*PAUSE* When i was your man. ∞ - 1D/JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2013
  • Status: Igang
Paige Forrest, 19 år, og studerende. Bedre kendt som Justin Biebers bedårende kæreste.
Det søde par nærmer sig deres årsdag, og for at fejre det har de aftalt at tage en tur til Venedig. Men Justin begynder at aflyse flere og flere aftaler med Paige, til fordel for arbejdet og vennerne. Kan man så regne med ham? Så er der bare det at Paige er så godtroende og forelsket at lade ham gøre det ting han har lyst til, for han er jo trods alt kun 19 og lever drømmen.
Justin tager Paige med til et awardshow, hvor hun igen bliver ladt alene. Det skal fem specielle drenge dog hurtigt få lavet om på.
Hun får hurtigt opbygget et forhold til dem. Men hvad hvis Justin ikke er helt så vild med det? Har han overhovedet lov til at blande sig i det?

30Likes
27Kommentarer
1349Visninger
AA

3. Somewhere only we know. ∞

And if you have a minute 
why dont we go talk about it
somewhere only we know

- Somewhere only we know by Keane.

 

En irriterende bippende lyd trængte ind i min øregang. Og jeg slog blidt (læses= hårdt) hen imod lyden. Det jeg ramte gjorde modstand for det gjorde skide ondt men dimsen rokkede sig ingen steder. Pokkers ur..

Jeg åbnede sløvt mine øjne, så det grå/grønne irisere kommer frem i lyset. Jeg strækker hele min krop, og indåndede den kraftige duft af citroner og rosmarin, som mit soveværelse duftede så dejligt af.

Jeg kørte blidt mine hænder hen over det lyseblå senge tøj, som jeg egentligt ikke vil ud af, men samentidig kan jeg heller ikke vente med at se min dejlige Justin. Vi skal på date idag.

Jeg sprang op af sengen, og styrtede ud i køkkenet. Mit dejlige blå køkken, som snart ikke er mit mere, eller det håber jeg da, hvis Justin begynder at hjælpe lidt mere til så skal vi nok få solgt min lejlighed. Og hvis du lige fattede den sidste sætning, så skal vi flytte sammen! Yay.

Jeg hev de ting frem , som jeg skal bruge til min morgenmad. Æg, bacon, frugt, spækbræt, kniv og en pande. Og så var det ellers igang med den kolonariske morgenmad, som jeg mestre til fulde - altså hvis 'til fulde' er at næsten aldrig at brænde baconen på, så ja - 
 

Jeg skubber tilfredst tallerkenen hen på køkken øen, og tører mig lidt om munden med et stykke med køkkenrulle, da jeg plejer at svine ret meget når jeg spise, men det siger vi ikke til nogle. hæhæ. 

Jeg styrter med giga fart på ind på mit lilla værelse - fun fact; jeg kan godt lide farver -  Og ender henne ved mit klædeskab, som jeg hurtigt åbener. En masse tøj fanger mit blik, men det er faktisk altid ret nemt for mig at finde tøj. Så jeg vælger hurtigt, nogle lyse denim jeans og en lang tykstroppet - hvis man kan sige det - top i en creme agtig farve. Og som et sidste tuch, en sort trekvartærmet blazer.

Min make up blev selvfølgelige lidt pænere en normalt, jeg skulle trods alt på date. Så jeg smurte noget rød læbestift på mine læber, hvilket klær mig virkelig godt - synes jeg selv - for jeg har sådan nogle Rihanna læber, jeg tog lidt mascara på mine lange øjnvipper og lidt eyeliner, jeg fikogså lige som et sidste tuch puttet noget lysebrunt øjenskygge på.
Jeg har altid været den person som kun har taget meget lidt makeup på, tit kun mascara, så jeg slap for at se virkelig hæslig ud uden. Men efter folk er begyndt at tage ulideligt mange billeder af en, så var det ikke så fedt at man kunne genkalde søndagens tømmermænd på forsiden af de nyeste sladderblade. 

