They Don't Know About Us {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2013
  • Status: Igang
Da jeg var 16 år, blev jeg fan af et boyband. De var One Direction. Jeg nåede ikke at få billetter til deres koncert, men det gjorde snobben fra min klasse. Jeg skulle til London i en måned, og der mødte jeg en person, som ændrede mit liv. Vi måtte ikke være sammen, så jeg valgte at stikke af.

4Likes
3Kommentarer
630Visninger
AA

17. Del 16:

Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige. ”Harry, I think I was”, sagde jeg. Jeg kiggede ned på jorden. Han havde de sødeste øjne i verden, men at se ham græde, det kunne jeg virkelig ikke klare. Jeg satte mig ved siden af ham. ”I was drunk Harry”, sagde jeg. Jeg kiggede på ham og prøvede at smile så godt jeg nu kunne. Han kiggede på mig. Tog sin hånd og tørrede en tåre væk.. eller tusind. ”How could you?”, spurgte han, og endnu en tåre faldt, som han hurtigt fik tørret væk. ”I didn't know what I did”, sagde jeg stille. Han rejste sig. ”You could still have stopped”, sagde han. ”Harry”, prøvede jeg. ”Leave me alone! I thought this was going to be the best day of our lifes. You just ruined it”, sagde han vredt og gik. Jeg sad alene tilbage. Tiden stod stille. Jeg havde nok siddet der i flere timer, men jeg kunne ikke leve uden ham. Han var mit et og alt. Mit liv. Uden ham havde jeg nok været død nu. Jeg rejste mig op, og begyndte at gå. Ingen retning. Intet mål. Jeg gik bare. Det var blevet meget mørkt nu, men jeg var ligeglad om der kom en eller anden psykopat og myrdede mig. Jeg gik ind i en mørk gyde. Der gik en flok drenge forbi. Eller flok og flok, højst 4 personer. Jeg kiggede lige igennem dem, så kom til at gå ind i en af dem. ”What are you doing?!”, spurgte ham jeg gik ind i, vredt. Jeg svarede ikke, kiggede bare lige ud i luften. De begyndte at skubbe og sparke til mig. Jeg faldt sammen da de sparkede til mit knæ. ”Av for fanden!”, udbrød jeg. ”What did you say?”, spurgte én af dem vredt. Jeg svarede stadig ikke, så han slog mig. Lige midt i hovedet. Jeg var ligeglad. Jeg kunne mærke at min næse bløde. De sparkede mig en sidste gang før de gik videre. Jeg blev siddende.

Jeg vågnede. ”Hej”, var der en der sagde. Jeg vendte hovedet, og så Julie. ”Hvor er jeg?”, spurgte jeg forvirret. ”På hospitalet, Niall havde åbenbart været ude og lede efter dig, og så fundet dig i en eller anden gyde, hvor du sad bevidstløs med blod rendende”, sagde hun stille. Jeg begyndte at græde. ”Rolig nu min skat”, sagde Julie trøstende. ”Han vil ikke se mig mere”, skreg jeg. Hun lagde armene om mig, men jeg fjernede dem hurtigt. Hun kiggede skuffet på mig. ”Julie jeg kan ikke leve uden.. Harry i mit liv! Så hellere dø!”, sagde jeg. Julie tørrede nogle af mine uendelige tårer væk. ”Hvorfor gjorde du det også?”, spurgte hun trist. ”Jeg ved det jo ikke! Jeg var skidestiv!”, svarede jeg surt. ”Så fortæl dog Harry det”, sagde hun. ”Det har jeg gjort, men”, jeg stoppede. ”Men hvad?”, spurgte hun stille. ”Jeg ved det ikke.. Mit liv er lort, og jeg overvejer lidt bare at dræbe mig selv”, svarede jeg stille. ”Jeg synes du skal ringe til ham og spørge om i kan snakke om det”, sagde hun. ”Han vil jo ikke engang kigge mig i øjnene..”, hulkede jeg. ”Sam, du knuste hans hjerte, tror du ikke at han ville få det værre, af at kigge dig i øjnene?”, spurgte hun stille. Jeg svarede ikke. ”Kan jeg overnatte hos dig, indtil vi får snakket om det?”, spurgte jeg stille efter et stykke tid. Hun nikkede. Vi tog hjem til Julie. ”Jeg har aftalt at mødes med Louis, så jeg vil ikke være hjemme de næste par timer”, sagde hun. ”Okay, hej hej”, svarede jeg bare. Jeg gik op på badeværelset og kiggede mig selv i spejlet. Jeg begyndte at synge.

 

I'm sittin' with an emty glass,
And a broken heart,
Thinking to myself: ”What have I done?”.
Cause as my future got bright,
We started losing light.
And I couldn't see that you were the one.

 

So can we push, push, push rewind?
Go, go back in time?
When we were kids sneaking bottles of wine.
Take, take, take me back.
I wanna go back,
Back to what we had.

Do you remember when we started this mess?
My heart was beating out of my chest.
Remember when we stole your dad's car?
I never thought we'd take it that far.
And we were flying so high,
Yeah, partners in crime.
So why'd we ever say goodbye?
Remember when we, when we had it all?
Do you remember when?

 

Wish I was still the only one,
Running cross your mind,
I guess I just wanted you to know.
Oh, from your ruby lips,
To your fingertips,
I can't believe I let you go.

 

So can we push, push, push rewind?
Go, go back in time?
When we were kids sneaking bottles of wine.
Take, take, take me back.
I wanna go back,
Back to what we had.

Do you remember when we started this mess?
My heart was beating out of my chest.
Remember when we stole your dad's car?
I never thought we'd take it that far.
And we were flying so high,
Yeah, partners in crime.
So why'd we ever say goodbye?
Remember when we, when we had it all?
Do you remember when?

 

I'm hanging by a thread,
I'm tearing at the seams.
Holding on to what we used to be.
And I should let you go,
But I just won't give up, up, up, up.

 

Push, push, push rewind.
Go, go back in time?
When we were kids sneaking bottles of wine.
Take, take, take me back.
I wanna go back,
Back to what we had.

Do you remember when we started this mess?
My heart was beating out of my chest.
Remember when we stole your dad's car?
I never thought we'd take it that far.
And we were flying so high,
Yeah, partners in crime.
So why'd we ever say goodbye?
Remember when we, when we had it all?
Do you remember when?

Jeg begyndte at græde. Døren gik op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...