*PAUSE* When i was your man. ∞ - 1D/JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2013
  • Status: Igang
Paige Forrest, 19 år, og studerende. Bedre kendt som Justin Biebers bedårende kæreste.
Det søde par nærmer sig deres årsdag, og for at fejre det har de aftalt at tage en tur til Venedig. Men Justin begynder at aflyse flere og flere aftaler med Paige, til fordel for arbejdet og vennerne. Kan man så regne med ham? Så er der bare det at Paige er så godtroende og forelsket at lade ham gøre det ting han har lyst til, for han er jo trods alt kun 19 og lever drømmen.
Justin tager Paige med til et awardshow, hvor hun igen bliver ladt alene. Det skal fem specielle drenge dog hurtigt få lavet om på.
Hun får hurtigt opbygget et forhold til dem. Men hvad hvis Justin ikke er helt så vild med det? Har han overhovedet lov til at blande sig i det?

30Likes
27Kommentarer
1350Visninger
AA

5. The way. ∞

You give me that kinda something
I want it all the time
I need it everyday
on a scale of 1-10 i'm at a 100
Never get enough
I cant stay away.

- The way by Arianna Grande ft. Mac Miller

 

Forhelvede skide fucking bavianrøv af en sko! Jeg leder efter min anden sko, jeg kan kun finde den ene, men man skal ligesom bruge to! Btw det er mine sorte pumbs som er blevet skilt ad, hvilket er meget trist. De ligger altid pænt og nydeligt, men nå jeg så skal bruge dem er den ene jo selvfølgelig stukket af. Og til og med når jeg er virkelig stresset...

Hvad skyldes min hastighed - *wink wink* - tænker du sikkert. Justin ringede. Det var den mest romantiske samtale jeg i mit liv har haft. No shit - alot of shit - Den gik nogenlunde sådan her:

"Hey Babe"

"Hej Muller"

"Kommer du ikke over til mig idag"

"Jo selvfølgelig gør jeg det, skat"

"Godt. Vær her om en time."

"Øh, ok.."

"Og tag noget pænt tøj på"

The end.....

Enten har han været lige så stresset som mig, ellers gad han bare ikke snakke med mig over telefonen. Det håber jeg ihvertfald på?

Men jeg havde da gjort hvad han bad mig om ind til videre. Taget fint tøj på. En lang løs kjole i en kobolt blå farve med et rødt og hvis bånd omkring taljen. Og så leder jeg stadig efter mine - eller min - sko.

Jorden under den ene fod som jeg støttede mig på, forsvandt i et sekund for derefter at komme igen under hele min krop, så voldsomt at mine fremstikende hofter fik jag efter jag igennem sig. Alt luft blev også blæst ud af mine lunger. Der var åbenbart noget som havde fejet min fod væk under mig, og uheldigvis var jeg ikke landet på den pink sækkepude som lå lige en meter fra mig. Sur bavianrøv...

Jeg ømmer mig færdigt, vender mig derefter om for at se om det var min kjole der var skurken eller noget andet der kunne tage den uære.

Overrasker det dig at det var min sko jeg faldt over. Hvor er det bare typisk... Lige nu er alt virkelig noget bavianrøv.

 

Så langt så godt. Jeg er da kommet ud af døren. Nu har jeg bare det skide problem, at jeg sidder fast. I døren. Til min bil. Min lille baby, hvordan kan du gøre sådan noget imod din moar? Og så er det endda en af mine ynglings kjoler, som at jeg har på i dag. Freaking bavianrøv....

Det er Guds skyld!

Ej undskyld det er det ikke. Please ikke sig, at jeg har sagt det, til Justin. Please?
Han tror jo på Gud. Hvilket han har lov til, men det er bare ikke lige mig at ligge min skæbne i hænderne på en skægget, halvnøgen bullahulla mand, som garanteret selv har ædt fra det dersens hellige træ. Stupid bastard. Og så sidder han der og spiller hellig, ligesom hans træ med de skide æbler.

Sorry. Det skulle bare lige ud..

