Mixed signals? (PAUSE PÅ UBESTEMT TID)

16-årige Lina er lige flyttet til London sammen med sin bedste veninde, Sophie. Der møder Lina, Zayn fra One Direction. Zayn med de smukke øjne, Lina kan næsten ikke få øjnene fra ham. Hun er faldt for ham, men er hendes kærlighed gengældt? Men hvad skal Lina gøre da Zayn en dag tager hendes hænder og trækker hende udenfor, mens de er til en fest?...

2Likes
2Kommentarer
499Visninger
AA

2. Forfremmelse og forvirring

Lina's synsvinkel: Jaaaa

HURRAAAA

Whoop whoop

Awsome daaaay!!I gætter aldrig hvad der lige er sket for miiiig!!!

Gør i?...nej vel, nå men okai på nu!

3....2....1....

NU!!

Jeg er blevet Forfremmet!!!!!! Åhhadada den havde jeg sgu ikke set komme, men fuck hvor er jeg ovenud lykkelig. Jeg er seriøst nød til at fortælle det til Sophie.

...

Hvis jeg da vidste hvor hun var?...Neii nei nei hun har bare stadig at være her hu kan da ikke bare gå uden mig. I dag er det vores tøøøøøsehyggetur, vi skal shoppe og ind og se en film. I vil sikker også gerne vide hvilken film vi skal se...men sandheden er...at jeg ikke ved det. Yup jeg er ligesom en guldfisk. boble boble.

Hai jeg er en guldfisk med 3 sekunders hukommelse *bobler*

Yeeeeps velkommen til mit liv som guldfisk.

Neej jeg er nødt til at finde hende, først er hende sko her stadig?...neej de er her ikke.

Hun er nødt til at væ....

"ARRGHH"

Som den jeg nu er hopper jeg selvfølgelig bagud og lander på røven. Og Sophie står selvfølgelig bare og griner ad mig...som hun altid gør hvis sådan noget sker. Typisk.

"D-d-du skulle have s-set dig selv" prøver hu at sige samtidig med hun prøver a lade være med at grine.

Så gå da vææk. Må jeg ikke godt slå hende ned med en havenisse..bare en lille stor smule? Jeg er altid den det skal gå ud over, og når jeg prøver med gengæld....

dam dam daaaam..

Går det stadig ud over mig selv. Hvor jeg bare heldig. Nej vel.

"Heeey" halv mumler jeg bare til hende.

Uden jeg har lagt ærke til det har hun rakt en hånd ned til mig. Men nej jeg vil ikke tage den. Nope. Nej. Aldrig

"Kom nu Lina, ellers når vi ikke ud at shop..."

Svuuusj, og så står jeg op.Dét skal hun ikke sige 2 gange..ikke engang en hel gang, men ja...hahahah. Jeg hr en underlig form for humor vidst.

"Halloooo, Liiinaaa, er der nogen hjemme" spørger Sophie. Først der opdage jeg at jeg stod og stenede.

"Nej, kan du ikke se det?" svarer jeg bare. Sophie sukker bare opgivende af hende. Så skulle hun prøve at vække sig selv, jeg sige dig hun er ikke til at vække! Og det sjove er, jeg er faktisk den der tager mest ansvar her. Så kan man tale om at sukke når man er mig.

Hmm gad vide hvis jeg en dag i weekenden lod hende om at vække mig, det vil vel sige ve tre-tiden ca. Kan jeg vente så lang tid med morgenmad, sikkert ikke.

Nårhh ja så var der noget jeg lige skulle sige...øøhhh ja ser du, jeg har glemt det...jaayy guldfisken er tilbage.

3..2..1..whoop og så stod jeg med jakke og sko på, og imens stod Sophie bare og kiggede på mig som om jeg er var mærkelig. Hvilket jeg nok også er.

JEG KAN HUSKE DET!! Jeg ville lige præsentere jer fooor....

*trommevirvl*

SOPHIE!  min bedste veninde siden børnehave, hvilket må væe ca. 12 år ialt så.

Nå ja men Sophie er den høje, lyse, brunblonde pige, som får alle drenge til at vende deres hoved efter hende.

Og så er der mig, som er den lave, mørke, mørkebrunettede pige, som måske holder sig lidt i baggrunden.

Jaaa det var så det jeg havde glemt i mit guldfiske øjeblik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...