FORHOLD

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2013
  • Status: Igang
Historien om en kvinde, der er låst fast.
En kvinde, der ikke respektere sig selv.

0Likes
0Kommentarer
396Visninger
AA

2. INDKØB

Jeg mærker en prikken på min højre skulder, mit ansigt ligger i en vandpyt på gulvet, alt er meget sløret. Han står over mig, med et håndklæde hvilket hårdt rundt om livet. Det bemærker jeg, fordi det skubber en smugle op i noget kød i siderne, han har ellers ikke et gram fedt forkert på kroppen.

- Skal du have en hånd?

Jeg skal til at sige noget, men han afbryder.

- Du må være gledet i vandet.

Han rækker sin højre hånd ned til mig som jeg griber fat i, han støtter min venstre skulder med den frie hånd. Jeg kommer op i oprejst stilling foran ham. Vi står sådan et øjeblik. Holder øjnekontakten.

- Jeg har ondt i hovedet, siger jeg så.

- Der er panodiler i køkkenskuffen, siger han.

- Tak.

- Husk at tage min osteskærere op af affaldsspanden, du kan bare hælde lidt kogende vand ud over den, så er den så godt som ny.

Jeg nikker. 

 

Han går mod soveværelset, et skab åbnes, jeg kan høre ham rode i tøjet. Han stikker hovedet ud gennem døren fra soveværelset, så jeg kan se ham fra gangen.

- Hvor har du lagt min sorte skjorte ?

Jeg går hen til døren, han har smidt det våde håndklæde på sengen, det ligger i den venstre side, det er min del af sengen.

- Min skjorte? Vrinsker han.

Jeg går forbi ham hen til skabet, jeg mærker, det gnistre lidt i min krop da jeg står tæt på, han dufter af den parfume jeg har givet ham.

Han har gennemrodet skabet, de nystrøgne skjorter ligger hulter til bulder, jeg finder den han søger nederst i bunken og rækker den til ham. Imens han tager den på, finder jeg et par bukser der matcher, strømper og slips. Jeg binder først slipset omkring min egen hals, rækker det til ham.

Han laver en højtidelig bevægelse med armen, op i luften, med hånden udstrakt som afsluttes i et let buk i min retning.

- Om få lov ? siger han så.

Jeg går tæt på, hans højre hånd på min hofte og venstre i min hånd, han nynner en melodi, imens han danser rundt med mig i strømpesokker.

Vi griner højlydt idet vi falder om på sengen, han lander på det våde håndklæde, men nævner det ikke. Vi holder øjnekontakten længe før det bliver til våde kys, de er dybe og en smule stønnende, en hånd glider ned af mit bryst, jeg vrider min krop forsigtigt, bliver slap i skulderen og lader hovedet falde ned til siden.

- Klokken er halv, siger jeg så.

Han kigger hen på uret og så ned på mig, han siger ikke noget, men det er heller ikke nødvendigt, jeg forstår hans blik.

 

I gangen bukker han sig ned, tager fat bagerst på skoen og støtter sig til væggen, løfter det venstre ben og træder ned i den, imens han beholder grebet bagpå. Han gentager mønstret. Skoene er nypudsede, men han har for travlt til at bemærke det. Han kysser mig på kinden før døren smækker bag ham.

 

I samme køkkenskuffe som plastret, finder jeg panodilerne, jeg skubber to ud af folien så de lander på køkkenbordet, stryger dem ned i hånden og sluger dem samtidigt. Finder et glas på en af hylderne og lader vandet løbe til det bliver koldt. Tager køkkenrullen, tørre blodet op fra gulvet, fisker osteskæreren op af gulerødderne og sætter vand over i elkedlen, på vej ind i soveværelset ringer telefonen.

- Det er Else, siger en ældre damestemme i den anden ende af røret.

 Jeg siger ikke noget, så stemmen forsætter.

- Jeg vil gerne have medisterpølsen fra side tre, et glas syltede agurker, en pose af de nye danske kartofler, en liter mælk og en halv piskefløde.

Jeg noter det på en blok - som ligger ved siden af telefonen, imens hun snakker. Da hun er færdig, siger jeg hun har fået forkert nummer, hun undskylder og vi afbryder samtalen.

