They Don't Know About Us {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2013
  • Status: Igang
Da jeg var 16 år, blev jeg fan af et boyband. De var One Direction. Jeg nåede ikke at få billetter til deres koncert, men det gjorde snobben fra min klasse. Jeg skulle til London i en måned, og der mødte jeg en person, som ændrede mit liv. Vi måtte ikke være sammen, så jeg valgte at stikke af.

4Likes
3Kommentarer
628Visninger
AA

10. Del 9:

***3 MÅNEDER SENERE***

Dagen før koncerten sad jeg i skolen og kunne simpelthen ikke koncentrere mig. Dem der sad bagved, blev ved med at kaste små papirskugler på mig. Til sidst fandt vores lærer så ud af det og sendte dem udenfor døren. I spisefrikvarteret gik Elina forbi mit bord. ”Ej, hvor jeg glæder mig til i morgen!”, råbte hun nærmest. Jeg rejste mig op. ”Det gør jeg godt nok også!”, sagde jeg. ”Til hvad? At sidde hjemme i sofaen og se dem optræde på fjernsynet?”, sagde hun og sendte mig et ondt smil. ”Nej, til at se dem optræde live, og bagefter om bagved og møde dem”, sagde jeg. ”Ja, måske kan du møde dørvagten”, sagde hun og gik videre. Jeg satte mig ned igen. Da jeg kom hjem fra skole, kunne jeg simpelthen ikke finde ud af at lave noget. Nogle gange ville jeg sætte mig i sofaen og slappe af, men så lige når jeg havde sat mig ned, rejste jeg mig op igen og gik rundt. Om aftenen gik der meget lang tid før jeg faldt i søvn.

Da jeg vågnede ringede jeg til Harry. ”Hello, babe”, sagde han. ”Hi, are you exited?”, spurgte jeg og smilte. Vi talte i lang tid. Harry havde forklaret mig at jeg bare kunne fortælle Elina om os. Jeg greb telefonen og ringede til Elina. ”Hej Elina. Jeg vil bare sige at min kæreste hedder Harry. Harry Styles”, sagde jeg. Hun grinte og jeg kunne høre at Anna og Emma var der. Hendes bedsteveninder, eller hvad de nu var. ”Harry Styles? Som om jeg gider tro på det. Det næste bliver vel at du har knaldet med ham”, svarede hun mig. Jeg tænkte på hvad jeg skulle svare, for hun gjorde mig ked af det, men intet kunne ødelægge min dag. ”Ja, det har jeg faktisk! Op til flere gange, men i de her 5 måneder vi har været sammen har jeg ikke gjort det med andre. Du har vel både gjort det med Nicklas, Tobias, Sebastian, Mathias og alle de andre”, svarede jeg hende. Det havde jeg ventet på i flere år. Jeg vil vædde med at når jeg kom i skole ville alle tale om den samtale. Ikke bare min årgang, men hele skolen, men jeg var da ligeglad. Jeg skulle se min kæreste optræde live for første gang. Altså sammen med de andre drenge. Jeg begyndte at gøre mig klar. Først tog jeg et langt bad, lagde makeup på, og så gik jeg ind og åbnede min skab. ”Hvad skal jeg ha' på?”, spurgte jeg mig selv og kiggede undrende på mit tøj. ”Du skal ha' en ”Jeg kender Harry”-trøje på”, sagde min mor som var kommet ind. Jeg gik over og krammede hende. ”Har du fortalt far om at, jeg flytter sammen med Harry?”, spurgte jeg stille. Min mor slap mig og rystede på hovedet. ”Okay, bare husk at gøre det snart”, sagde jeg og smilte. Men i virkeligheden var jeg knust. Da min mor var gået ud gik jeg tilbage til mit tøj. Det endte så med at jeg tog nogle mørkeblå jeans, sorte stilletter, og en sort top. Så tog jeg en halskæde på som jeg havde fået af Harry. Det var et sølvhjerte hvor der stod ”You are mine” på. Jeg betragtede mig selv i spejlet før jeg så satte mit hår op i en knold og tog min sorte læderjakke på. Så gik jeg ind i stuen. Det var min far der skulle køre mig til koncerten. ”Er du klar?”, spurgte han. Jeg nikkede til ham. Der var en akavet stilhed i bilen på vej derhen, indtil min far sagde: ”Det er okay, at dig og Harry flytter sammen, men ikke noget sex før du fylder 21 år”, jeg begyndte at grine. ”Tusind tak far! Jeg elsker dig virkelig højt”. Vi boede lang væk fra koncerten så vi skulle køre i omkring halvanden time. Pludselig begyndte min far at synge ”Du skal leve mens du er ung”. Så satte han Live While We're Young på og der sad vi så og sang mere eller mindre.

Vi hørte hele albummet Take Me Home og da vi ankom til koncerten gav jeg min far et stort knus og sagde: ”Tak far. Jeg vil altid være din lille pige”. Og selvfølgelig kom Elina forbi og råbte ”Er det nu lille luder Sam som står og krammer én af dem der har købt hende i nat?”. Jeg blev rasende. Min far hørte hende heldigvis ikke, men hvis han havde hørt hende, ville hun nok have været død. Jeg vinkede farvel til min far og gik ind og satte mig. Elina havde billetter til række 17 eller noget i den stil, og jeg kunne ligeså stille gå forbi hendes række og vinke til hende, og gå ned til række 1 hvor jeg havde billetter til. Elina måtte være ved at dø af jalousi! ”Der går luderen!”, råbte hun efter mig. ”Jeg smadrer dig!”, var der én der råbte. Jeg var ved at dø af grin. Den person havde nok troet at det var hende som Elina råbte efter.

Jeg havde rigtig mange sommerfugle i maven! Tænk at jeg skulle se Harry igen! Det var efterhånden meget længe siden jeg var blevet nød til at forlade ham. Jeg håbede bare stadig at han havde de samme følelser for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...