Jeg bukker mig ned for at se, om jeg muligvis kunne få den lorte kjole fri med hænderne. Hvordan den så har bundet en knude, er mig en stor gåde, som jeg nok aldrig finder ud af, men jeg fik sgu da kjolen fri..........Fuck, der var et hul i, og ikke bare et lille hul, men et mellemhul. Gud er ikke med mig idag. Han sidder med fingeren oppe i sin røde bavianrøv.

DET SAGDE JEG IKKE. Så grimt snakker jeg ikke. Kun nu. Ellers aldrig. Ihvertfald ikke altid. Jeg stopper bare nu. 
Jeg kan jo gå nu, uden at få revet hele min kjole nu.

Når ja det havde jeg glemt at fortælle. Jeg er hjemme hos Justin nu.
Kan du huske hvordan jeg beskrev hans villa. Jeg vil lige give noget mere præcist. vis du har set Rihannas video til Take a Bow, det er lidt alá det hus, men så bare i sten. Kinda.

Uden at tænke nærmere om husets udseende, gik jeg hen og bankede på døren. Der plejer at gå ti sekunder.

1
2
3
4
5
.....

9
10.......... Ti blev til tredive, og så gad jeg ikke vente mere, så jeg braste - kan man sige det? - ind i hans fænomenale hjem. Hans duft slog mig i hovedet som en bombe, men en god bombe hvis der altså kan være sådan en. Måske havde det noget at gøre med at det har været så længe siden at jeg har været her. Uheldvigs.

"Juuuuuustiiiiin?" Min stemme rungede i hele den store entré. Der kom dog intet svar, så jeg gik ind i den store, men tomme, stue videre ud i køkkenet hvor han stod og drak et glas vand. Han satte det dog hurtigt ned og tørrede sig om munden da han så mig. Han kom gående hen til mig med armende vidt udstrakte.

"Hey babe.." Jeg nåede ikke at svare før hans læber låste sig fast på mine. Jeg sværger selv efter næsten et år. Føles hans læber mod mine stadig som gloende lava, men det var rart. Min mave eksploderede også af sommerfugle, som bskede så hårdt med deres vinger at jeg næsten ikke kunne få luft. Selv om det kun var to sekunder.

"Hey." jeg sendte ham et smil,som han begyndte at smile over hvilket fik mig til at smile endnu større, hvilket fik ham til at grine. Det er til at få kvalme af?

"Hvorfor havde du så travlt da du ringede?"

"Jeg havde travlt med, at få dig her hen til mig," At sukke hjerteligt - hvis der er noget der hedder det. Jeg awwede ihvertfald inde i mit hoved, og mentalt førte jeg hånden op til mit bryst. Den dreng ved virkelig hvad han skal sige for at sætte mit blod i kog. - Ikke pis, men blod, du ved helt forelsket hurlumhaj sommerfugle over det hele. Alt det der.

Jeg sendte ham hurtigt et glad smil. Jeg er bare generelt bare enhjørninge glad, det er jeg ihvertfald med min baby. Er det ikke lidt spøjst at man kalder en ung mand for baby, jeg mener han går jo ikke med ble og sådan. Jeg må dog indrømme at han har nogen meget tiltrækkende kinder, de er seriøst skønne at hive i!
Ok, det her er faktisk en hemlighed, men fordi det er dig så må du godt vide det. Jeg sad engang og hev og bed ham i kinderne - spøjst i know, men han kunne vidst lide det *wink wink*

.......

Han fik ..... stivert..... Hvis du ikke kunne regne det ud. Hvilket var ret akavet, for jeg har aldrig haft sex. nogensinde.
OMFG! Har du aldrig haft sex, du er freakimg 19 og har snart været i et forhod med JUSTIN BIEBER i et helt år! Tænker du sikkert. Jeg forstår dig godt, men det er derfor jeg elsker Justin - ikke kun derfor selvfølgelig, men det er en del af det. Han er forstående, og beskyttende og har sagt at han vil vente til at jeg er klar. Elsk på ham altså.

