Still Missing - Jason McCann

Det siges, at man ikke lærer at værdsætte hvad man har, indtil det brutalt bliver flået væk fra dig.
Det lærer den britiske rigmandspige, Bridget Hale, og hendes familie hurtigt, da Bridget bliver kidnappet af den dreng, som alle har hvisket om i krogene; Jason McCann. Og han har et krav. To millioner dollars, ellers får de aldrig Bridget tilbage. Men hvad sker der, når komplikationer som kærlighed, forræderi og sorg bliver indblandet? Hvem mister i sidste ende alt?

36Likes
40Kommentarer
2526Visninger
AA

3. He's bad news.

”Bridget? Skat, du har sovet hele turen, vi er lige landet. Vågn nu op.” Jeg åbnede langsomt øjnene og satte mig op i sædet. Min kind var kold efter at have været presset med det lille vindue i flere timer og jeg kiggede søvnigt hen mod min mor. Hun sad allerede klar med sin Prada håndtaske over skulderen og skimtede rundt. ”Årh, man kan da heller ikke være i fred på første klasse mere. Hørte du de møgunger tidligere, Tom? Gjorde du? Rædselsfulde mennesker, det siger jeg dig.” sagde hun med en irriteret tone, mens hun trak hendes beige læderhandsker forsigtigt på, så hendes negle ikke blev ødelagte. Min far undlod, som sædvanlig, at svare hende og sendte mig et lille smil. ”Er du klar, Bridge? Kan du ikke allerede mærke varmen?” spurgte han glad og smed sin forretningsblazer over skulderen, før han rejste sig op. Jeg prøvede at sende ham et smil tilbage, men det blev bare til en grimasse. ”Ih, jo.” mumlede jeg og greb fat om min sorte taske. ”Bridget, stop med den mumlen, det er virkelig uhøfligt,” vrissede min mor, mens hun skyndte sig at rette på mit lyse hår.

Vi blev lukket ud af flyet og derefter viste en lufthavnsmedarbejder os hen til en lille ventehal, hvor vi kunne sidde indtil vores taxi kom og hentede os. Jeg smed mig i en lille plastikstol og stirrede op mod det tv, der hang i hjørnet. En tvreporter sad og fortalte, mens en masse forskellige slørede billeder blev vist.

”Det siges, at McCann slænget har været på spil igen i denne hærværkssag. Politichefen ved endnu ikke noget, men museumsdirektøren er yderst rystet.”

Et klip af en buttet mand med vigende hårgrænse, poppede op. ”Jeg er chokeret ved tanken om at nogen ungdomsforbrydere er så respektløse, at de bryder ind på et kunstmuseum, for at ødelægge vores vægge med deres rædselsfulde graffiti. Men mærk jer mine ord, det er den skidte knægt Jason McCann og alle de andre lømler! Når han ikke starter bomber, så ødelægger han offentlig ejendom!  Jeg stopper ihvertfalde ikke, til jeg får nogen dømt i denne sag, det kan jeg love jer!” sagde han arrigt, før klippet stoppede.

Jeg hævede et øjenbryn og skulle til at gå tættere på fjernsynet, da min mor kaldte. ”Taxien er her nu, kom Bridget!” ”Typisk,” mumlede jeg og fulgte efter hende ud af lufthavnen. Der var varmt. Alt for varmt. Irriteret, tog jeg min tynde cardigan af og satte mig ind i bilen.

Taxichaufføren vendte sig og smilede venligt til os. ”Hvorhen, mr. Hale?” min far nikkede høfligt til ham. ”Los Angeles, Meyborne Road 14, tak.” Chaufføren nikkede og begyndte at køre. ”Ah, Los Angeles! Min favoritby,” smilede han og slingede ned af motorvejen.

Næste dag.

 

”Bridge, skal Henry køre dig eller tager du bussen?” råbte min far. Jeg slyngede min taske over skulderen og gik nedenunder. ”Henry, jeg kender ingen på det universitet, så jeg skal ikke nyde noget.” sagde jeg surt og tog et æble i hånden. Den første dag på California State Uni. En eller anden, vær sød at dræbe mig nu? Min far sendte mig et undskyldende blik, før han nikkede ud mod vores store hoveddør. ”Han venter derude. Jeg skulle hilse fra din mor, hun skulle snakke med nogen på hendes nye kontor, så hun var nødt til at skynde sig af sted. Hav en god dag.” sagde han og kyssede mig på kinden, før han tog sin kaffekop og gik ovenpå igen. Jeg kiggede lidt efter ham, hvorefter jeg traskede ud til bilen. Vores nye privatchauffør, fordi det skulle man bare have ifølge min mor, smilede venligt og åbnede døren for mig. ”Godmorgen miss. Spændt på den første dag?” spurgte han muntert, før han satte sig ind på forsædet. ”Årh, ja da…” svarede jeg lavt. Henry skævede til mig i bakspejlet, men valgte ikke at kommentere det.

Da han satte mig af på den store parkeringsplads, overvejede jeg at skynde mig ind i bilen igen og befale at han kørte mig hjem. ”bare rolig, de bider ikke.” sagde han og nikkede hen mod et par unge, der stod med deres bøger i hånden. Jeg smilede svagt og vinkede, før jeg forsigtigt gik hen mod skolens indgang. Min første time var engelsk med Mrs. Welsh og da jeg havde ledt efter lokalet i ti minutter, fandt jeg endelig en dør hvor navnet ”Mrs. Welsh” var skrevet med sorte blokbogstaver. ”Okay, du kan godt.” hviskede jeg og bankede på døren. Alt snakken inde i klassen forstummede. ”Kom ind,” sagde en kvindestemme.

