From Hate to Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang
den 18 årige Maddie som skal på ferie i NYC. Alle Maddie´s veninder er vilde med One Direction, og Maddie kan virkelig ikke se hvad de ser i de britiske drenge.
En dag da Maddie er ude og shoppe for sig selv i byen støder hun ind i drengene, og de kan ikke rigtig forstår hvorfor Maddie reagere som hun gør. Maddie kan ikke ta Harry styles, hun syntes at han er irriterende, og alt for selvglad. Men den største overrraskelse kommer da Maddie finder ud af at Harry har søgt ind på sammen Hotel som hende og hendes familie.

16Likes
21Kommentarer
1550Visninger
AA

15. You and Me... Are we?

Jeg smækkede døren bag mig og løb ned af gangen. Jeg løb ned til Harry´s dør og åbnede den forsigtigt, og der sad han. Midt på sengen iført en Tanktop og et par jogging bukser. Hans hår var vindblæst og vildt. Han sad med 2 starbucks kaffer i hver sin hånd, og da jeg smækkede døren efter mig så han op. Han rejste sig op med et set. " Hvor var du?" spurgte han forvirrede og der var kræft på hans stemme. Jeg gik hen til ham og vores læber mødtes. " det spørger jeg også dig om... Men jeg kan se at du har været på Starbucks for at hente Kaffe" Mumlede jeg og så ham dybt i øjnene. Hans forvirrede blik blev hurtigt blødt og hans øjne smilede. Han rakte mig den ene og jeg så på koppen. Jeg bed mig læben og løftede det ene øjenbryn mens jeg så på Ham. Det var nemlig ikke Maddie der stod på koppen. Harry begyndte at grine og jeg rystede på hovede. Der stod: " Poop". Han må virkelig ha haft det sjovt. " Wow!!.. det skal du få betalt Mr. Styles" sagde jeg, da jeg satte koppen på bordet og smed ham på sengen. Jeg satte mig på ham, og han kiggede på mig.

"Maddie du er så smuk.!" sagde han og lagde en hånd på min kind. Jeg smilede. " Du er nu heller ikke så slem" sagde jeg og tog hans hånd og kyssede den. Harry grinede. " haha.. syntes du jeg er smuk!?" sagde han og så på mig med et smil der ikke kunne få mig til at stoppe med at smile selv.

Jeg rødmede. " Ja det syntes jeg!" sagde jeg og så ned. Harry satte sig op og kyssede min kind.

"Hvad har ændret sig??.. Jeg mener dine føelser for mig... du haede mig jo starten?.. hvorfor gjorde du egenlig det??" sagde han og nussede min kind.

Jeg tog hans hånd. " jeg ved det faktisk ikke... Tror vist bare jeg var stædig, og så indså jeg vist også at du faktisk ikke var så slem alligevel" sagde jeg og så på ham. Harry kiggede nysgerrigt på mig, mens han strøg noget af mit hår om bag øret. Han smilede " stædig var du ihvertfald.. Irriterende stædig xD" sagde han og vi grinede sammen. " Maddie.. Jeg er sku forelsket i dig" sagde han lige pludselig. " jeg tror... Jeg tror jeg elsker dig" sagde han, og jeg så op på han ned et sæt. " hvad..." Mumlede jeg og fik en klump i halsen. " jeg elsker dig... Jeg er helt vildt og adeles forelsket i dig..." Sagde han igen og rettede sig op. Jeg blev tør i halsen. * åh nej... Hvorfor lige nu* tænkte jeg, jeg prøvede at vise ham at jeg var glad og forsøgte at smile, men han så lige igennem mig. " okay hvad er der galt?" Sagde han og tog min hånd. 

" Ikke noget.." Sagde jeg og løj. Han rynkede øjenbrynet. " hold nu op Maddie... Hvad plager dig?" Sagde han og lagde armen om mig. Jeg tog en dyb indånding, - jeg kunne ikke klare det længere... Jeg var nødt til at såre ham.

" Harry det går ikke at vi er sammen... Jeg rejser om 3 dage.. Så det går ikke at du elsker mig og forelsket dig i mig, jeg kan ikke klare det.... Det gør så ondt på mig at såre dig.. Men vi ville ikke kunne holde kontakten.. Og hvis vi kunne så ville jeg savne dig for meget... Så det jeg prøver at sige er.., at jeg simpelthen bare ikke kan klare et " long distance relationship" lige nu.. Det går bare ikke" sagde jeg og fik tårer i øjnene. Jeg så på ham. Hans ansigt var helt blankt. " du er nødt til at lade mig gå" hviskede jeg, og så væk.. Det var hårdt at se ham i øjnene lige nu. 

Han rev sig løs fra mig, og stod ud af sengen. " forhelvede Maddie... Skulle du lige ødelægge det?!!... Kunne du ikke godt ha ventet?" Sagde han og vendte sig mod mig. Hans øjne var våde af tåre, og han var bleg. Jeg rejste mig og gik over mod ham. " Jeg ved godt det er hårdt.. Men.. Men jeg syntes jo bare a du skulle vide at vi ikke havde så meget tid... Og... Det er jo ikke fordi jeg ikke også elsker dig... Det må du ikke tro at jeg ikke gør... Det gør jeg" hviskede jeg og rakte ud efter ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...