From Hate to Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang
den 18 årige Maddie som skal på ferie i NYC. Alle Maddie´s veninder er vilde med One Direction, og Maddie kan virkelig ikke se hvad de ser i de britiske drenge.
En dag da Maddie er ude og shoppe for sig selv i byen støder hun ind i drengene, og de kan ikke rigtig forstår hvorfor Maddie reagere som hun gør. Maddie kan ikke ta Harry styles, hun syntes at han er irriterende, og alt for selvglad. Men den største overrraskelse kommer da Maddie finder ud af at Harry har søgt ind på sammen Hotel som hende og hendes familie.

16Likes
21Kommentarer
1536Visninger
AA

11. Unexpected!

Da jeg havde gået et stykke tid, så jeg en i regnen. En høj skygge kom over imod mig. Jeg kunne ikke se hvem eller hvad det var, pga af regnen og mørket. Jeg forventede at personen ville rykke sig, og han forventede åbenbart det samme. Så vi stødte direkte ind i hianden. Jeg snublede bagover, og personen greb mig i mit fald. Jeg kunne se at det var en dreng, og da jeg så op stirrede jeg ind i et par  velkendte flaske grønne øjne. Harry!. Selvfølgelig var det Harry. Han skulle sikkert over til drengene.

Jeg sank en klump, og vi stod længe og stirrede på hinanden. Regnen drev ned af Harry´s ansigt, og jeg kunne se at han var anspændt, og han var tydeligvis stadig sur. Før havde han været min værste fjende, og nu... nu var han bare svær for mig at glemme, og  nu var han smuk. Harry hev mig op, og gik videre. Jeg stod alene i regnen, og så ham gå. " Hey!!" råbte jeg og løb efter ham. " Lad mig være!" mumlede han og viftede med sin hånd.

" Nej jeg gider ej... STOP SÅ!" råbte jeg og løb op foran ham, og pressede mine hænder mod hans brystkasse.

Harry stoppede og kiggede på mig. Han var ophidset, jeg kunne se det på ham. Han slog ud med armene. " Hvad vil du med mig?!!... du opfører dig som en total idiot, så sviner du mig og mine venner til... og nu tigger du mig om at blive din ven???!!... jeg ved slet ikke hvad du hedder... jeg prøvede at være venlig, efter du sneg dig ind i mit værelse, og så blev du skide sur!.. hvad sker der for dig... tror du helt ærligt at jeg gider at være venner med dig?" råbte han og stirrede på mig. Jeg var mundlam, og pludselig vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige. Harry stirrede på mig, med et uforstående blik.

" Fint... bare gå.." sagde jeg og gav slip på ham.  Jeg drejede om på hælen og gik den vej jeg skulle op imod hotellet.

" VENT!" råbte Harry...og jeg kunne hører hans skridt bag mig, skidtene blev højere og højere. Og da jeg vendte mig om stod han lige bag mig. Så tæt på at vores næser næsten rørte hinanden. Jeg kunne mærke hans sødelige ånde. Og han duftede af pepermynte cologne. " hvorfor skal jeg vente.. jeg er pshycopat ikke sandt" sagde jeg stille, og sank.

Harry studerede mit ansigt. " Jo du er pisse irriterende..." sagde Han og så på mig.  Jeg sukkede. " Harry?!..." sagde jeg og så på ham. Han så også på mig. " Mystiske pige?!" sagde han og et lille bitte bitte smil kom frem. Jeg grinede og forventede at han ville slå min hånd væk da jeg lagde den på hans kind. Hans puls var faldet, og han var roligere nu.

" Maddie.. Jeg hedder Maddie" sagde jeg og smilede mens jeg stirrede ind i hans eventyrlige grønne øjne.

" det var første skridt... nu ved jeg da hvad du hedder" sagde han og smilede.

Jeg grinede og jeg kunne mærke at jeg var begyndt at bløde ham op igen.

Så blev jeg seriøs for et sekund. " Harry hør... jeg ved at jeg har været en kæmpe idiot... og jeg er så ked af det jeg sagde til dig... jeg siger ikke at du skal tilgive mig på nogle måde... jeg vil bare gerne ha din tillid tilbage... den har jeg nok aldrig haft.. men jeg ved at jeg har været pisse irriterende.. og Louis er heller ikke så glad for mig... men kan vi starte forfra, for jeg vil virkelig ikke være uvenner" Sukkede jeg og kiggede væk.

" det var virkelig latterligt gjort! Maddie.. og jeg er stadig sur på dig" sagde Harry.

