They Don't Know About Us {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2013
  • Status: Igang
Da jeg var 16 år, blev jeg fan af et boyband. De var One Direction. Jeg nåede ikke at få billetter til deres koncert, men det gjorde snobben fra min klasse. Jeg skulle til London i en måned, og der mødte jeg en person, som ændrede mit liv. Vi måtte ikke være sammen, så jeg valgte at stikke af.

4Likes
3Kommentarer
628Visninger
AA

5. Del 4:

”I gotta go home”, sagde jeg trist. ”Why?”, spurgte han skuffet. ”Because”, sagde jeg og smilte. Jeg kunne godt li' at han ikke vil af med mig. ”Okay.. I'll drive”, sagde han. ”Alright”. Harry har 4 biler, og han valgte at køre mig hjem i den pæneste af dem alle, og udover det åbnede han døren for mig! Da jeg skulle til at stige ud, tog han min hånd. ”Meet me here tonight”, sagde han. ”One more date?”, spurgte jeg og smilte. Han kyssede mig og jeg steg ud. Da jeg var kommet op til hovedøren vinkede jeg til ham før han kørte. Mine forældre sad og kiggede på mig da jeg kom indenfor. ”Hvad?”, spurgte jeg. ”Kom lige, vi skal lige snakke sammen”, sagde min mor. Jeg gik over og satte mig på en stol. Min mor lagde et blad foran mig. Jeg kiggede på det. Det var det blad med mig og Harry. Jeg var lige ved at græde men prøvede at huske det Harry havde sagt. ”They don't know about us”. Jeg kiggede dem slet ikke i øjnene. ”Nu vil vi vide hvad du går rundt og laver med den dreng!”, sagde min far strengt. ”Vi er bare venner”, sagde jeg og kiggede ned i bordet. ”Bare venner? Hvis i bare er venner, hvorfor går i så rundt og snaver?”, spurgte min far og slog op på siden hvor billedet med mig og Harry var. Jeg sagde ikke noget. ”Jeg vil ikke ha' at du ser den dreng mere!”, sagde min far strengt. Jeg begyndte at græde. Det sidste jeg gjorde var at jeg kiggede på min mor. Man kunne se at hun skammede sig. Hun vidste godt at jeg jeg var forelsket i ham, hvordan vidste jeg ikke. Jeg rejste mig op og løb ind på mit værelse. Jeg smækkede døren i. Jeg fandt en taske, pakkede noget tøj, sko, makeup, tandbørste, og de ting jeg nu skulle bruge. Så tog jeg det tøj på som jeg skulle ha' på til min date. Det blev en lang sort kjole, og sorte stilletter. Jeg tog ikke stilletterne på endnu. Jeg kunne høre at mine forældre så TV, så de ville ikke kunne se eller høre mig hvis jeg gik ud. Jeg tog min taske og listede ud. Da jeg var kommet ud tog jeg mine stilletter på. Harry ventede allerede. ”Are you moving?”, spurgte han og smilte. ”Can I live at your place, for a little while?”, spurgte jeg. ”What happened?”, spurgte han bekymret. ”My dad told me not to see you, but”. Jeg kiggede ham dybt i øjnene. ”I can't live without you!”. Han nikkede og kyssede mig. Vi satte os ind i bilen, og igen holdte han døren for mig. ”You are a gentleman”, sagde jeg og smilte. ”Everything for you”, sagde han og kyssede mig på kinden. Vi gik ind i hans lejlighed, og jeg satte min taske. Harry ventede tålmodigt på mig. Først nu lagde jeg mærke til at han havde meget pænt tøj på. ”Tuxedo, bowtie? Harry, where are we going?”, spurgte jeg. ”It's a suprice”, sagde han og kyssede mig. Vi gik ud i bilen igen, og kørte. Det viste sig så at vi skulle til den fineste restaurant i hele London. ”Suprice!”, sagde han. Jeg smilte, men havde håbet på noget mere romantisk. Da Harry så mit skuffede ansigt grinte han. ”Don't worry, my big suprice is comming after this, but we need something to eat”, sagde han og kyssede mig. Jeg kyssede tilbage. Vi satte os ved vores bord, og fik serveret den lækreste middag. Da vi havde spist gik vi igen. Vi kørte tilbage til hans lejlighed og parkerede bilen. Så gik vi hen til det Harry ville vise mig. Der var ikke så langt. Vi gik og flettede fingre. En gang imellem kom der nogle fans der ville ha' autografer eller taget billeder sammen med Harry, men det gjorde ikke noget. Vi gik ind i et hus og op på taget. Der var blomster over det hele, og en masse levende lys. Jeg fik næsten tårer i øjnene. Jeg fatter ikke at en dreng kan være så romantisk! Der var dækket op med chokolade, kage og alt muligt i mellem en masse puder på at tæppe på gulvet. Oh my god! ”Come”, sagde han og tog min hånd. Vi gik over og satte os på tæppet. Der sad vi og snakkede og kyssede meget længe. Jeg var virkelig lykkelig! Men jeg blev ved med at tænke på at jeg snart skulle hjem. Eller snart og snart, 3 uger det går hurtigt når man er så lykkelig som jeg var. Jeg havde lyst til at sige det, men jeg ville ikke ødelægge stemningen. Klokken var snart 1:45. Vi besluttede os for at gå hjem. Da vi så kom hjem lå vi og snakkede lidt i sengen før han kyssede mig godnat og faldt i søvn. Det samme gjorde jeg.

Da jeg vågnede om morgenen så jeg at min telefon blinkede. Jeg kiggede på den og så at mine forældre havde ringet 21 gange. Fuck dem! De havde nok fundet ud af at jeg var stukket af, men de måtte da forstå at jeg elskede Harry. Faktisk, havde jeg aldrig nogensinde følt mig så tryg som jeg var da jeg var sammen med ham!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...