It begins with hate, but turns into love 2 - Justin Bieber

Dette er 2'eren af: it begins with hate, but turns into love.

Justin er rejst på turne og skal være væk i lang tid.
Vil Justin og Jess's forhold fortsætte eller bliver den for stor en udfordring??
Læs med her og find ud af det!

7Likes
5Kommentarer
544Visninger
AA

3. Han var ikke ærlig

”Hey shawty, det’ Justin” – jeg forstod aldrig hvorfor han altid sagde, det’ Justin, der var ingen andre der kaldte mig shawty, så jeg vidste det jo godt? Men hvor havde jeg dog savnet den stemme, den bløde, kærlige og helt ærlige stemme. Jeg rejste mig fra Chaz’s skød, og gik en smule væk fra de andre. Mit smil kunne virkelig ikke fjernes, og savnede Justin mere end jeg nogensinde ville kunne beskrive! Tanken om det med Jasmine, den lå stadig i baghovedet, og jeg ville egentlig helst nyde, at Justin ringede, i stedet for at tænke over det. Desuden synes jeg selv, han skulle sige det, jeg synes han skulle være ærlig over for mig, men efter få sekunder havde jeg allerede glemt det. Jeg hørte kun hans stemme. ”Justin, jeg troede ikke du ville ringe!” udbrød jeg, og jeg kunne høre på min egen stemme, at den blev en smule nedtrykt, samme gjorde mit humør. Han grinede i den anden ende af røret, hans vidunderlige grin, der varmede helt nede i mave, i hoved fik jeg et billede af det store smil der plejede at komme frem, når jeg altså kunne se ham. ”Aldrig! Jeg ringer altid til dig, vi har bare haft så utrolig travlt! Men jeg lovede dig, jeg ville ringe hver dag, og det løfte har jeg tænkt mig at holde” De ord smeltede mig næsten, han kunne tydeligt huske hvad han havde lovet mig, dengang vi sagde farvel. ”Hvad har du så laver i dag?” spurgte jeg, prøvede at lyde interesseret, men jeg vidste jo egentlig godt, hvad jeg gerne ville have ham til, at fortælle mig. ”Tja, ikke det store, bare en meget lang lydprøve. Nå, men vi gider ikke snakke turné! Hvad med dig shawty?” Justin’s stemme skar gennem mobilen, jeg skubbede hurtigt tanken om Jasmine, der stadig summede lidt væk, og begyndte at fortælle ham om min dag; ”Jo, skolen var virkelig kedelig, seriøst jeg troede jeg skulle falde i søvn i den sidste time, men da jeg fik fri blev dagen meget bedre! Jeg havde jo en aftale mig Caitlin!” Jeg tog en indånding, da jeg havde brugt al min luft. ”Er du hos Caitlin?” spurgte Justin, helt melodisk. Jeg nikkede, indtil det gik op får mig, han ikke kunne se det. ”Ja, jeg skal være her hele weekenden. Chaz, Chris og Ryan er her også!” Min stemme knækkede over ved det sidste. Caitlin havde ikke lige fået fortalt Justin, at hende og Ryan, ja… datede. Caitlin havde jo ikke rigtig haft andre efter Justin, så hun var utrolig usikker på, hvordan han ville tage det, hvilket jeg på en måde godt kunne forstå. ”Det lyder utrolig hyggeligt! Du må hilse dem fra mig” Svarede han, med en mere end normal munter stemme, hvilket undrede mig. ”Hvorfor er du så glad i dag?” spurgte jeg, efter et par sekunders stilhed. ”Jeg er bare glad for at høre din stemme, jeg savner dig virkelig!” Og dér lød Justin utrolig trist, hvilket gjorde mig trist. Jeg hadede at være væk fra ham, og mærkede hurtigt hvordan tårerne ville ud, men nej! – Jeg ville ikke græde, ikke igen. Sådan havde vores samtaler i den første uge altid endt, med at jeg græd. ”Jeg savner virkelig også dig, Justin. Det er slet ikke det samme, når du ikke er her…” Jeg sukkede, nu da jeg sagde ordrerne, kunne jeg tydeligt mærke den stikkende smerte brede sig i brystet på mig. Jeg vidste godt det var lige så hårdt for ham, som det var for mig, men han havde i det mindste sin turné at tænke på, jeg gik bare rundt og savnede ham igennem hele dagen. ”Det er heller ikke det samme uden dig, men…” Han stoppede midt i en sætning, og skiftede så emne. ”Du ved godt, jeg elsker dig, ikke?” Justin’s stemme blev med et kærlig igen, et underligt emne skift, men lige meget! ”Jeg elsker også dig, mere end du tror” I mine tanker, sad Justin lige ved siden af mig, og holdt mig i hånden, men lige meget hvor meget jeg ønskede det, vidste jeg godt, det ikke ville komme til at ske. ”Jeg drømmer om dig hver nat” Det fik mig alligevel til at fælde en enkelt tåre, hvor var det dog kært sagt. ”Jess? Jess, er du der stadig?” ”Ja…” svarede jeg med lille stemme. ”Græder du?” ”Nej… lidt. Jeg savner dig sådan!” Justin sukkede et dybt suk, men så kunne jeg høre en guitar spille i baggrunden, det var Justin. Jeg genkendte med det samme melodien. Stuck in the moment. – vores sang. Stille begyndte Justin at synge halvt med, og jeg lukkede øjnene mens jeg lyttede til hans smukke stemme. Jeg faldt helt hen, og glemte alt omkring mig.