Jeg tog mod til mig og åbnede døren. En brunhåret kvinde med flade sko, en hvid bluse og sorte bukser smilede venligt til mig. ”Du må være Bridget Hale?” jeg nikkede og smilede fåret. ”Arh ja, alle sammen, det her er Bridget. Hun er ny og kommer fra England. Tag nu godt imod hende. Bridget, du kan sætte dig ved siden af Amy.” jeg kiggede rundt og så en rødhåret pige med næsepiercing smile til mig. Jeg gik hurtigt derhen og satte mig ned. Amy så venligt på mig. ”Hej Bridget, hvad synes du om Amerika indtil videre?” hviskede hun. Jeg trak på skuldrene og fandt en notesblok frem. ”Her er varmt.” svarede jeg og smilede tilbage. Amy grinede og nikkede. ”Jep, det er en velsignelse og en forbandelse. Hør, jeg ved godt vi lige har mødt hinanden, men vil du spise frokost med mig og nogle af mine venner? Jeg ved hvordan det er at være ny, tro mig, så jeg ville bare lige spørge.” fortsatte hun glad. Jeg smilede overrasket og nikkede.

Da vi var på vej ned mod kantinen senere, skævede jeg hen mod Amy. Hun gik og snakkede løs om en eller anden sci-fi film hun havde set og jeg smilede. Hun var rent faktisk mere rapkæftet end mig og det var ellers svært at overgå. Det var mærkeligt. Normalt var jeg ikke nervøs for at møde nye mennesker, men lige i dag, der svigtede alle mine evner. Men Amy var faktisk sød. Hun havde snakket til mig lige siden jeg kom og jeg var næsten ved at få en eftersidning på min første dag, fordi vi ikke kunne tie stille.

Mine tanker blev afbrudt, da Amy begyndte at vinke voldsomt til nogen inde i kantinen. ”Hej!” råbte hun og trak mig med hen til et bord, hvor der allerede sad tre andre. En høj sorthåret pige med en løs t-shirt og stramme jeans, en brunhåret dreng med en langærmet trøje med bandnavnet ’Muse’ på og endnu en dreng, der sad og kørte gaflen rundt i noget på hans tallerken, mens et par lokker hår gled ned over hans øjne. Amy satte sig ned på en ledig stol og skubbede en hen til mig, så jeg også kunne sidde ned. ”Venner, det her er Bridget. Hun er ny, så vær søøøde,” sagde Amy og smilede skævt til mig, før hun tog en pose op af sin rygsæk. Den sorthårede pige smilede til mig. ”hej, jeg hedder Juliet, og drengen der, der ikke laver andet end at høre Muse, hedder Harry og ham den anden hedder Finn.” jeg smilede til dem alle og tog min vandflaske frem. Amy tog en bid af sit æble, før hun vendte sig mod mig. ”Nå Bridget, er der så noget du brænder efter at spørge os indfødte om?” smilede hun. Jeg bed mig lidt i læben, før jeg kom i tanke om den nyhedsudsendelse i lufthavnen.

”Det er der faktisk. Hvem er Jason McCann?” spurgte jeg nysgerrigt. Finn fik noget pasta galt i halsen og Amy var at tabe sit æble af forskrækkelse. ”McCann? Jason McCann? Ved du ikke det?” hviskede hun forfærdet. Jeg rystede forvirret på hovedet. ”Nej, jeg så ham i nyhederne i går og det eneste de fortalte var at en McCann-” begyndte jeg, men Amy smækkede hurtigt hendes hånd for min mund, mens hun tyssede voldsomt på mig. ”Schhhh! Lad være med at sige det navn så højt! Du ved ikke hvem der hører dig.” vrissede hun, før hun langsomt slap min mund. Jeg hævede afventende et øjenbryn og Amy sukkede. ”Okay hør, vi har en uskreven regel her i området. Ingen, og jeg mener ingen, udover nyhederne snakker om McCann. Han er en sindssyg bombefreak, der står i gyderne og ryger hash om aftenen eller stjæler damers tasker.” sagde hun lavt med en dramatisk tone.

Jeg fnisede lidt og de stirrede alle vantro på mig. ”Øhm, undskyld, men er i bange for en der går og stjæler håndtasker?” spurgte jeg forsigtigt. Juliet rystede på hovedet og gav sig til at forklare. ”Han bliver ikke kaldt sindssyg for ingenting, Bridget. Der… Skete nogle ting for et par år siden, som ingen helt ved hvem der står bag. Voldtægter, overfald, kidnapninger, bombesprængninger og skudepisoder. Det siges at flere af episoderne handler om narko og penge og at McCann og hans ’slæng’ står bag hele lortet. Hvis det ikke er nok til at blive skræmt over, så siger alle at han går rundt med pistol og stikker folk ned med sin kniv. Tro mig, Bridget, han er den type, som dine forældre advarede dig om, da du var lille. Dårlige nyheder. Det bedste du kan gøre, er at gå en stor bue udenom alt, der er McCann relateret, fordi du aldrig ved hvem der kender ham. ” sagde hun lavt. Jeg kiggede på de andre, for at se om hun jokede. De stirrede alle seriøst på mig og jeg rynkede brynene. ”Men det er alt sammen bare rygter eller hvad?” spurgte jeg lavt. Amy trak på skuldrene. ”Uanset hvad, så skal du glemme alle de spørgsmål der. Han er farlig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...