They Don't Know About Us {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2013
  • Status: Igang
Da jeg var 16 år, blev jeg fan af et boyband. De var One Direction. Jeg nåede ikke at få billetter til deres koncert, men det gjorde snobben fra min klasse. Jeg skulle til London i en måned, og der mødte jeg en person, som ændrede mit liv. Vi måtte ikke være sammen, så jeg valgte at stikke af.

4Likes
3Kommentarer
625Visninger
AA

7. Del 6:

”Your dad hates me”, sagde han trist. ”He met you once, and you left after 5 seconds. He haven't given you any chance. Please, do this for me”, sagde jeg.

Jeg troede bare min far ville beskytte mig, for alle de rygter, hate og alt det der hører til, at være kæreste med en kendt, altså vi var jo ikke rigtige kærester endnu, men stadig?

Hvis min far ville gøre mig glad, skulle han respektere mine valg. Han skulle forstå hvor vigtig Harry var for mig, og at han var den eneste ene for mig, hvis ikke, så måtte det vel være slut indtil jeg fyldte 18.. ”Are you sure this is gonna work?”, spurgte han. Jeg nikkede. ”But what if it doesn't?”, spurgte han trist. ”I can't say”, sagde jeg. Han gik over og krammede mig. ”We have to try”, sagde jeg med blanke øjne. Jeg begyndte at tage tøj på. Da jeg var færdig tog jeg Harry i hånden og sammen gik vi ned til bilen. Da vi steg ud, tog Harry min hånd igen. ”It's now”, sagde han. ”Yes”, sagde jeg og tog et skridt frem. Men Harry hev mig tilbage igen. ”Just remember, no matter what happens, I love you!”, sagde han og kyssede mig. Og så gik vi hånd i hånd op til mine forældres suite. Det var min mor der åbnede. Min mor kiggede på mig med blanke øjne. Så krammede hun mig. Så kiggede hun på Harry. ”Welcome”, sagde hun. Vi gik ind. ”Er far ikke hjemme?”, spurgte jeg. ”Nej, han har ikke været den samme her på det seneste. Faktisk er han helt ude af sig selv”, sagde hun trist. Harry holdt mig stadig i hånden, så vi gik over og satte os ved spisebordet. Min mor satte sig også på den anden side af bordet, så hun kunne kigge på os begge. Pludselig faldt Harry i snak med min mor. De snakkede om alt muligt. Jeg sad bare og smilte til dem. Da der var gået et stykke tid nikkede min mor til mig. Jeg var lige ved at græde af glæde. Min mor havde sagt ja. Harry lagde armen om mig, og kyssede mig på kinden. ”Mor?”, spurgte jeg. ”Jeg flytter til London når jeg fylder 18!”. Min mor kiggede på mig. ”Og jeg er ligeglad hvad dig og far siger! I må forstå at jeg aldrig har været så lykkelig som jeg er her. Ikke bare her i London, men her hos Harry”, sagde jeg. ”Jeg forstår”, sagde hun bare. Min mor's telefon begyndte at ringe. ”Hallo? Ja, okay”, sagde hun. ”Harry må væk, jeg ved ikke hvordan din far reagerer når han ser dig”, sagde hun og kiggede på mig. ”Harry, come”, sagde jeg og rejste mig. Harry gik med mig ind på mit værelse. ”Stay here”, sagde jeg og begyndte at gå ud. Men Harry tog mine hænder, og kyssede mig. ”I love you”, sagde han, og kyssede mig igen. Jeg krammede ham. ”Jeg elsker dig!”, sagde jeg, og jeg tror han forstod mig. Han slap mine hænder og jeg begyndte at gå baglæns ud uden at slippe blikket fra ham. Jeg lukkede døren, og satte mig ved siden af min mor. Jeg lagde mit hoved i mine hænder, og kiggede ned i bordet. ”Er du nervøs?”, spurgte min mor. ”Jeg elsker ham mor”, sagde jeg. ”Det ved jeg”, svarede hun. Far kom ind af døren. Da han så mig standsede han op. ”Far, jeg vil gerne snakke med dig!”, sagde jeg bestemt. ”Hvad er der at snakke om?”, spurgte han vredt. Min mor gav sig til at lave mad, som for at lave noget andet end at lytte til os. Far gik ind i stuen, og jeg fulgte efter. ”Du har jo ikke engang givet ham en chance”, sagde jeg stille. Min far stoppede med det han lavede, og satte sig i sofaen. Han kiggede lige ud i luften, men sagde ikke noget. ”Han er ikke ligesom alle de andre! Han er ikke én der knuser mit hjerte!”, sagde jeg. ”Hvordan kan du vide det?”, spurgte han. ”Fordi han elsker mig far! Og jeg elsker ham! Kan du huske hvordan det er at være forelsket?”, spurgte jeg. Min far sagde ikke noget. ”Giv ham en chance”, bad jeg. Min far sukkede og der gik noget tid før han svarede. ”Så lad mig da møde ham”, sagde min far. Jeg løb over og krammede ham. Så gik vi ud i spisestuen hvor jeg kaldte på Harry. Han kom ud. Min far kiggede mistænksomt på ham. Harry gik over og gav min far hånden. ”Hello”, sagde min far. ”Hi”, sagde Harry stille og gik over til mig. Jeg tog hans hånd. Han klemte den hårdt. Vi satte os ved spisebordet. Så kiggede min mor på mig, og begyndte at snakke med Harry. Min far begyndte så småt at snakke med. Harry fortalte om sig selv, hvor han kom fra og hvor meget jeg betød for ham. Nu to min far sin telefon frem, trykkede lidt på den før han lagde den på bordet. ”Ja ja”, stod der. Jeg rejste mig op, og løb over og krammede min far. Harry rejste sig op, og jeg gik over og kyssede ham. ”It worked!”, hviskede jeg ham i øret. Vi spiste alle fire, og så gik mig og Harry hjem.

Dagen hvor jeg skulle hjem var Harry kommet over på hotellet for at sige farvel. Han stod og kiggede mens jeg pakkede, men der blev ved med at forsvinde noget. Jeg kiggede over på Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...