*PAUSE* When i was your man. ∞ - 1D/JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2013
  • Status: Igang
Paige Forrest, 19 år, og studerende. Bedre kendt som Justin Biebers bedårende kæreste.
Det søde par nærmer sig deres årsdag, og for at fejre det har de aftalt at tage en tur til Venedig. Men Justin begynder at aflyse flere og flere aftaler med Paige, til fordel for arbejdet og vennerne. Kan man så regne med ham? Så er der bare det at Paige er så godtroende og forelsket at lade ham gøre det ting han har lyst til, for han er jo trods alt kun 19 og lever drømmen.
Justin tager Paige med til et awardshow, hvor hun igen bliver ladt alene. Det skal fem specielle drenge dog hurtigt få lavet om på.
Hun får hurtigt opbygget et forhold til dem. Men hvad hvis Justin ikke er helt så vild med det? Har han overhovedet lov til at blande sig i det?

30Likes
27Kommentarer
1351Visninger
AA

4. Locked out of heaven. ∞

'Cause you make me feel like
I've been locked out of heaven
for too long, for too long
Yeah you make me feel like 
I've been locked out of heaven
for too long, for too long

- Locked out of heaven Bruno Mars

"Hvordan gik dig og Justins dag så?" Leigh tager hurtigt sit glas limevand op til munden efter at have spurgt mig. Jeg har egentligt aldrig fattet hvorfor man putter en skive lime i sit vand, det eneste det gør er at efterlade små stykker limenuller i vandet, det giver overhovedet ikke nogen smag.

"Jeg vil ikke tale om Justin nu, det her er en girls day out." Jeg tager hovedet ned da jeg nævner Justin, det gør stadig ondt, at han droppede mig igen. Imellem tiden ligger min lækre sandwich og kalder på mig, så jeg tager den op og tager en kæmpe bid af den, så stor en bid at salaten hænger ud af munden på mig. Trods jeg er vant til at der hele tiden er billeder af mig og Justin, så er jeg altså ikke helt vant til at de også går efter kun mig. Og det ville ikke være helt så heldigt hvis der dukkede et billede op, af mig med salat hængende ud af munden.

Leigh griner lidt af mig, om det var af min måde at spise på eller mit svar, ved jeg ikke. "Hvorfor ikke skat, du vil altid tale om Justin, du er like 'Justin mig her og Justin mig der' nogle gange får man altså spat-", "Yearh tak, Leigh tak." Jeg tror ikke ar mit ansigt kunne have været mere rødt. Vi sad da forhelvede på en resturante, hvor der sad andre mennesker bl.a fans som nok ville blive meget begejstrede for at vide hvor jeg snakker om Justin, de gamle ægte par ville sikkert også være glade for at kunne dø med den viden. Mærk lige ironien her....

Mig og Leigh sad på en lille hyggelig café i centrum. Faktisk Leighs ynglings, den havde sådan et lidt græsk tema, som om du sad på en lille café i Grækenland med blomster snoet op omkring tykke sten søjler ved indgangen. Den havde små fletstole, som man faktisk sad overraskende godt på. Der var en sær, men sød og betrykkende duft at citroner og lavendler. Citron duft, det må vist limevanden... Og ja, man kan godt få cæsar salat, det er sgu da næsten det vigtigste på en græsk inspireret café. Duh.

"Du kan da bare lære at klappe gællerne i. pff." Leigh er en af de der personer der altid skubber bolden vidre, lidt alá 'hvem skubbede vasen ned. Det var Paige.' og så står man bare der, 'det mener du helt seriøst ikke'. Men man kan alligevel ikke andet end at elske hende, med hendes solbrune hud, det lange chokolade brune hår og de smukke blå dådyr øjne.

"Han brændte mig af ok. Tilfreds?" Opgivende læner jeg mig tilbage i stolen, lukker øjnene, prøver at få noget positivt frem.
"Pips altså, hvorfor sagde du ikke det da vi snakkede sammen igår?" Om det var bebrejdelse eller medlidenhed, der dominerede hendes stemme, var lidt lige meget. Hun havde jo ret, hvorfor havde jeg ikke sagt noget? Fordi det er sket før, fordi jeg ville glemme det hurtigere med en tøse tur? Sikkert.

"Se nu din bøv, nu gik den positive stemning i vasken. Nu spiser jeg min sandwich og du drikker dit lime, så smutter vi."

