FORHOLD

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2013
  • Status: Igang
Historien om en kvinde, der er låst fast.
En kvinde, der ikke respektere sig selv.

0Likes
0Kommentarer
398Visninger
AA

1. GODMORGEN

Jeg forsøger forgæves at rette lagnet ud, ved at fører venstre hånd om på ryggen og presse i retning af sengekanten. Mine øjenlåg er tunge af søvn, så jeg har svært ved at skabe fokus. Der står noget hvidt i front af mig, det er en kommode med seks låger og en lampe på toppen. Jeg vender mig rundt og kigger direkte ind i øjnene på en mand som ligger i sengen, øjenkontakten bibeholdes så længe, at jeg føler jeg må sige noget.

- Godmorgen, har du sovet godt?

Der kommer en tilfreds brummen fra ham, som efterfølges af et gab der smitter. Han fører hovedet op og ned i et svar, inden han forsætter.

- Du har vendt dig en del i løbet af natten, har du sovet dårligt?

Det sidste fortæller han i et nyt gab, så det mere lyder som en hest der vrinsker, men jeg forstår hans ord.

- Lagnet er kravet op under mig i løbet af natten, siger jeg så.

- Laver du ikke morgenmad, jeg vil gerne have to stykker med ost, kaffen bare sort?

Han afslutter sætningen og vender sig om på ryggen.

Hans ord samler sig i mit hoved, jeg protestere, men en svag snorken opfylder rummet. Jeg er for vågen til igen at gå til ro, en irritation har samlet sig i min krop.

 

Solen laver genskin i de hvide køkkenlåger så mine øjenlåg presser sig sammen, jeg rækker ud efter noget i køkkenskuffen og skær mig. Blodet fra min finger laver en lille rød vandpyt på det hvide køkkengulv. Jeg står sådan, dryppende et øjeblik, og venter på smerten.

Jeg åbner skabet over komfuret, min næse reagere i et nys, der får min skulder op til ansigtet, en lille å af snot søger nedad.

På den første hylde står hvide bøtter med krydderier pakket tæt sammen, ovenover hvide opbevaringsbøtter stablet eller mindre bøtter samlet i større, her er intet plaster at se.

Jeg søger ned igennem skuffer og skabe til jeg finder en halvtom skuffe, den indeholder en hvid saks, nogle uåbnede rudekuverter og så en pakke plaster med børnetegninger, jeg vikler et om min finger.

Så åbner jeg køkkenlågen og griber ud efter osten. Jeg forestiller mig hvordan blodet fra min finger bliver presset tilbage, på grund af grebet om den bløde, fedtede ost.

Osteskæreren er blodig, så jeg beslutter at smide den i affaldsposen under køkkenvasken. Jeg tager en stor køkkenkniv og skærer et tykt stygge ost, skærer et stygge mere og ligger det på tallerkenerne sammen med brødet, blander pulveret op med vand, så det bliver til kaffe og vender tilbage til soveværelset, jeg er ved at snuble over en hvid lænestol på vejen.

 

Bakken stiller jeg imellem os på sengen, vækker ham med et lille skub. Han kommer med et bjæf og slikker sig om munden, imens han fokusere på bakken. Uden at sige noget tager han en bid af ostemadden, en slurk af kaffen og så en bid af mere, sådan forsætter han til de to skiver brød er væk og koppen er tom.

Da han er færdig slår han sig glad på maven, kigger op og ser jeg betragter ham, han løfter det ene øjnebryn spørgende.

- Kunne du ikke finde osteskæreren? Siger han så.

Jeg ryster på hovedet.

- Den lå øverst i køkkenskuffen i går, har du tjekket ordentligt efter?

Han kaster dynen til siden og træder ud i sine sutsko, de forestiller et dyr af en slag, måske en hvid kanin. Han forsætter ud af min synsvinkel, så kan jeg høre ham rumstere med køkkenskuffen, han kommer hurtigt tilbage i rummet.

- Der er blod på gulvet ? Hans stemme på en gang næsten forpustet og tavs.

- Har du tabt det?

Jeg rækker min plaster indpakkede finger op i luften, han stirre på fingeren et øjeblik. En bil alarm skærer sig igennem luften, så vender han sig rundt.

 

Jeg kan høre vandet der rammer kummen, vandhanen der tændes og slukkes. Så en rumsteren fra køkkenet og en låge der smækker.

Hans skridt igennem gangen og stuen, så er han tilbage i døråbningen.

- Har du smidt min osteskærer ud, den ligger imellem de revne gulerødder? Han afventer ikke mit svar. Jeg kan høre døren til badeværelset smække i.

 

Jeg følger efter ud af soveværelset, ind i stuen, ud i gangen, og hen til døren ind til badeværelset, alt i denne lejlighed er meget hvidt. Jeg banker på døren, han åbner uden at slukke for vandet.

- Ja ? Råber han spørgende derinde fra. Jeg åbner døren lidt på klem, han trækker forhænget til siden, men slukker stadig ikke for vandet.

- Jeg kan ikke mærke mig selv, siger jeg så.

- Hvad mener du ? siger han med lidt vand der løber ud af munden.

- Jeg har fået en abort, siger jeg så.

Han slukker for vandet, uden at sige noget.

Jeg opdager lyden af fuglesang, fra bag det lukkede toiletvindue. Han går hen imod mig, vandet drypper på det hvidmalede trægulv, der samler sig en lille sø af vand fra hans krop på gulvet. Han står helt stille sådan, lyden er som en utæt vandhane, der holder én vågen om natten. Så ser jeg hånden komme imod mig, men jeg registrere den først rigtigt da den er plantet på min kind, så kommer smerten. Jeg kan stadig høre fuglesang, da jeg går i gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...