Mit orange hår kommer op i en høj hestehale, men med det lille tvist, at der er fletning langs mit hoved som så går over i hestehalen - ret svært at forklare - Nu ville i sikkert tænke, eller i tænker, at Justin har valgt hende  rødhætten, som er sød og uskyldig og total dum. Men sådan er jeg ikke. Jeg har altid hadet det, og vil gerne have farvet det, men Justin synes at jeg er smuk som jeg er. Det har jeg valgt at tage til mig, og forhåbentligt vil andre unge piger med lavt selvværd, finde det smukke i dem selv.

Hurtigt får jeg også mine creme farvede converse på. Nogle ville sige at de var grimme, men det synes jeg altså ikke. Jeg fik også min jakke på.

Og så var jeg ellers klar til at gå.

 

 

 

Her har vi så mig, på vej hen til min dejlige kæreste Justin. Og ja, det er den Justin, og han er kun min! (indsæt ond latter) ej, i må stadig gerne være lige så dedikerede fans, som i plejer det skal jeg ikke komme i vejen for. Men som sagt er jeg på vej over til ham, vi skal på en date, han har nemlig endelig fået lidt tid til mig. Det lyder underligt at sige, når det burde være mig som han skulle give slip på når han skulle et eller andet, mig som han altid ville holde helt tæt, men nej det er hans venner og hans arbejde.

Så jeg glæder mig bare vildt meget til idag!

Jeg kom gående ned af indkørslen med vinden i håret - så det faktisk lidt føles som om det bliver voldtaget - da min telefon ringede i min baglomme. Jeg har ikke rigtig lyst til at tage den, der var nemlig en stor chance for at det var Justin som ville aflyse vores date idag. Det var noget der var sket ret tit på det seneste, hvilket inderst inde gjorde mig vildt ked af det, at han havde tid til at tage i byen med vennerne men aldrig bare at være hjemme med mig, det er selvfølgelig hans valg, men jeg savner ham. Meget.

Luften idag var meget klar og ren, som om det overhovedet ikke var en storby vi var i. Men det var rart, lige det vejr man kunne ønske sig til mig og Justins date. Det eneste minus ved dagen indtil videre, er den stadigt ringende telefon i min lomme. Jeg tog min hvide IPhone op af lommen, og kiggede på displayet, 'bbybbybbybbyyyy<3' stod der. Så må i da kunne gætte jer til hvem der var min baby, Justin selvfølgelig. Men jeg havde ikke lyst til at tage den, han ville sikkert bare aflyse vores aftale, for jeg ved ikke hvor mange gange snart?

Jeg trykkede på den røde 'afvis' knap, så min baggrund kom til syne, et billede af min baby som smiler sødt til kameraet, Som du nok kan se, er jeg helt tabt i den dreng. Fortabt. Ikke til at redde. 
Telefonen kom tilbage i lommen, og jeg fortsatte hen imod min dejlige bil, som Justin havde købt til mig i 18 års fødselsdags gave, vildt at han ville købe sådan en til mig?

Jeg satte mig ind i den og drejede nøglen rundt, så bilen tændtes  En knurrende lyd kom fra motoren og så satte den ellers igang, og kørte afsted mod min bby.

Landskabet fór forbi mig, igennem ruden som jeg havde rullet ned. Den kolde vind slog i mod mine kinder, og fik min hestehale til at daske ind imod mine kinder og mine solbrillebeklædte øjne.

Radioen fik jeg hurtigt tændt, og ud kom melodien til Feel This moment af Pitbull og Christina Aguilera. Den lyfter da total humøret, trods mit humør er ret højt lige nu. Jeg føler mig altid total febrilsk og glad når jeg skal hjem til Justin, det siger lidt om hvor forelsket jeg egentligt er i ham.  Jeg får altid lyst til at opføre mig total girly, når han er i nærheden. Den er helt galt, for sådan e jeg normalt ikke, eller det må jo så være normalt nu. Vi har trods alt været sammen i næsten et år, hvilket jeg glæder mig helt vildt til at fejre med ham, vi skal til Venedig.

