Big Secrets - 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Stephanie melder sig til en One Direction konkurrence, og tror hun ingen chance har. Men et lod, er nok til at kunne vinde. Men hvad nu, hvis One Direction slet ikke ved, at der er en konkurrence med dem? Og Stephanie og hendes veninde står inde på One Directions hotelværelse? One Direction selv, har ingen ide, om hvad der foregår. Ikke en gang Liam, som er den af alle drengene der husker alle planer. Og, hvad sker der, når en hvis Niall Horan pludselig får stor indflydelse på Stephanies liv?

6Likes
8Kommentarer
404Visninger
AA

1. Prolog

Nå, jeg skal vel fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder Stephanie, jeg er 17 år og bor stadig med mine forældre. Jeg har langt mørkt hår, har brune øjne og elsker drenge. Hvem gør ikke det? 
"Moaaaar, hvad skal jeg lave? Jeg keder mig" Hun var lige kommet hjem fra arbejdet, hun arbejdede som sygeplejerske. Hun sagde:"Søde skat, hvis du ikke har noget at lave, så må du gerne tage støvsugeren og støvsuge her i køkkenet." "Ej, ved du hvad jeg går bare ind på mit værelse og ser fjernsyn." Min mor smilte til mig. Jeg lagde mig ned i min overfede designer sofa, som min far havde købt til mig. Min far er meget rig, han er ejer af Google. Han arbejder ALTID, så jeg ser ham ikke særlig tit. Nå, jeg lå i min sofa, og så Nyhederne, jeg så lidt af det, og så kom der reklamer. Jeg lå i min seng og spillede Flappy Bird, da jeg døde, kiggede jeg hurtigt op på fjernsynet og så 5 lækre drenge oppe på skærmen. Der var en stemme i reklamen som sagde: "Hvis du vil møde de her 5 drenge også kendt som One Direction, er det eneste du skal gøre at skrive 1D til det her nummer" også pegede hun øverst på skærmen. Jeg fangede min mobil, jeg havde sat til ladning på sengen, og tastede nummeret ind. 2 minutter efter fik jeg en sms tilbage fra det nummer jeg lige havde skrevet til. På sms'en stod der:

Kære Kunde, Du er nu med i lodtrækningen, hvor du kan komme med One Direction til Paris, vinderen vil blive nævnt i Nyhederne på Fredag kl. 18.00.   

 Jeg vidste slet ikke hvem One Direction var, jeg syntes bare de så søde ud på fjernsynet. Men nu må vi jo bare se om jeg overhovedet vinder. "Jeg vinder ALDRIG noget" råbte jeg højt. Min mor kunne åbenbart høre det for hun kom ind lidt efter og spurgte:" Skat, er du okay" jeg svarede:" Ja, jeg har det helt fint" og lagde mig ned i sengen. Jeg ringede til min veninde Josefine, og spurgte om hun kunne komme over. Lidt efter ringede det på døren, det var Josefine eller Jose som jeg plejer at kalde hende. Hun var kommet ind, og vi sad nu på værelset og snakkede. Hun havde hendes mobil med, og hun havde et cover på hendes mobil med nogle drenge på. Jeg havde set de drenge et sted før. Jeg spurgte:" Jose, hvem er det du har på dit cover?" og pegede. Hun sagde: "Søde, ved du ikke det?" "Det er jo det største boy-band i verden." "OMG" sagde jeg. "Jeg er med i en konkurrence hvor jeg kan komme med dem til Paris" Josefine sagde:"OMG, hvor snyd" "Hvornår findes der en vinder?" Jeg svarede: "På Fredag kl. 18.00" Hun sagde:" Jeg vil blive så JALOUX." Josefine tog hjem lidt efter. Det blev aften, og min far kom selvfølgelig først hjem kl. 23.00, så jeg så ham egentlig kun i en time hver dag. Sådan er det vel at have rige forældre. Jeg gik ud til min far som sad i stuen, jeg spurgte: "Far, hvorfor er det du altid arbejder?" Han sagde: "Skat, du ved godt at arbejdet betyder meget for mig, men dig og mor betyder mere." "Okay" sagde jeg "godnat" sagde min far, "godnat" sagde jeg tilbage. Jeg gik indtil min mor i soveværelset for at sige godnat. Hun lå i sengen og var græde færdig. Jeg spurgte: "Mor, hvad er der galt?" Hun svarede: "Skat, jeg tror snart ikke jeg kan klare mere." "Hvad mener du med det?" spurgte jeg. Hun sagde:" du ved, med mig og far." "Han arbejder HELE tiden." "Jeg har lige snakket med ham" sagde jeg. "Hvad snakkede i om?" spurgte hun. "Han sagde at han arbejdede meget, men at han altid vil elske os højere end arbejdet" "Ja, det vidste jeg han ville sige." sagde mor. "Men dem han elsker skal han være sammen med det meste af livet, og jeg tror han er forelsket i hans arbejde." Jeg var helt mundlam, for min mor havde jo ret. Jeg gik bare, for jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige.                                                                                                                                                                            

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...