”Jess, Jess…” Jeg mærkede en hånd på min skulder, Christian’s. ”Chris?” spurgte jeg, selvom jeg godt vidste det var ham, han smilede stort. ”Hvem ellers?” Jeg grinede og det gjorde han også. Jeg kunne høre Justin stoppede med at spille i den anden ende. ”Hey, er det Chris?” spurgte han glad, jeg smilede og svarede; ”Ja, vil du snakke med ham?” ”Ja tak, Sov godt, når du når der til! Jeg elsker dig! Savner dig!” ”I lige måde Justin!” også gav jeg røret til Chris, inden han sagde hej til Justin, fik han lige stammet ud, hvad han ville sige til mig. ”Caitlin spurgte efter dig” Også var han ellers opslugt i samtalen med Justin. Jeg trak lidt væk, og stod og betragtede Chris og Justin snakke, Chris ansigt lyste helt op! Ingen tvivl om han savnede ham, sikkert lige så meget som jeg gjorde, Chris var bare bedre til at skjule det. Jeg vendte mig igen mod stuen, og så Ryan og Chaz opslugt at et eller andet åndsvage xbox spil, jeg rystede på hoved, og gik ud mod køkkenet, hvor jeg kunne høre Caitlin rode rundt. ”Hva så?” spurgte jeg, mens jeg i et hop, hoppede op på køkkenbordet, og satte mig. Før jeg vidste af det, fór Caitlin hen i fjæset på mig, hendes pande havde en stor rynke af bekymring. ”Du sagde ikke noget, vel?!” Hun snakkede i en hurtigt, og tonløs rytme. Jeg kiggede forvirret på hende, om hvad? Hvad var det lige hun mente? ”ÅRH! mig og Ryan? Sagde du noget?” spurgte hun utålmodigt. Jeg rystede på hovedet, og kiggede så op, til jeg fangede hendes blik. Hun åndede lettet op. ”Du bliver nødt til at få sagt det, Caitlin!” fastslog jeg, og hun nikkede, hvorefter hun sukkede dybt. ”Jeg ved det godt, jeg ved det godt… Jeg ved bare ikke hvordan” Hendes stemme rystede, og jeg tog hendes hånd. ”Hey, det skal nok gå! Gør det når du er klar!” Hun nikkede. Jeg ville til at slå armene omkring hende, men så kom Chris gående ind, stadig med Justin i røret, mens han kiggede på Caitlin. ”Justin vil gerne snakke med dig” Sagde han, og gik hen mod Caitlin, og rakte hende mobilen. Hun sendte mig et nervøst blik. Havde han mon allerede fundet ud af det? Caitlin tog mobilen, og holdt den op til øret, jeg hev med det samme fat i Chris og hev ham ud af køkkenet. Åh nej, det tegnede ikke godt…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...