Det eneste jeg ikke glæder mig til, er når pressen finder ud af det. De er ret hårde, specielt over for Justin, de skal rode i alt hvilket kan med føre at det hele bliver et hektisk 'get away' hvor det egentligt skulle have været noget hyggeligt eller romantisk væk fra det hele. Man vender sig aldrig helt til det, specielt ikke når man som mig har været en lille skole pige som har hængt plakater op på sit værelse af forskellige kunstnere, og drømt om at møde dem. Nu er jeg Justin Beibers kæreste. Og nej jeg bruger ham ikke, hvis det er sådan det lyder når jeg siger at jeg aldrig havde forestillet mig at tusinde vis af piger ønsker at være i mit sted og at mennesker over alt kender mit navn.

Bilen blev hurtigt kølet ned, så jeg satte vinduet op igen. Der var kommet en ny sang i radioen, det var Taylor Swifts nye single 22. Den passede virkelig ind til dette vejr, mærkelig sammenligning i know. Men det var stinke varmt udenfor og denne sang var bare så somme agtig. Den sætter fut i feje møget, når Taylor smider tøjet ;)

Okay, jeg ved det, jeg har en elendig humor. Det siger alle, så der må vel være noget om snakken... well... Men jeg har aldrig lært at holde min mund. haha.
Og mine jokes bliver endnu værre når jeg er glad, hvilket overhovedet ikke giver nogen mening?

 

Et højlydt dyt lød lige bag mig, jeg kiggede ind i bakspejlet, og fik øje på en lille gammel spand af en fiat i en falmet lime grøn farve. Inde bag den snavsede forrude, sad en lille gammel mand og spruttede af irritation. Anede ikke hvorfor, indtil han pegede frem for sig, mit blik fulgte efter og lagde mærke til at der var blevet grønt i det sidste lydskryds inden jeg nåede min Justin.
Hurtigt trykkede jeg speederen ned, så min dejlige bil skød frem, hen imod dens destination. Man kunne næsten høre det tilfredse suk, komme fra den sure lime. Altså du ved, bilen var limefarvet og manden var sur; sur lime... 

ja?
Nej?
Ok...

 

Min bil kørte stille ud af landevejen, for så at trække ud til siden og holde lige foran en villa. Justins villa.
Jeg steg let og elefant ud af bilen. Tumlende fik jeg lukket døren, og låst bilen, så jeg kunne begynde at gå op til den store villa Justin kunne kalde for hans.

Mine fødder bære mig hurtigt hen over de beskidte fliser, der føre op til døren. Huset  ar omringet af planter, aner ikke hvilke slags. Den store sten bygning, var ikke som alle andre villaer, dette var en millionær villa, sådan en man absolut ikke kunne forestille sig pippi. Ikke at villavillekula(er det ikke det den hedder?), kan sammenlignes med Justins villa. De store panorama vinduer var dækket af hvide gardiner, så man ikke kunne se hvad der blev lavet inde i de rum, men alligevel slap lys ind. Der var ikke noget tag, kun en flad overflade oven på det sandblæste vægge. 

Den hvide hoved dør kom tættere og tættere på mig, så jeg til sidst kunne strække mig frem og tag fat i det kolde stål håndtag. Hvis ikke at døren var blevet smadret op i hovedet på mig, af en, hvad der så ud til at være, en meget travl Justin.

Først så hans ansigt uforstående ud, for derefter at se opgivende ud. "Babe, hvorfor tog du ikke din telefon?" Han ville have aflyst. Igen. Det føltes som om et stykke af mit hjerte røg af. Jeg ved virkelig ikke hvor mange flere ting jeg kan klare, som bliver aflyst.