"Vi skal altså også derind" siger jeg og peger imod en tøjbutik. Vi har vandret rundt, butik for butik for kiosk - efter is, i cirka en time nu og jeg tror at Leigh er godt smadret, men jeg kunne blive ved i evighedder. Det skyldes nok også mit lidt større budget... Det er én af de fordele ved at have Justin som kæreste, han har altid penge som man lige kan bruge lidt (meget) af. Men også selvom jeg er så generøs at ville betale nogle af Leighs ting, så vil hun ikke lade mig, om det er nogle stoltheds problemer eller om alle har det sådan ved jeg ikke, men det er sgu da underligt at man ikke ville tage imod gratis ting det ville jeg helt hundrede.

Leigh sender mig et blik som ikke var tvetydigt, hun orkede ikke mere, men det var så bare sur røv for hende for vi skulle derind. De havde nemlig nogle rigtig behagelige bukser, som jeg bare måtte ege.
"Kom nuuuuu, bare et lille bitte mini smut der ind og så huuuurtigt ud igen!"  Jeg klemmer pege og tommelfinger så tæt sammen at der kun er en millimeter luft imellem, for derefter at slå mine arme giga hurtigt til siden, så jeg var ved at ramme en gammel gnavpot lige i fjæset - man kunne lige høre at mumlede noget med nutidens ungdom og ingen respekt. Bare lige sådan for at demonstrere ordenes mening, jeg tror skam også at Leigh fattede det, for hun hev mig opgivende i armen og trak mig ind i butikken. Yay. 

Den sædvanelige klokke bimlede, da vi trådte ind af døren. Straks kom der en duft blandet med læder og og denim stof, samt en svag mumlen i baggrunde, hvad der lød som Locked out of heaven. Hurtigt kom der også en lille skumfidus over til os - nej vent, det var bare ekspedienten... men hun lignede en skumfidus, men alle de lyserøde pastel farver; Lyserød cardigan ud over en hvid trøje, med nogle laksefarvede bukser og et pink hårbånd som holdt alt det hår der var sluppet ud af den løse knold, oppe. Hun havde sikkert også sådan en sukkersød stemme og et virkelig falskt smil. Hun var sikkert også fan af Justin, og siden jeg er hans kæreste er jeg ligesom også virkelig sej at møde - ikke for at lyde selvglad eller noget.

"Hej med jer, skal i have hjælp med at finde noget eller kigger i bare" Told ya! Sukkersød stemme og et falskt smil.

"Nej det er ok, vi kigger bare." Leigh sendte hende et mindst lige så falst smil. før jeg trak hende hen til et stativ med nogle bukser, som så ret lækre ud.

"Så du hende lige! -" Jeg tyssede hurtigt på hende. hvem ved hvor gode skumfidusers øre er? Dog også fordi at jeg skulle se på de der bukser dér. Det var nogle stramme højtaljede  bukser med army farver. det kan godt være at nogle folk nok ville sige at det var enten vovet, eller smagløst, men jeg ææælsker det. Det tager også opmærksomheden fra mit ansigt, altså når jeg ikke er sammen med Justin, når han er der er der ingen der overhovedet overvejer at kigge på mig.

Jeg finder min størrelse og smutter ind i prøverummet.
Min lille røv passer perfekt i de stramme bukser, de passer også perfekt i længden, det gør de fleste ting og hvis ikke så får jeg dem lavet specielt til mig. For der er nogle der kan! haha.

"Kom ud og lad mig se!" Leighs stemme lød som om den var ret tæt på. Rigtigt nok gik vi lige ind i hinanden da jeg trak forhænget fra.
"Forhelvede Leigh, du kan sgu da ikke bare står med snotten helt oppe i det der rulle gardin dims halløj!" Døm mig ikke for det der dims halløj veeel? " Så kan du sgu da lige så godt komme med ind, altså" får jeg hurtigt tilføjet, og kugger på Leigh som står og kigger uskyldigt ned i jorden. Hun er ikke helt rigtig oven i bolden.

"Men de sidder sgu da godt hottesen." Emne skifter klokken 12. Men hun havde da i det mindste ret, for en gang skyld.
"Var det så det hele? Kan vi gå nu? pleeease?" Selvfølgelig...
"Nej din bøf, vi er sgu da ikke gået helt herind for ét par bukser tsk." Nogle gange tror jeg ikke rigtigt hun ved hvem hun er sammen med? Hallooo der er mig, frk. shop afmok! Det tror jeg ikke at hun har fattet.
"Nej selvfølgelig ikke" jeg skulle sikkert ikke have hørt det, men det gjorde jeg. Hun var dog også på vej væk da hun sagde det, men hurtigt som lynet var jeg efter hende. Blev dog distraheret af nogle pang farver...hehe ups... Jeg tror nok at jeg lignede ham der fra temple run, når han drejer. En retning og så vush en anden retning.