"Hvad er det så vi skal, siden jeg har taget fint tøj på?" Han trak mig tættere på sig, og hviskede sagte i mit øre, "Det finder du ud af babe"

 

 

Duften af virkelig god mad og en herlig udlandsk duft, kom mig i møde da Justin åbnede døren, ind til en lille resturant som han havde ført mig hen til. Justin havde fundet en fin resturant, som vi skulle have en hyggelig middag i/på idk?
Det føltes lidt som om jeg var trådt ind i et andet land.

Der var stenvægge, men ikke mursten du ved de der store sten - fuck jeg er spasser til at foklare sorry. Med små trægitre hvor smukke blomster, som jeg ikke kender navnet på, snoede sig rundt om. Der var et lille kunstigt sten spingvand, med små figurer af fugle og en enkel frø. Der stod små vaser med de der virkelig lækre lange brød, hva' fanden er det de hedder? Brødkrutoner? Nej der de små firkantede nogle. Baguette? Nej? Åh gud hvor er jeg dårlig til at huske.

Whatever. De smager ihvertfald godt, så er navnet lidt ligegyldigt.

Justin fik en tjener til at vise os det bord som han havde bestilt til os. Helt henne i hjørnet, bag springvandet. Her var hyggeligt. Man skulle ellers tro, at sidde over i et hjørne hele tiden, ville blive lidt outsider agtigt. Men nej, ikke når man var Justins kæreste, eller Justin selv for den sags skyld.

Som den gentelmand (aner virkelig ikke hvordan man staver til det og min fucking computer hjælper ikke, jeg mener, den ville ændre skumfiduser til freaking fiffikusser. omfg.) som Justin nu en gang er, trak han stolen ud for mig, og rykkede mig ind.

"Hvad skal du have babe?" Han ragte et menukort hen imod mig, og jeg tog imod. Hurtigt slog jeg om på første side, men bladrede hurtigt videre, da den side kun var nogle virkelig dyre vine.
Plejer de ikke at være på bagerste side? Screw that.
Hvorfor var der så mange gode ting, altså. Det er meget frustrerende for lille madglade mig. "Jeg kan ikke beslutte mig!" Han grinte af mig. Bitch. Eller noget.

"Hvad har du kigget på, så?" Hvad havde jeg egentligt kigget på?

"Well, nu du spørger såååå... Pizza, spagetti, ratatouille, bøf, eller en almindelig salat."

"Skal vi så ikke dele en Hawaii pizza? Den har jeg nemlig også kigget på."

"Jo lad os det, baby." Jeg sendte ham et taknemligt smil, som han hurtigt gengældte. Jeg kunne faktisk virkelig godt en Hawaii pizza, sådan viiiiireklig godt. Hvorfor fanden tog jeg ikke bare den med det samme? Jeg kunne faktisk også godt, bare sidde og æde en kande ananas. Du ved de der dåser med ananas. Så skal man drikke den saft der er tilbage i dåsen, det er bare mums. Ananas juice.

"Justiiiiiin," Jeg lagde mit hoved lidt på skrå, og kiggede virkelig indtrængende på ham, hvilket fik ham til at grine lidt sjovt af mig men nikkede så. "Tror du at de har ananas juice?" Justin brød ud i hans, hans, ja hans latter. Jeg er ikke helt sikker på hvordan  man kan beskrive den, den er hæs, men den er klokkeklar.

"Vi kan jo spørge." Han smilede lidt til mig, inden hans opmærksomhed blev ledet hen på den tjener der var kommet hen til vores bord. Det var heldigvis en mand, jeg orkede ikke alt muligt pige fnidder, om at 'oh gud, det er JUSTIN BIEBER' eller at de så ikke kan koncentrere sig om vores bestilling, men enten glor på Justin eller sender mig onde blikke. Jeg er skam nogenlunde vant til det, men det var alligevel røv irriterende når man skal have en hyggelig aften ude, og så man bare bliver nedstirret. Forestil dig - hvad er det nu for nogle som har giga øjne? Er det ikke sådan nogen aber, som bare har de sygeste stirre øjne? Forestil dig sådan en der går rundt omkring dig hele aftnen, fordi den ikke kunne tage sig sammen til at spørge om en autograf. URGH!

