig at konkylien sidder i en læder-snor om min hals. "Min ven Jonas fandt den på stranden og gav den til mig. Jeg hørte nogle underlige lyde fra den og strøg på den, så blev den helt varm og en perle trillede ud af den. Da den rørte min hud kom jeg her til. Hør hvor er jeg?" spørger jeg forsigtigt. Den unge kvinde overfor mig ser nervøs ud. "Du er i Verdenen Occulta. Hende på hesten er vores hersker Malum. Undgå hende. Hun er ondskaben selv." Hun ser sig omkring for at sikre sig at ingen hørte hende. Jeg nikker. "Jeg hedder Maddie." siger jeg sådan lidt forfjamsket. "Mit navn er Trine." svarer den Unge kvinde. Jeg nikker. "Du og ham Jonas må hjælpe os. I må besejre Malum." udbryder hun. Jeg ser på hende og til min store overraskelse nikker jeg. "Jeg kommer tilbage det lover jeg. Jeg stryger konkylien og perlen ryger ud og sender mig tilbage til min egen Verden..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...