Det var nogle tank tops i helt skrig farver. Jeg ælsker pang farver, så må du kalde mig mainstream eller hipster,hva fande det nu end hedder, for det kan godt være at jeg er det, men det er min stil du har sikkert en anden stil måske hader jeg den, who knows?
Jeg tog den gule ned, men satte den hurtigt op igen, den mindede om en af de der selv lysende veste man har på så man ikke bliver kørt ned. Jeg tror ikke jeg vil ligne en der er bange for at blive kørt ned. 

Jeg fortsatte hen til det næste stativ, hvor der ligger nogle sorte og hvide T-shirts med noget halløjsa print. Du tænker sikkert; Fra prang farver til det og hvid, spøjst? Det har du også helt lov til, men jeg kan lige så godt sige, at det er der intet spøjst i, man kan jo godt have en bred tøjsmag. Hvilket jeg har, det har jeg altså haft. Da jeg var lille kunne jeg en dag tage en virkelig fik lyserød kjole med blomster og frynser, og så den næste et par stramme bukser og en hoddie. Sådan kan jeg stadig godt være, men det er som om jeg har fået mixet det mere sammen, så jeg tager et par bukser, og så en lang trøje med noget mønster.

En stemme lød hviskende bag mig "Pas på, skumfidus klokken 12." Jeg vendte mig forvirret rundt, for at se skumfidusen komme vraltende med sin lille klistrenen røv. Ikke at jeg har rørt ved den, men skumfiduser er klistrede, så det er hendes vrikkende røv sikkert også?

"Finder i noget?" Det falske smil blev hurtigt klistret på, efter den forfærdlig sukkersøde stemme var blevet slukket, til vores held.

"Ja, jeg har fundet et par bukser," Jeg svarede hende med en mindst lige så sukkersød og irretrende stemme efterfulgt af et mindst lige så falskt smil. Kunne hun ikke finde en mariekiks og chatte med, i stedet for at gå op i røven på sine kunder. tsk.

"Dejligt, skal du have hjælp med at finde en trøje til dem?" Hold. Nu. Kæft.

"Nej tak, jeg klare mig." Uden hun kunne nå at sige noget, trak jeg Leigh hen imod nogle andre trøjer. De det var alligevel ikke mig. De her var til gengæld seje, synes jeg. Det var nogle knæ lange tanktops, nogle i hvid nogle i blå og så stod der 53 på dem. Jeg har aldrig helt fattet hvorfor man putter sådan nogle random tal på? Hvorfor ikke sådan noget sejt noget, som et print af mig. duh, folk har ingen hjerne. 
Jeg hev en af de blå trøjer ned og rakte den frem imod Leigh. "Leighskibasseeeee!" Hun drejede hurtigt rundt efter lyden. "Piiiips?" Min frie arm fægter vildt ude foran trøjen, så hun kan se den, for som den klump hun er havde hun ikke set den endnu. "Ej Pips prøv den lige!" Som to tosser stod vi og råbte frem og tilbage i butikken, før jeg besluttede at prøve den.

Den sad, modsat bukserne, løst så man ikke kunne se mine former, men den var virkelig fed. Uden mere betænkning tog jeg den af og puttede min egen trøje på igen, og smuttede ud af prøve rummet hen til Leigh.
Smaller than the tree smaller than the mountain smaller then the nightsk..jorte. Den sejeste jeg nogenside har set, den var af cowboystof, men så havde den en lomme med army mønster og nogle diamant perler eller hva' fanden det hedder og så var der også en firkant - rektangel -  omme på ryggen i army farve. Sikke en opmærksomheds stjæler, den ville kunne udkonkurrere Leigh. Og så ville den gå skide godt sammen med mine nye bukser. Lykkeligt suk. 
Btw, den sang jeg nynnede i mit hoved, hedder Belong to you af Lena Fayre, og den er virkelig fab altså! Anyways, tilbage til Leigh som jeg havde fundet henne ved vinduet, spejdeende imod et eller andet. Sikkert en eller anden blond hottie (host hentydning host irl)

"Kom så Leighskibasse, nu skal jeg betale" Jeg hev hende blidt efter mig, men det var som om hendes fokus var et helt andet sted? "Har du fundet noget fedt som du skal have, bebs?"  Hun var da helt aldeles væk, og hvis jeg ikke tog meget fejl, var der lidt savl i hendes mundvig.

