FORHOLD

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2013
  • Status: Igang
Historien om en kvinde, der er låst fast.
En kvinde, der ikke respektere sig selv.

0Likes
0Kommentarer
395Visninger
AA

3. TØJVASK

Jeg havde lagt tøjbunken på midten af gulvet for så at sortere det i tre bunker, en til det hvide, sorte og farvede tøj, herefter have jeg samlet det i tre åbne poser og var begyndt at traske ned af trapperne i opgangen. Det havde regnet den sidste uge, så mine gummistøvler, som stadig stod på dørtrinnet var det nemmeste valg. De efterlod sig en lille vandpyt på trappen foran min hoveddør da mine fødder - indpakket i uldstrømper, igen havde indtaget dem. Jeg havde tjekket postkassen på vej ud af døren for at sikret mig, at A-kassen ikke havde sendt noget presserne, det var derfor jeg havde medbragt dagens avis.

 

Ved møntvaskeriet prøvede jeg at skubbe glasdøren op, ved at presse poserne med vasketøj op mod ruden. Døren gav sig ikke tilstrækkeligt. En mand inde fra vaskeriet så min masen op af ruden, kiggede først på mig med løftet øjnebryn, hvorefter han med lange skridt kom hen til døren for at åbne, hans ansigtsudtryk havde ikke ændret sig synderligt.

Med samme svuppene fornemmelse, som når en prop trækkes op af en flaske, kom jeg ind i lokalet.

Manden hed Life – det overhørte jeg under deres samtale.

- Leif, tror du ikke, at denne kan klare centrifugen?

Konen prøvede at få hans opmærksomhed væk fra telefonen. Der gik et øjeblik før han kiggede op på den bluse, hun stod med i hånden.

- Du skal bare fore tumlen med håndklæder forinden.

Hun nikkede bekræftende. Han vendte tilbage til telefonen. Mønstret gentog sig, hun arbejde, stillede spørgsmål og han superviserede. 

 

Jeg havde fyldt tre maskiner, stillet dem til forskellige tider og puttet penge i panelet. En grøn start knap på hver af maskinerne lyste, jeg trykkede dem i bund og maskinerne startede. Den rumlende lyd fra centrifugen længere ned i lokalet, overdøvede alt.

- Hvad tid er det vi skal mødes med Jens og Sanne senere?

Konen prøvede at trænge igennem larmen med sin stemme, så stoppede centrifugen.

Hendes stemme blev igen rolig.

- Jeg siger, hvornår er det vi skal mødes med Jens og Sanne?

Leif kiggede op.

- Ved halv syv tiden.

- Syntes du jeg skal tage den nye kjole på?

En popsang trængte igennem lokalet, det var hans telefon der ringede.

- Det er Leif.

Han nikkede bekræftende ud i luften.

- Forstå mig ret.

Kort pause.

- Ja klart, jeg tror bare først de reservedele kan skaffes til næste uge.

Han åbnede munden, for igen at lukke den. Kom med en bekræftende lyd.

- Så lad os sige jeg kigger forbi senere, okay?

Konen viftede med hænderne foran ham.

- Hvad er.

- Lige et øjeblik, svarede han telefonen.

Han strakte højre arm ned mod gulvet, imens han holdt venstre hånd over den nederste del af telefonen. Hans øjnebryn løftede sig – på lidt samme måde som ved døren, denne gang i retning mod konen.

- Har du glemt Jens og Sanne? 

Han løftede telefonen tilbage til øret, vendte ryggen til konen.

- Jeg kan sku ikke i aften, skal mødes med bror og konen. Men..

Den i røret afbrød ham, han stod og lyttede.

- Jeg ved det godt!

- Fuck nu af med det der, det bliver i morgen, okay?!

Han stoppede samtalen og vendte sig igen mod konen, hun var optaget af at få tøjet op af tumlen, hun holdt sit blik mod arbejdet.

 

Jeg havde taget avisen og bladret op på en side, for at se ud som om, jeg ikke lyttede. Nu hvor deres samtale var overstået, bemærkede jeg overskriften på siden ”Hvem pokker vil savne Psephurus gladius?” jeg glanede lidt ved overskriften før jeg begyndte at læse artiklen ”.. ikke et eneste land har levet op til mål om beskyttelse af biodiversiteten..” jeg gik i stå på grund af larmen, konen havde startet centrifugen igen. Jeg tyggede på de fremmedord der havde stået. Parret snakkede ikke længere sammen. Jeg bladrede videre i avisen, de første mange sider omhandle politik.