 " HVAD!!!!" Råbte jeg og jeg kunne mærke at vreden boble i mig. Hvem fanden troede han at han var.. jeg havde lige givet ham en ordenlig undskyldning, og så blæser han bare på det. Harry så forbløffet ud. " stop med at råbe.. du ved at du har opført dig latterligt!" sagde Harry, og trådte et par skridt væk fra mig.

"du er simpelthen for meget... jeg har jo lige sagt undskyld!" sagde jeg og trampede i jorden.

Harry knyttede sine næver. Han var stædig. På den side mindede vi om hinanden.

"kan du virkelig ikke tage imod en ordenlig undskyldning....Harry jeg ved godt det er svært og det var dumt det jeg gjorde, men jeg er igang med at udvikle mig til en bedre person...Jeg vil bare gerne være venner?" sagde jeg stille, og prøvede at hidse mig ned. Harry så op med et intenst blik. Det rykkede i hans mundvig, og lige pludselig skete der noget helt uventet, noget som jeg aldrig havde tro ville ske. Harry hev mig ind til sig, og pressede sine læber mod mine.

Det regnede stadig, og regnen sivede ned over vores ansigter. Harry´s læber var bløde, og varme. Jeg var forvirret over hans pludselige reaktion, jeg prøvede at stritte imod- men han holdt mig fast. Til sidst gav jeg mig, og kastede mine arme omkring hans hals. Kysset var meget intenst, og jeg glemte tid og sted.  Harry bevægede læberne fra min mund til min hals. Han stoppede brat og så på mig. Jeg så en anelse forvirret ud, og det bemærkede han.

" du er en underlig en" sagde jeg og smilede. Harry nikkede og tog fat om min kolde våde hånd.

" Maddie.....jeg har også været en idiot... det er nok mere mig der har overreageret...du har virkelig været en pine på det sidste" sagde han og smilede og så mig igen. " jeg ved det godt .. undskyld" sukkede jeg og aede hans kind.

" Jeg syntes du er pisse irriterende.. Men...." Jeg pressede en finger mod hans læbe. Harry stoppede og fjernede min finger, og fortsatte. " Maddie jeg er vild med dig!" sukkede han og så på mig.

wow! - den havde jeg virkelig ikke set komme. Så havde min stædighed åbenbart tændt ham. Jeg smilede.

Jeg stod i regnen uden at sige noget. Harry blve utolmodig og trippede lidt på tæerne.

"Maddie.... undskyld det skulle jeg ikke ha sagt.. jeg" Begyndte Harry, men jeg stoppede ham, og pressede mine læber imod hans. Harry smilede og kyssede mig tilbage.

Harry løftede mig op, og krammede mig i hans arme. Vi snurrede rundt  regnen, og lod den dryppede på vores ansigter.

Jeg så på ham. " Jeg troede jeg var en pine" sagde jeg  med et glimt i øjet og drillede ham lidt.

Han nikkede. " det er du også... du er pisse irriterende... men du er stædig, og det kan jeg lide" sagde han og smilede.

Jeg grinede og kyssede hans kind. " skal du op til drengene.. jeg kommer lige derfra" sagde jeg og så på ham.

Harry rynkede brynene. " kommer du derfra?" spurgte han og så på mig. Jeg nikkede " ja".

Harry satte mig ned og kiggede på mig igen. " Hvorfor?".

Jeg rettede mit hår, men det slaskede bare ned over mine skuldre pga. regnen.

"Efter at du havde smækkede døren i hovede på mig, kom drengene og tog imod mig... så tog de mig med op på deres hotel, og så kom Eleanor, Danielle, og Perrie... men så gik jeg, og så stødte jeg ind i dig" sagde jeg og vred min bluse, og det fossede ud med vand. Harry nikkede men så forvirret ud igen. " Kom Eleanor, Dani og Perrie?!" sagde han og løftede brynet. Jeg nikkede. " det er altså okay hvis du går der over.. jeg går bare tilbage til mit værelse og får mig en sludder med mine forældre" Sagde jeg og smilede mens jeg puffede til hans arm.

Harry smilede til mig. " Maddie..." sagde han og stoppede mig lige før jeg skulle til at gå.

" Hvad?" sagde jeg og snurrede rundt å jeg kunne se hans ansigt.

" Undskyld" sagde Han og så bekymret ud. " I lige måde... jeg undskylder mere end dig- men lad os bare sige at vi begge har opført os som idioter" sagde jeg og smilede.

Harry tog min hånd og pressede sine læber mod den. Jeg kiggede på ham. " afsted med dig.. " sagde jeg og så på ham med et smil.  Han nikkede og vendte om på hælen, og jeg så ham forsvinde i den mørke regn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...