FORHOLD

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2013
  • Status: Igang
Historien om en kvinde, der er låst fast.
En kvinde, der ikke respektere sig selv.

0Likes
0Kommentarer
396Visninger
AA

4. RENGØRING

Da jeg igen får fodfæste kigger jeg ned på tæppet og så tilbage på manden – som viser sig at være en kvinde. Bankmanden ligger røret på og haster sig hen til sin kollega.

Kvinden der har skubbet til mig, står helt tæt på, hun lugter af sprut ud af munden.

-  Flyt dig så din dumme kælling, siger hun henvendt mod mig.

- Du skal trække et nummer for ekspedition, siger manden der står lige bag sin kvindelige kollega.

- Gu’ vil jeg ej!

Hun sætter den flaske som hun har skjult i sin højre hånd for munden, hun svajer lidt i kroppen imens hun drikker. Hun tømmer flasken og smider den i skraldespanden ved standeren man trækker et nummer i.

- Den her skal betales!

Hun fægter med en lap papir i luften.

- Eller det sku den.

Hun bøvser, prøver at holde sit ærme for munden, tørrer sig om munden med det.

Mine penge ligger blafrende på disken foran damen, jeg overvejer at række ud efter dem, men kan ikke beslutte om det er underligt, når jeg ikke har skrevet under på sedlen.

- Så må vi jo tilkalde politiet, siger den mandlige bankrådgiver.

- Jeg skulle vist bare underskrive den der.

 Jeg peger mod sedlen som bankdamen holder i hånden

- Nå ja, øh ja, et øjeblik så.

Bankdamens blik flakker imellem mig og den fulde dame, så griber hun en kuglepen som hun rækker til mig sammen med papirlappen der skal underskrives. Jeg kigger ned inden jeg går tættere på, ser på den fulde dame som bliver stående i front af kassen. Jeg må underskrive med strakt arm, for hun flytter sig ikke.

Jeg skubber til sedlen, bankdamen må strække sig for at nå den.

Jeg tager pengene og går til siden.

Den fulde dame ligger sin regningslap og nogle krøllede sedler op på disken, bankdamen begynder at taste på computeren.

Bankmanden kigger mistroisk fra den fulde dame, ned på skærmen og så tilbage på hende igen.

- Kan vi bede om at se legitimation tak?!

Den fulde dame er stadig en smule oprevet.

- For helvede da, din bankbums!

Hun stikker højre hånd så dybt ned i lommen, at hun svajer i ryggen.

- Jeg må minde dig om, at vi ingen grund har til at hjælpe dig .. !

Bankdamen kigger op fra skærmen og afbryder ham.

- Drop nu det der Søren, det er unødvendigt.

Hun har ansigtet rettet mod ham, så jeg ikke kan se hendes ansigtsudtryk.

Jeg sidder på hug og observere det hele imens jeg rydder mine ting op fra gulvet.

- Får jeg betalt den regning eller hvad?

Bankmanden skal lige til at svare, men telefonen ringer.

- Sparekassen det er Søren Nielsen. Goddag igen, nej det er stadig ikke muligt at..

Han sætter sig ned med et lille smil på læben, hans stemme aftager.

- Så skulle det være i orden, hav en forsat god dag.

Bankdamen ligger en kvittering på disken. Den fulde dame trasker højlydt ud af banken. Hun rækker ned efter den tomme flaske i affaldsspanden på vej ud, flasken klingre da den rammer kanten. 

- Alt okay dernede?

Bankdamen stiller sig ud på den anden side af disken og kigger ned.

- Jeg tror jeg har fundet mit kort

- Det var da dejligt, andet vi kan hjælpe dig med?

Jeg ryster lidt forvirret på hovedet, skovler det sidste indhold ned i tasken, rejser mig og går mod døren.

- Du må have en forsat god dag, råber bankdamen oppe fra disken.

Døren smækker bag mig.

 

Tilbage i supermarkedet er mine varer ikke længere ved kassen. Det er en anden kassedame der nu sidder bag disken.

- Undskyld men jeg..

Kassedamen afbryder mig.

- Jeg er lige ved at ekspedere en anden kunde, stil dig venligst om i køen.

Kunden er en ældre dame som kigger anspændt på mig. Jeg stiller mig bag hende og venter.

- Hej Else, råber en ældre damestemme bag mig.

- Næh er det ikke Bodil fra onsdagsbingo?

Kassedamen kigger op.

- Bodil, du tror det er løgn, det jeg vil fortælle dig.

- Næh hvad er det Else, ud med sproget?

De to ældre damer står og snakker bag om min ryg. Kassedamen er færdig med at scanne varerne, men venter et øjeblik.