"Pipper, har. du. lige. set. ham!" rystende pegede hun ud igennem vinduet. Jeg fulgte hendes anvisning og så en der lidt lignede... hvad fanden af det nu ham der fra det britiske boyband hedder? Niel, Nail, Niall? Niall der var den! Han lignede ham, bortset fra at ham her havde brune øjne, så det ihvertfald ud som om?

"Hvorfor går du ikke hen og sige hej, så betale jeg?" Hendes ansigt blev ligblegt, det så nærmest ud som om der blevet rullet ned med et rullegardin. "Hva-hva hvis han ikke kan lide mig?" Den person jeg kendte med mest selvtillid havde ingen  slevtillid nå det gjaldt drenge hun ikke kendte. Det lille pus. "Skat, hvis han ikke kan lide dig så har han hjernefunktionsfejl." Det var skam rigtigt nok, jeg havde aldrig mødt en dreng som ikke kunne lide hende, det var hende der var hurtig til at blive træt af dem. "Er du sikker?" hurtigt nikkede jeg til hende og sendte hende et opmuntrende smil. "Okay så." Hun rettede ryggen og fortsatte ud af døren. 

Og så skulle jeg betalt for mit mega fede tøj.
Uheldigvis var det skumfidusen som stod ved kassen. Hun syntes så også at hun ville starte en samtale, og være ekstra langsom med mit tøj. trælst suk.

"Det er ikke for at lyde som en stalker," den kan du godt droppe med det samme. "Men er du ikke Paige Forrest, Justin Biebers kæreste?" whush.....BOOM. Hun var hurtig, det må jeg sige. wow.

"Jo, det er mig i egen høje person" Klukker jeg falskt. Jeg har endda været hende i 19 år, det er lang tid, altså ikke Justins kæreste men Paige Forrest.

"Ej hvor fedt!" Det er nu videnskabeligt bevidst - mere eller mindre - at skumfiduser kan hvine, får det gjorde denne her i så stor stil at hele butikken gloede. "Jeg shipper jer virkelig, i er simpelt hen så dejlige. Vil du ikke godt give mig din stil, du er virkelig så fab!"........... shiæt...."Må jeg ikke nok få en autograf og et billede?" 

"Jo selvfølgelig må du det, men jeg har ikke noget papir på mig?" Det var måske en lille bitte mini smule løgn....ups...

"Så er det godt at jeg har." Hun danser glad hen til en hylde hvor der lå noget papir, helt ligeglad med de kunder som stod bag mig. Jeg lader mit blik vandre hen til vinduet, hvor det søger efter en travlt beskæftiget Leigh, hvilket det finder. Hun står sammen med ham den blonde fyr, og det ser ud som om de begge griner. Hvordan hun bare kan gå hen til en dreng - med lidt hjælp - helt uden at vide noget om dem, og så bare tryllebinde dem. Jeg fatter det ikke, og jeg vil sikkert aldrig fatte det.

Et papir blev stukket direkte op i mit ansigt, samt en kuglepind og et kamera. Hun var ivrig. Jeg fik hurtigt skrevet mit navn på det lille stykke papir, og ragt det tilbage til hende. Hun kom så hurtigt hen på den anden side af disken så vi kunne tage billedet. Jeg har altid hadet at tage de her billeder, jeg ligner altid et stykke mos når der bliver trykket på 'tag billedet' knappen. Kender alle ikke det, at man har sat sig parat til et billede og så er der et eller andet der fucker helt op når billedet bliver taget.

Endelig, og uden alt for meget bøvl, får hun bippet de to ting jeg har købt ind og puttet dem i en pose. Og så er jeg ellers bare ude af døren, jeg skal ikke have taget flere billeder, og så skal jeg fandme også høre om Leighs nye fyr.

________________________________________________________________________________________________

Andet kapiteeeeeel yay!

Jeg ved godt at mine kapitler ikke er så lange, men sådan noget dur jeg ikke til.
Men der skal også være plads til indbilks/fylde kapitler, hvilket dette nok er. Men det var også lidt for at introducere Leigh og så også Paiges shoppe mani. håhåhå 

- Frejaxx  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...