Ruby

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2013
  • Opdateret: 4 maj 2013
  • Status: Færdig
Da William og hans familie skal flytte til London efter at have bodet i Amerika hele deres liv på grund af farens arbejde, er han ikke glad. Da de ankommer til huset, keder han sig og bliver enig med sig selv om at gå på opdagelse. Han kommer ned i kælderen, hvor han finder en underlig sovende pige. Efter Han har vækket hende, går det op for ham, hvor mærkelig hun er. Hun taler som en fra en anden tidsalder, hendes hud er unaturligt bleg og hendes øjne er røde som rubiner. Men på trods af hendes særheder, føler William sig tiltrukket af hende. Men vil han elske hende, når han finder ud af, hvad hun er og hvad hun kan gøre. Det vil tiden vise

7Likes
17Kommentarer
419Visninger
AA

1. Huset

Regnen silede ned uden for min bilrude. Himmelen var tung af grå regnskyer og Londons brungrå flod Themsen skar sig gennem landskabet. Det var et deprimerende syn, og det gjorde mig ikke mindre deprimeret, at jeg skulle bo i denn her by det næste lange stykke tid. "Aww William du ser så trist ud vær nu lidt glad og tage det her som en mulighed for at prøve noget nyt," sagde min mor og smilede opmuntrende til mig over skulderen. Jeg forstod slet ikke, hvordan alle de andre kunne være så positive. Det var alt sammen på grund af min fars åndssvage job. Han var arkitekt og var blevet forflyttet til London for at være med til at tegne planerne til et eller andet indkøbscenter eller noget. "Har du det fint med at skulle flytte her til Sophie?" spurgte jeg min tvillingesøster, der ofte plejede at have det samme syn på tingene som mig. "Ja det er vel okay, som mor siger, er det en god mulighed for at lære noget nyt og få nye venner, desuden skulle engelske drenge være lækre , og deres accenter er nuttede," den sidste del hviskede hun til mig. Det havde jeg ikke forventet at høre fra Sophie, hun plejede aldrig at sige sådan noget i hvert fald ikke til mig. Men hvad skulle det også gøre godt for at få min søsters opbakning, det var jo ikke fordi min forældre ville vende om og tage et fly tilbage til New York, fordi vi var to, som ikke gad bo i London. Til sidst opgav jeg at snakke med de andre, og jeg endte bare med at sidde med hovedet mod ruden og vente på, at vi ankom til huset.

 

 

Da vi ankom, var det sen eftermiddag og allerede ved at blive mørkt. "Hey William, den der kommer først til hoveddøren får lov til at vælge værelse først," sagde Sophie og daskede mig på skulderen for at muntre mig op, hvorefter hun hurtigt åbnede begyndte at spurte op til hoveddøren. Jeg gad egentlig ikke, så jeg gik bare ud af bilen på den normale og mindre hyperaktive måde. huset var i flere i etager og var egentlig mere et palæ end et almindeligt hus. Det var hvidt med sort glaseret tag, og det havde en kæmpe have udenom. Haven havde sikket været smuk engang i tidernes morgen, men nu var den helt tilgroet, og roserne i bedene var alle sammen ved at blive kvalt i ukrudt. Ikke just opløftende, men i det mindste havde de nok regn til ikke at visne, hvis altså ikke de så lige fik for meget vand, tænkte jeg.  Resten af min familie ventede på mig ved hoveddøren. "Ja stedet her trænger til en kærlig hånd, men sammen skal vi nok klare det," sagde min mor og smilede entusiastisk. Min far åbnede døren, og vi gik ind. En sky af støv stod op fra gulvet, der måtte ikke være blevet gjort rent her i evigheder. "Kom William lad os finde værelser," sagde Sophie smilende, og inden jeg kunne nå at komme med nogen form for indvendinger, trak hun af sted med mig.

 

 

Til sidst efter et stykke tids søgen fandt vi to værelser i pæne størrelser og okay stand, der lå ved siden af hianden på gangen på overetagen. Vi hentede vores kufferter i bilen og begyndte at pakke ud. Dog tog det ikke særlig lang tid for mig at få alle mine ting på plads, og jeg begyndte hurtigt at kede mig. Jeg tog min computer frem og gik på youtube, men ingen af dem jeg fulgte der havde lagt nye videoer ud, så den underholdning mislykkedes. Jeg kunne også læse en bog, men dem jeg havde med, havde jeg allerede læst i flyet og bilen. Så jeg endte med at gå ind til min far og spørger ham, hvad jeg kunne lave. "Hvorfor udforsker du ikke huset, og ser om, der er nogle spændende ting?" spurgte han, imens han stod og rodede i en flyttekasse efter et eller andet. "Øh okay," sagde jeg, selvom jeg egentlig ikke var særlig interessseret i det her hus, der kunne da ikke være særlig mange interessante ting i det. Men jeg begyndte nu  alligevel at udforske huset, jeg havde jo ikke noget bedre at lave.

 

 

Efter at have gennemsøgt både stueetagen og førstesalen uden at finde noget, der var bare den mindste smule interessant, var jeg tæt på at give op, men så så jeg døren. Det var en lille let overset dør i et hjørne af entreen. Da jeg åbnede den, knirkede den, som om den ikke havde været åbnet i mange år. Bag døren var der en stejl trappe, som ledte ned til en tung trædør. Det må undersøges nærmere, tænkte jeg og smilede ved tanken om endelig at have noget at lave     

             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...