- Jeg ringede ned tidligere, eller jeg tastede forkert nummer – du ved min hukommelse, men nå ja, så da jeg kom herned tror du så ikke, at alt det jeg ville have haft bydrengen op med, bare lå klar?

- Hvordan kan det dog lade sig gøre Else?

- Jeg ved det ikke, men jeg snakkede med den her dame, yngre model, som jeg læste min liste op for, først da jeg var færdig, sagde hun jeg havde fået forkert nummer.

- Gud hvor underligt!

- Ja ikke? Og så lå det hele klar ved kassen, det var den sidste medisterpølse de havde, du ved hvor meget min søn holder af..

Kassedamen rømmer sig.

- Gud ja, jeg står da bare og snakker, hvor meget?

Else tager to sedler op af pungen.

- Vent, jeg har vist også 5.

Hun lyner den lille lomme i pungen op og leder.

- Nå nej så, der var ikke nogen.

Så vender hun siden til kassedamen igen.

- Bodil du må komme op til noget middagskaffe.

- Vil du have kvitteringen med?

Kassedamen har lagt byttepengene i den lille skål på disken. Else ryster på hovedet og kigger straks tilbage på Bodil, imens hun skovler indholdet ned i pungen.

- Det vil jeg meget gerne Else, skal da også lige høre med din søn…

Så bliver det min tur, kassedamen stopper mig i at lytte med.

- Hvad kan jeg hjælpe med?

- Øh, jeg.

Jeg kigger forvirret rundt.

- Vil gerne bede om 20 af de røde.

Kassedamen rækker ud efter smøgerne, hun kan ikke nå dem.

- Jeg kan måske lige få dig til selv at tage dem?

Jeg tager en rød pakke ud af automaten der hænger ned fra loftet. Så gentager det evenelige mønster sig, jeg bemærker kun lyden fra kortmaskinen.

- Forsat god dag.

Tak råber jeg tilbage, næsten henne ved udgangen, Else står og venter på Bodil ved kassen, deres samtale har kørt uden stop.

 

Hjemme igen sætter jeg kaffe over og åbner pakken med smøger. I den hvide køkkenskuffe med plaster, hovedpinepiller og rudekuverter finder jeg en pakke tændstikker og tænder den første. Jeg hoster en del da jeg tager det første hiv. Jeg skodder cigaretten i håndvasken og sætter mig ned med kaffen. Efter et par slurke af kaffen beslutter jeg at prøve igen. Jeg sætter smøgen for munden, holder mig for næsen, suger røgen ned i lungerne og holder vejret. Der går få sekunder før jeg giver op og hoster voldsomt samtidig med, at jeg gisper efter vejret. Det fremprovokere min hovedpine så jeg rækker ned i skuffen efter flere piller, pakken er tom og så ringer telefonen.

- Hallo?

- Hej skat, alt okay? Du lyder lidt underlig.

- Jeg er lidt forpustet af al den rengøring.

- Er du ved at gøre rent nu?

Jeg nikker.

- Er du der?

- Ja, jeg har bare stadig ondt i hovedet.

- Måske du skulle få lægen til at se på det.

- Ja.

- Skal du ikke ned i salonen?

- Susanne skrev en besked om, at jeg bare kunne komme lidt senere i dag.

- Okay, jeg ville bare høre om du køber ind på hjemvejen?

- Jeg skal jo mødes med Kamilla.

- Det sagde du godt, så laver jeg mad til du kommer hjem, noget bestem du vil have?

- Bare ikke medisterpølse.

- Okay, hvorfor ikke medisterpølse?

- Jeg så bare et program i TV.

- Var du ikke midt i rengøringen?

- Jo, men forleden.

- Okay, så laver jeg noget der ikke er med medisterpølse. Hvad tid er du hjemme?

- Omkring syv.

- Okay, du kan jo skrive hvis det bliver senere.

- Okay, ses.

- Hej skat.

Jeg venter i røret til biplyden bekræfter han har lagt på. Så taster jeg nummeret til arbejdet ind.

- Det er Susanne.

- Hej, jeg bliver nød til at tage til lægen inden jeg kommer.

- Er du okay?

- Ja, jeg har bare ondt i hovedet igen.

- Du kommer bare når du kan, tror du det er noget med produkterne?

- Hvad mener du?

- Kamilla så bare noget i TV forleden, noget om skadelige kemikalier i hårprodukter. Kan det være det?

- Måske, jeg kan høre lægen.

- Gør det og tag den nu bare med ro, vi klarer os.

- Tak.

Jeg glemmer at sige farvel inden jeg lægger røret på. Så sætter jeg mig ned med kaffen og bladre lidt i avisen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...