Someday & somewhere {1D}

Catilin kingston er en 17 årig pige, som gennemgår en svær tid. Hendes far er blevet rigtig ond, og hendes mor forventer for meget af hende. En dag da hun kommer hjem, er huset næsten tomt. Hendes far skal flytte og hun for valget. Hun kan dog ikke vælge og myndighederne vælger hendes far. De flytter til london og allerede dagen efter deres ankomst, møder hun en ikke helt almindelig dreng.

3Likes
6Kommentarer
599Visninger

1. Valget

Jeg prøvede at grave mit buskort frem, og lige som jeg troede jeg havde glemt, det fandt jeg det.

Jeg satte mig på bagerste række som jeg plejede når jeg tog bussen hjem. Jeg fik et chok da den der mærkelige robot stemme nævnte vejen som jeg boede på  og det  gav et sæt i mig. Alle kiggede på mig. Det var da ikke min skyld, seriøst den skide stemme er fucking uhyggelig. Jeg er ikke engang sikker på at det er en dame.

Jeg begyndte at gå ned ad den lille smalle sti og rundt om hjørnet. Uden at jeg skænkede det en tanke begyndte jeg at nynne. Så stod jeg foran mit hus. Nøglerne gled perfekt ind som de plejede og jeg drejede vent lige lidt AD!!! Det var ikke sådan ment, men i ved vel hvad jeg mener. Jeg smed min taske til venstre og skulle lige til at smide mig i sofaen da jeg bemærkede at den ikke var der. Jeg var kommet hjem til et næsten tomt hus. Jeg luntede ud i køkkenet da to damer sad i den lille sofa i ude stuen sammen med min mor. Forsigtigt åbnede jeg døren og bemærkede at min mor græd. Jeg ville sætte mig ned hvis den ene af damerne ikke fyldte det hele seriøst hun måtte veje 110 kg. Nå jeg har det vel fint med at stå op. Lige pludselig blev jeg forvirret men jeg nåede ikke at spørge før den hvis jeg må sige det fede dame sagde at mor og far skulle skilles, og at jeg nu skulle vælge. Tårene  strømmede ned af mine kinder og min mor stod lige pludselig med armene om mig. Hun vidste at jeg ville vælge hende indtil at hun viskede at jeg skulle vælge far. Jeg stolede på min mor og valgte min far. Jeg var ikke tryg over min beslutning men jeg gjorde det for min mor.

Jeg kunne i min øjenkrog se min far komme slentrende ud til os. Han spurgte om hvem jeg havde valgt og jeg svarede mod min vilje at jeg havde valgt ham. Et smil oplyste hele hans ansigt. Mig,min mor og min far sagde pænt farvel til de to damer men da jeg skulle sige farvel til mor brød jeg sammen i gråd. Hun lovede at jeg snart ville få hende at se igen.

Jeg satte mig ind i min fars BMW som var fyldt med tasker og kufferter. Rent faktisk havde jeg slet ikke fået noget Info om hvor jeg og far skulle hen men jeg regnede med at han ville fortælle mig mere under turen. Vi begge sad tavse og ubevægelige som statuer. Indtil han brød tavsheden og sagde endelig hvor vi skulle hen.

Vi var på vej til lufthavnen hvor vi skulle fortsætte til London. " hvorfor London?" Spurgte jeg, "fordi jeg har søgt arbejde derovre" svarede han. Der blev tavst igen. Jeg måtte være faldet i søvn for vi holdt foran lufthavnen nu. "Har du sovet godt?" Spurgte han med et smil, "ja det var dejligt" sagde jeg og gengældte hans smil. Så der sad vi far og datter og smilede til hinanden. Der kom en mand over til os. Ikke særlig køn men alligevel ikke grim. De bar kufferterne og jeg tog min taske over skulderen. Lufthavnen var kæmpe og det meste af den var af glas. Jeg fik besked på at blive siddende på en bænk imens han klarede det med billetterne. Der var en baby der græd det kunne tydeligt høres. Endelig kom min far tilbage. Jeg fulgte pænt efter imens vi nærmede os flyet. Jeg fik en cola som jeg kunne drikke på turen og en pakke tyggegummi for jeg hadede propper i ørene.

Det tog ikke for lang tid at flyve til London måske fordi jeg havde sovet det meste af turen IGEN. Jeg vågnede med et sæt da flyet ramte jorden. Vi bestilte en taxa. Der var ingen, absolut ingen huse i London. Vi ankom til et lille lejligheds kompleks.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...