Pustinja - ørken


1Likes
0Kommentarer
264Visninger

1. -

Bjergene, klimaet og følelsen af bare art være i den norlige del, imellem høje bygninger og alt det beton.
At være en del af en storby hvor alt er med beton, bygninger og de så "respektfulde" - "smukke" og "mægtige" bjerge, men det er de ikke for mig. De skjuler så meget. Det er så forkert. 
For mig er det "smukke" og "mægtige" det rigtige det sydlige, det tørre.
Syd hvor bjergene er nøgne, hvor solen skinner og brænder ubarmhjertigt, hvor tørken og hård-heden tager imod dig med åbne arme. Om du så tilhører en plads i himmelen eller i helvede, nok mere til os, os der har plads i branden - helvede.
Tørken fascinerer mig, dens forståelse for de dømte og udstødte, os med de mørke og sorte tanker.
Når jeg ser de frodige og skovdækkede bjerge bliver udskiftet med det tørre og u frodige, kommer følelsen af glæde og en slags tilfredsstillelse. Og accept af mine synder og for mange mennesker - mine u forståelige følelser og tanker.
De øde landsbyer, pladser og forladte huse, skorpioner og slanger som vrider sig med hvæs i den brændene og u bamhjertige sol. I ensomheden imens de vrider sig på det brændene sand, imens tanker og følelser brænder inden i dem - præcis som mig. 
De er giften og ensomhedens vogtere præcis som mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...