Jeg går tilbage i køkkenet hvor vandet har kogt færdigt, hælder det ud over osteskæreren for herefter at vaske den op og ligge den tilbage på sin plads i skuffen. Går ind i soveværelset, rydder op i skabet, ligger det våde håndklæde over en stol og klæder mig på. I stuen river jeg papiret med den ælde dames indkøbsliste af blokken og smækker døren efter mig.

 

På hjørnet af gaden ligger supermarkedet. Jeg tager en kurv under armen og finder indkøbslisten frem. Medisterpølsen er første punkt på listen. Damen foran mig tager den sidste pakke, før jeg når hen til køledisken, jeg tager en pakke oksekød i stedet.

Det vrimler med kvinder og børn i de smalle gange, jeg er ved at falde over en barnevogn på vej hen til mælken, damen med barnet flytter den.

- Undskyld, siger hun.

 Hun parkere barnevognen foran konservesvarerne, som jeg prøver at række ud efter, hun flytter den tilbage i midtergangen og smiler til mig.

- Sådan er det at have børn, siger hun så.

- Først er det så romantisk, man glemmer det også bliver dagligdag.

Har du selv børn?

- Vi ventede os, men. Jeg afbryder mig selv, skal til at forsætte.

- Du har medister på din indkøbsliste, indskyder hun så.

- Jeg tror, jeg tog den sidste.

Hun drejer rundt på hælen, kigger mig over skulderen, holder en finger på min indkøbsliste og forsætter.

- Her, tage du den, så snupper jeg din pakke med oksekød.

Jeg skal til at protestere.

- Hyggeligt at møde dig.

Hun skynder sig at balancere ned igennem gangen med mit oksekød, og en pakke kornefleks i den hånd som ikke kører barnevognen. Hun vælter nogle opstillede varer, men har for travlt til at gøre noget ved det.

Jeg står lidt og kigger på pakken med medisterpølsen, den ser snasket ud, udløbsdatoen er sat til i morgen. Jeg ligger den ned i kurven, tager en kuglepen op af min taske og krydser den af på listen.

 

Jeg står ved kassen.

- Kan jeg få en pose, siger manden foran.

- Stor eller lille, siger kassedamen.

- Stor.

- Det bliver trehundrede firehalvfems en halv.

Manden sætter sit kort i maskinen, det udløser en lyd.

- På beløbet.

- Vil du have kvitteringen med?

Manden hører hende ikke.

- Må jeg bede om en kvittering, tak!?

Hans irritation gør kassedamen nervøs. 

 

Mønstret gentager sig.

- Det bliver hundredfiretres,  siger den stadig nervøse kassedame.

Jeg fisker min pung op af tasken, leder efter kortet, men finder det ikke. Bag mig, kan jeg hører en fod, der i en rytmisk bevægelse rammer gulvet.

- Alt okay? Siger kassedamen.

- Jeg tror jeg har glemt mit kort, du kan bare ekspedere den næste.

Jeg går til siden for at stikke min hånd længere ned i tasken. Jeg kan ikke finde det.

- Kan mine varer ligge her, imens jeg går i banken? Siger jeg.

Kassedamen lavet et svagt nik til mig.

Hun er ved at ekspedere den trippende kunde. Hans øjne søger mit blik da jeg fratager ham hendes opmærksomhed. Vi kigger begge tilbage på hende, da hun besværet prøver at finde stregkoden på en kylling.

 

Banken er næsten tom, jeg går direkte op til damen bag disken. Jeg rækker hende mit kørerkort, for derefter at bede om trehundrede kroner. Bag hende er en kollega travlt optaget af en telefonsamtale, han fægter med armene når han skal forklare hvad han mener. Det er noget med et forbrugslån han ikke kan hæve yderligere.

Hun trykker en knap på disken ned, så en plade foran hende åbner, tager en tohundrede- og en hundredkronseddel op og ligger foran mig. En maskine på hendes venstre side, spytter den seddel ud jeg skal underskrive. Lyden fra maskinen gør jeg kun svagt hører døren ind til banken gå op. Maskinens lyd aftager. Kollegaen har stoppet telefonsamtalen, men står stadig med røret i hånden, han kigger i min retning, ligesom damen bag disken.

Jeg kan høre skridt der nærmer sig, fornemmer en person bag mig, kan mærke hans åndedræt i nakken - ved med det samme, at det er en mand.

Jeg får en albue i siden som får mig til at miste balancen. Indholdet af min taske dækker det lille område af det blå gulvtæppe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...