A shadow nobody knows- Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 11 apr. 2013
  • Status: Igang
Destiny Moore skal flytte igen eftersom hendes far havde fået nyt arbejde i Canada ontario stratford. Hvor hun skal begynde på en ny skole, men hun bliver ikke den populæreste pige ingen kender rigtig til hende da alle kun kender rygterne om hende. Men hvad vil der ske når den populærere Justin ender i et væddemål om han kan vinde Destinys hjerte? Vil han vinde væddemålet uden rigtige følelser ind blandt og vil Destiny overhovedet give ham en chance...

PS Justin er ikke berømt

19Likes
22Kommentarer
1691Visninger
AA

4. En dårlig dag..

Jeg tabte mine bøger og den person jeg gik ind i samlede nogen af mine bøger op, jeg rejste mig forsigtigt og kiggede ind i nogen brune øjne der lige var til at forsvinde helt i "Undskyld" sagde jeg stille og han rakte mig mine bøger "Yeah, det går nok. Jeg har da aldrig set dig her før" sagde han og kiggede undrende på mig "Nej, jeg.." mere nåede jeg ikke at sige før en dreng kom løbende hen til ham "Hey Justin, jeg kan se du har mødt særlingen" sagde han og de lavede en form for håndtagen. Jeg vendte mig stille om og begyndte at gå stille væk "Hvem er hun?" hørte jeg drengen sige tror nok hans navn var Justin "Aner det ikke, men jeg har hørt at hendes far har myrdet sine naboer og derfor er hun flytte her til" sagde hans ven. Jeg kiggede ned og begyndte at gå ned mod mit skab med mine bøger jeg smed stille bøgerne ind og gik ned til kaninen hvor det gik op for mig at folk var delt op der var de populærere som var Alexa og hendes veninde og Justin og hans ven og en masse andre jeg ikke havde stødt ind i, i nu og resten var sådan nogen som mig der bare ikke havde alle de rygter "Ej, det hende den mærkelige" hviskede nogen piger jeg aldrig havde set før. Jeg satte mig ved et bord for mig selv nu var jeg dømt forever alone. 

Jeg vendte mig stille om og Alexa og hendes veninde begyndte at grine "Jeg passer ikke ind" hviskede jeg for mig selv og vendte mig om igen og kiggede ned i bordet. Nu vidste jeg hvordan dem der sad i fængsel måtte have det de har heller ikke rigtig nogen at snakke med og de kan ikke lave så meget, men forskellen er jo så bare de har en grund til at være der også er da mig "Husk nu at komme til tiden" sagde Alexas veninde og smilte et hånligt smil. Jeg rejste mig og fra bordet og fortsatte ned af gangen "Jeg hader det her sted" hviskede jeg og tog min mobil op af lommen og skrev til Mary #Hey smukke, hva så? <3# jeg sendte den og ventede desperat på svar fra hende og dejligt nok gik der ikke længe før jeg havde fået svar #Hey søde. Her lige fået fri, hvordan går det på din skole? <3# jeg kiggede hurtigt op fra min mobil bare for at være sikker på at jeg ikke gik ind i en igen jeg kiggede ned på min mobil igen og fokuserede på at skrive tilbage #Ikke så godt, der er opdigtet så mange rygter om mig <3:/# jeg hørte klokken ringe.

Jeg ved godt at inspektøren sagde at man løber udenfor, men hvis jeg kommer for sent igen til hans time så kan jeg godt begynde at lave min egen kiste og grave et hul, men der var nok ikke nogen der ville komme til min begravelse alligevel ud over min familie og Mary. Jeg begyndte at løbe ned af gangen "Ikke løbe indenfor, hvor mange skal jeg sige det til?" råbte den samme stemme som inspektøren "Fedt" hviskede jeg for mig selv og vendt mig stille om "Destiny" sagde han skuffet og selvfølgelig kom de populærere gående forbi "Jeg kommer for sent" sagde jeg undskyldende "Hvis du gør det igen så er det kontoret Destiny" sagde han og gik sin vej. Jeg begyndte at gå stille efter de andre og nåede selvfølgelig at komme til tiden den her gang jeg satte mig på min plads og kiggede ned på min mobil og timen gik hurtigt nok "Hold fri, jeg gider ikke at se på jer længere" sagde han og gik sin vej "Nej, der er sku heller ikke nogen der gider at se på ham" sagde Justin.

Jeg rejste mig stille fra min plads og gik stille ud af lokalet "Endelig" hviskede jeg for mig selv og tog min mobil op og jeg havde fået en besked #Ej søde, det er jeg ked af du skal nok klare den! <3# jeg smilte lidt over beskeden jeg ville ønske at hun var her sammen med mig, men nej. Jeg lagde stille min mobil ned i min komme og gik ned af gangen og inspektøren kom gående og heldig hvis gik jeg den her gang "Fremskridt" sagde han og smilte jeg fortsatte bare ned til mit skab og smed bøgerne ind og kiggede på mig selv i et lille spejl da sad i skabet "Jade, si det nu" råbte Alexa jeg kiggede til siden "Nej" sagde hendes veninde og små grinte "Hvad sagde Justin om mig?" sagde hun og smilte og kastede med sit lange lyse hår "Jeg siger det ikke" sagde hendes veninde som nok hed Jade "Jeg hader dig" sagde hun og de gik stille forbi mig og kastede med deres lange lige hår jeg kiggede ned og sukkede "Hey, nye pige" jeg vendte mig stille om det var Justin "Du skulle ikke havet set Alexa og Jade?" sagde han og smilte lidt jeg gad ikke rigtig at svare så jeg pegede på den vej de gik "Mærkeligt" hviskede han og kiggede undrende på mig og gik sin vej.  

Jeg lukkede mit skab og gik ud mod busstopstedet og ventede på bussen og det begyndte at regne "Selvfølgelig" hviskede jeg og kiggede ned og Alexa og Jade kom kørerende i en bil og kørte ind i en vandpyt så mit tøj blev helt vådt og bussen kom kørerende "Undskyld, men du er alt for våd" sagde buschaufføren og kørte videre og jeg begyndte så småt at gå hjem der var nogen kilometer og det var koldt og det blev ved med at regne. Jeg åbnede hurtigt døren og smed mine våde sko "Det mener du ikke!" råbte min mor "Kvinde det her er altså også mit hus" råbte min far tilbage, jeg lænede mig op af dørkammen og så på mine forældre "Skat, du er hjemme" sagde min mor og gik hen og krammede mig og kyssede mig i panden "Ja, det er i vidst også" sagde jeg og kiggede over på min far "Undskyld, det var ikke noget alvorligt vi snakkede om" sagde min mor som stadig stod og krammede mig "Yeah.." sagde jeg og skubbede stille min mor væk og gik op på mit værelse og smed mig i sengen.

Jeg kiggede over i et hjørne hvor min guitar stod, ja jeg spiller guitar men det er bare lang tid siden jeg havde gjort det. Jeg rejste mig og tog min guitar og begyndte bare at spille noget "Skat, vi har besøg" råbte min mor, jeg lagde min guitar på sengen og gik stille ned af trappen "Hvem er det?" sagde jeg undrende "Vores nabo" sagde min mor glad. Jeg gik stille ud i køkkenet og der stod en fra skolen..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...