"Ja nok fordi jeg kørte bil, skal du se." Sagde jeg med en mor agtig mening i stemmen. "Og du skal ikke babe mig, ikke når du alligevel er på vej ud af døren." Tilføjer jeg hurtigt. Justin klukker kærligt af mig, men forvandler sig straks til den travle Justin igen. "Babe, hvis du havde taget imod den der øre dims til din bil, ville du have kunne tage din telefon, og så ville du have sluppet for at tage helt herud. Men det er rart at se dig inden en lang dag." Travle Justin havde et lille smil på læben da han lagde det ekstra tryk på babe, og da han tilføjede det sidste. Men det kunne han stikke langt op i røven, jeg havde savnet ham helt vildt, og endda aflyst en aftale med min bedsteveninde. 
Se hans aflysemani, smitter på mig! Men plejer man ikke at sige at jo længere tid et par er sammen, des mere begynder de at ligne hinanden. Eller er det med en hund og dens ejer?

Jeg blev revet ud af mine tanker, da en brændende følelse rammer mine læber. Men det er hurtigt væk, sammen med en stemme der svagt hviskede 'ses babe' ud for mit øre.

Og så var han på vej væk.

 

 

Bilen snegler sig over den hullede vej, som man ikke rigtigt kunne kalde en vej, den var både smal og hullet, der var ingen asfalt og så lå den midt igennem en skov. Den hyggeligste skov jeg kender, nok også den eneste jeg tør at gå ind i. Jeg tror at jeg har en fobi for skove, men helt ærligt, de er altså også lidt creepy, hvem ved hvad er gemmer sig derinde?

Det her har altid været mit sted, uanset hvor uhyggelige skove kan være, så har det her altid været mit tilflugts sted. Det er uheldigvis længe siden jeg sidst har været her, 2 måneder ca. den tid Justin er begyndt at skøjte med vores forhold. Der hvor vi tabte stien af syne. Jeg ville have taget ham med herhen idag, men det blev ligesom ikke til noget.

Jeg når enden af stien, og stiger ud af den varme bil. Stenene knaser imod jorden under mine fødder, som jeg går ned af den smalle sti der føre ned til mit ynglings sted i hele skoven.
De grene som lige når ud over stien, kilder mine arme med deres små blade, som jeg går målrettet imod enden af stien. De stille pip og summen fra dyrens daglige rutiner, er som musik for mine øre. Det er som dyrene kan føle det humør man er i, for lige nu er deres klang vemodig. Præcis som mit humør. 

Den sagte lyd af rappen, kommer nærmere. Jeg skulle kun bukke mig under et lille sæt grene, før den fredfyldte sø kom ind for mit synsfelt. Jeg får hurtigt sat mig ned ved den slidte bænk tæt ved søen. Det er mit fristed, her kunne ingen røre mig, altså lige indtil jeg blev introduceret for Justin. Jeg kunne stadig mærke den brændende fornemmelse på mine læber. Jeg lyder virkelig som en der er helt skudt i låget, men det er jeg vel også?

Ænderne vralter med deres små andenumser, hen ad den grønne skovbund med den lidt mosede konsistens. Der var små ællinger, så jeg går ud fra at andemoren lige har fået endnu et kuld. Hedder det egentligt kuld når man snakker om ænder? Det gør det ihvertfald med hunde, det er jeg hundrede på. ahahahaha get it? Det er jeg HUNDrede på. Nej? Dårlig humor i guess.

Man skulle tro at jeg følte mig ensom, med min dårlige humor og kæreste der brander en af. Lyder ret hårdt når man siger det sådan, men jeg har vel bare været uheldig med min humor, og hvad angår Justin, så er han på højdepunktet i sin karriere så jeg skal ikke være den der sætter en stopper for det.
Desuden har jeg mine troværdige veninder.

Måske skulle jeg ringe til Leigh, så vi kunne få rettet vores aftale op.

________________________________________________________________________________________________

Så er When i was your man officielt skudt igang!
Håber at i synes godt om det første kapitel.

I må meget gerne skrive en kommentar, det ville gøre lille mig rigtig glad!

- Frejaxx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...