"Goddag. Er i klar til at bestille?" Han sendte os et smil, før han kiggede ned på sin lille notesblok igen. Jeg kiggede bare hen på Justin, som forstod et hint.

"En Hawaii pizza, en stor cola og....har i nogen ananas juice?" Tjeneren nikkede, hvilket fik mig til at smile stort. Yay ananas juice! Hvor heldig har man lige lov at være? omfg altså.

 

Hele vores aften havde været helt fantastisk, klokken var snart ni, og vi var ved at dele en dessert. En virkelig god kage, som jeg ikke lige kender navnet på, og så med ananas sorbet. Yummi, med ekstra meget ummi. Jeg havde forreste også fået et ekstra glas ananas juice.

Vi havde brugt hele aftnen, på at hygge, snakke, kysse, grine og spise ekstrem god mad - dyr, helt bestem dyrt, men helt sikkert også godt. Det hele, verden udenfor, var ligesom bare gledet lidt væk, for en stund. Det var virkelig rart. Ikke at jeg har et stresset liv, langt fra. Jeg nyder bare at relaxe med min kæreste.

"Babe.." åh åååh?

"Skat?"

"Der er noget jeg skal snakke med dig om," Hele min krop stivnede, og jeg vendte hovedet mod den snart smeltede sorbet. "Rolig nu babe, det er en god ting!" Jeg løftede mit hoved igen, for at kigge på Justin, som sad med et stort smil klistret på læberne. Hvilket automatisk fik mig til at smile. Tal om forelsket fjols.

"Spyt ud." Ironisk egentlig, når der kom en lille krumme flyvende ud af min mund i det øjeblik at jeg sagde spyt. Akavet... Justin grinte bare.

"Jeg er blevet nomineret til en award! I England." Sagde han stolt, med et smil på størrelse med hele Canada. Mit smil, der før havde siddet på mine læber forsvandt, men kom hurtigt frem igen. Jeg skulle være glad på hans vejne, det var jo vildt at han var blevet nomineret helt henne i England! Også selvom det ikke kommer som nogen stor overraskelse, han er jo en verdensstjerne, og har tusindvis af skrigende rendende i hans fodspor hvor end han kommer eller går. 
Men det går mig da alligevel på, at han skal afsted igen, han er jo næsten lige kommet tilbage fra Europa. Som om jeg kan holde ud at have ham væg længere tid end det, jeg kommer jo til at savne ham ultra vildt meget!

"Nej hvor fedt baby, hvornår tager du afsted?" Også selvom jeg prøvede, kunne jeg ikke holde den triste klang ude af min stemme.

"Vi tager afsted om tre dage, så du har nok lidt travlt. Jeg har pakket." Tre dage tilbage, som jeg sikkert ikke fik alle af, så skulle jeg bare gå og kukkelu...Vent, sagde han 'vi'? Jeg kiggede overraket på ham. Jeg måtte åbenbart have ligned jeg ved ikke hvad, han begyndte ihvertfald at grine af mig. For derefter at læne sig ind over bordet og give mig et kys.

Hans hånd på min kind, med mine læber smeltet sammen med hans, efterlod brandemærker på min hud, og sendte stød igennem hele min krop. At vide at jeg ikke skulle undvære ham i så forfærdelig lang tid, men at jeg skulle med til England. Have en - næsten - ordenlig ferie med ham!

Hvor ville jeg dog ønske at det her øjeblik aldrig ville stoppe.

__________________________________________________________________________________________________________________

 

Bare dræb mig. Jeg ved det godt, jeg er forfærdelig! 
Men jeg var virkelig ikke sikker på dette kapitel, og det var derfor det blev så kort og dårligt!
URGH!

Men jeg håber at det måske bare var en lille smule godt..?
PLEASE skriv en kommentar om hvad i synes, så jeg kan forbedre mig!

- Frejaxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...