Bulletproof

En ganske almindelig dag i London der ender ud som alt andet end normalt. Klokken er lidt over tre om eftermiddagen, da to mænd træder ind i den nærmeste Costa Coffee og skyder to personer. Otte personer holdes indespærret på ubestemt tid. Jenna Jones der arbejder i butikken, forsøger at holde styr på situationen, hvilket ikke viser sig at være noget let job, når flere skud bliver affyret, timerne går, og selveste Harry Styles er i butikken. Mændene nægter at slippe dem fri, før en løsesum er blevet betalt, men hvor mange liv vil det koste undervejs?

238Likes
431Kommentarer
15164Visninger
AA

1. Prolog

 

Et højt brag lød igennem den lille butik. Panisk kiggede jeg rundt, for at se hvem skuddet havde været rettet imod. Det skingre skrig fik mit blik til at flyve hen til en dame midt i trediverne, der faldt sammen på gulvet med hænderne for brystet. Blodet dannede hurtigt en pøl, der stod i tydelig kontrast til de hvide gulv.

Jeg ville hjælpe. Det ville jeg virkelig, men allerede efter et lille skridt imod den sårede dame, blev pistolen rettet imod mig. Jeg holdt vejret, og bakkede hurtigt tilbage igen, mens jeg mærkede tårerne presse sig på.

En af de mandlige kunder trådte pludselig hen imod damen, der stadig lå og vred sig i smerte på gulvet. Endnu et højlydt skud blev affyret, før nogen af os nåede at reagere. Endnu en person lå nu på det kolde gulv. Manden der havde forsøgt at komme damen til hjælp, var ikke nået mere end få skridt, før det var gået ud over ham.

”Hvis nogen bevæger sig, bliver i de næste!” skreg en af mændene med maskerne, og holdt truende pistolen frem foran sig. Jeg tvivlede ikke et øjeblik på hans ord, og jeg kunne ikke gøre andet end at se til, mens livet langsomt sivede ud af de to personer, der ikke lå mere end få meter fra mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...