 

En banken på ruden bag mig, fik mig til at udbryde et lille bjæf imens min krop hoppede på stedet. Udenfor stod han med to bærerposer, de så tunge ud. Jeg viftede ham ind med hånden.

- Jeg vidste ikke du ville vaske tøj i dag? Sagde han.

- Jeg vidste ikke du ville handle ind i dag? Sagde jeg med et smil på læben.

 Vi grinede af hinandens kommentarer.

- Jeg mener, hvis jeg vidste det, kunne vi have fuldes, jeg har selv en del vasketøj.

- Du har da egen vaskemaskine?

- Jo, men. Vi grinede igen.

- Så havde jeg en undskyldning for at være sammen med dig.

Jeg kyssede ham på munden. Så holdt vi om hinanden, det var der jeg bemærkede, at vi havde det andet pars opmærksomhed.

- Må jeg låne den, når du har læst færdig?

Han kiggede ned mod bænken hvor jeg havde efterladt avisen.

- Jeg er faktisk færdig, du kan bare tage den.

- Tak. Buddet har smidt min foran hoveddøren, den er helt gennemblødt.

- Det skal du da ikke finde dig i, har du.

Jeg blev distraheret fordi Leifs telefonen ringede igen. Jeg bemærkede at hans intro var overraskende identisk med sidst.

- Spiser du ikke hos mig i aften?

Jeg kiggede tilbage på ham.

- Øh, hvad, øh. Jo!

Han grinede af mit svar, så grinede jeg også.

Lokalet blev overdøvet af et højt smel, vi stoppede med at grine.

- Jeg må hellere få varerne i køleskabet. Klokken syv, okay?

Han prøvede at kysse mig, men vi slog hovederne sammen fordi jeg nikkede. Poserne virkede anderledes lette, da han strøg ud af døren til vaskeriet.

 

Konen have lirket telefonen fra Leif og kastet den ind i væggen, han havde ikke nået at afsluttet samtalen.

Han havde sat sig på hug, kiggede på rasterne af telefonen, batteriet adskilt fra kroppen, SIM kortet halvt under en maskine og bagklappen uden for synsvinkel. Hans blik fulgte gulvet mod udgangen. Uden avisen havde jeg intet at skjule mig bag, han kiggede på mig, prøvede at få min øjenkontakt, jeg prøvede at skifte synsvinkel. Han rejste sig hurtigt fra gulvet, jeg rettede mig på bænken, prøvede at lede efter noget. Han gik forbi mig ud af døren.

Konen satte sig på en bænk, i sin ende af lokalet. Hun havde tåre i øjnene og hulkede, hendes blik var bedene, hun samlede hænderne og bøjede sig forover så hendes overkrop støttede på hendes arme og lår.

 

Min maskine var færdig, displayet blinkede heftigt, så mine bevægelser blev derefter. Jeg rakte ned efter en pose på gulvet til at fylde det våde tøj i, først nu tænkte jeg over hvor snavsede mine gummistøvler var, jeg kigge mig tilbage for at se efter på gulvet, der var samlet sig en smule vand hvor jeg havde siddet, men ellers var der intet at se.

 

Der var en centrifuge mere på vaskeriet, som jeg fyldte mit tøj i. Den anden havde konen stadig ikke tømt, resten af deres tøj var fordelt imellem bordet og en pose på gulvet magen til min. Ved siden af konen stod vaskepulver af det samme mærke som mit, jeg bemærkede teksten med 10 % mere.

Jeg var sulten og glædede mig til middag hos ham senere på aften. Jeg tænkte på hvilken kjole og hvilke sko jeg skulle tage på.

Jeg skulede ned til konen, da jeg tømte centrifugen, hun havde ikke bevægede sig imens jeg gik rundt på vaskeriet.

Hendes gråd blev hurtigt overdøvet af trafikstøj da jeg maste mine poser op mod ruden, denne gang gav døren efter. Solen stod højt på himlen. Jeg tænkte, at jeg ville tage på indkøb straks efter at have hængt vasketøjet til tørre, måske spise frokost ude. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...