Gold Rush - One Direction

Harry møder den 21-årige Jo Allen i sommerferien. Det er kærlighed ved første blik. De deler to lykkelige måneder med hinanden, der kun går ud på sjov og ballade. Men da ferien slutter og jobbet kalder bliver deres forhold sat på prøve.
Harry får mindre og mindre tid til Jo, men hun holder ved, hun elsker ham stadigvæk. Hun bliver venner med drengene, og gør alt for, at det skal være så let for ham som muligt, at få tid til det hele. Men da management beder Harry om at holde lav profil med deres forhold får hun nok, hun vil ikke have en skjult kæreste, hun vil have et seriøst og voksent forhold. Så hun smutter fra Harry, og efterlader kun en note om, at hun venter på ham, når han er klar.
Spørgsmålet er bare, om Harry overhovedet kan blive klar, han har aldrig været i et seriøst længervarende forhold før, men han er villig til at gøre alt for det.
Kan han lære at elske hende, som hun elsker ham?

82Likes
110Kommentarer
5647Visninger
AA

11. 9

Kapitel 9

Come back… be here – Taylor Swift

 

Jo’s synsvinkel:

 

Hvis jeg sagde, at Harrys og mit forhold var fejlfrit og perfekt ville jeg lyve, men det var heller ikke fordi det hang i en spinkel tråd, der truede med at knække hver dag. Vi havde det godt, vi havde det sjovt. Jeg kunne være mig selv omkring ham, og jeg var ret sikker på, at han havde det på samme måde omkring mig. Jeg var blevet venner med hans venner, han havde mødt nogle af mine veninder, og vi havde holdt mange hyggeaftner i vores lejlighed, bestilt takeaway, tændt stearinlys og havde gang på gang fået kreeret den perfekte restaurantstemning derhjemme. Tiden var gået hurtigt den sidste måned, sommeren var for længst slut, og septembers lunesommeraftner var så småt også ved at faithe ud og blive til oktobermørke. Men vores liv fortsatte, og vores dage var lige så stille ved at danne et mønster, så vi trods Harrys luksuriøse liv og min skolegang havde noget, vi kunne kalde for vores hverdag.

Men der var nu nogle perks of beeing a teen idol, for eksempel var rejser til andre lande en kæmpe del af jobbet, som jeg selvfølgelig havde vidst ville komme hele tiden, jeg havde bare ikke taget det med i beregningerne, da jeg planlagde mit efterår, at Harry skulle til New York i 14 lange dage, suk. Jeg havde glemt alt om den tur, da han i sidste uge var kommet hjem, og havde fablet op om, at han var vildt nervøs for en eller anden stor udendørskoncert de skulle holde derovre samt en prisuddeling, der kunne man bare se. Og nu var dagen kommet, vi havde levet op af hinanden i over tre måneder nu, så 10 dage væk fra hinanden virkede lige pludselig som enormt lang tid.

 

”Jo, ved du hvor jeg har lagt mine sorte jeans?” lød det inde fra soveværelset, hvor Harry var i  færd med at pakke i sidste øjeblik.

”Du lagde dem til vask for et par dage siden, jeg ved ikke om de er rene eller om de hænger på tørrestativet” råbte jeg tilbage til ham, mens jeg rodede lidt rundt i æggene på panden.

”Nåh ja, tak, jeg kigger lige” svarede han, og kom småløbende ud af værelset med snuden mod badeværelset.

To sekunder efter kom han med et par lange, sorte jeans i hænderne ud til mig i køkkenet og lagde armene om livet på mig, mens han kyssede mig ned af nakken, ”tak baby” hviskede han, og indsnuste duften af shampoo, der stadig hang i håret fra mit aftenbad i går.

Derefter løb han igen ind og pakkede videre.

Jeg opdagede, at jeg havde et drømmende smil smurt over læberne, og rystede på hovedet over mig selv, hvordan var det muligt stadig at være så overvældet af hans charme efter så lang tid, han var utrolig. Jeg begyndte ubevidst at nynne starten på Heart Attack, mens jeg færdiggjorde æggene, og øste op i to tallerkner, hvor to stykker toastbrød og pølser allerede lå klar. Jeg indrømmede gerne, at jeg var begyndt at lytte til One Directions musik, det var der intet pinligt over. For det første var det min kærestes musik, og for det andet så var det jo god pop. Selvom deres fans primært var håbløst forelskede 15-16 årige piger, så strakte fanbasen sig altså helt op til 20-års alderen, for jeg skulle være den først til at indrømme, at der var noget over de drenge, jeg var allerede fortabt, og ikke kun i Harry. Selvfølgelig var det Harry jeg var forelsket i, men jeg var da også vild med hans venner for at sige det mildt. Den dynamit de havde sammen som gruppe gav et helt unikt tilfælde af charme, de var også helt utroligt sjove at være sammen med, og ikke mindst så de da alle sammen rimelig godt ud.

”Så er der mad!” råbte jeg til Harry, mens jeg balancerede hen til spisebordet med tallerknerne. Der gik ikke lang tid, før han stak hovedet ud af soveværelset, og sultent luntede hen og tog plads ved bordet.

 

”Skynd dig Harry, de holder der nede!” råbte jeg til ham ude fra opgangen, da vi var lidt sent på den til lufthavnen. Taxaerne med de andre drenge holdte nede på gaden, og dyttede af os.

”Ja, to sekunder Jo, jeg har virkelig på fornemmelsen, at jeg har glemt noget” mumlede han inde fra lejligheden af, og fik mig til at slå armene irriteret over kors, ”hvis du har glemt noget så køb det i New York” sagde jeg kort for hovedet og begyndte at gå ned af trapperne.

”Ja, ja” sagde han og kom løbene ud af døren med sin enorme kuffert.

Vi fik hurtigt slæbt alle hans pakkenelliker ned til bilerne, der holdte klar med sikkerhedsvagter, der straks tog imod bagagen, da vi kom ned.

”Tak” sagde Harry til en stor fyr, der tog hans kuffert, hvorefter han åbnede døren til taxaen og gjorde tegn til, at jeg skulle hoppe ind.

What a gentleman.

”Hey Jo” lød det muntert inde fra, hvor Louis og hans kæreste Eleanor sad.

”Hej Tomlinson!” udbrød jeg glad, og lænede mig fremover for at give ham et knus. Det var ikke noget hemmelighed, at Louis og jeg kom rigtig godt ud af det med hinanden, han havde også bare været så fantastisk gennem hele denne måned, og havde virkelig støttet Harry og jeg i vores sag. Derfor havde jeg også hængt lidt ud med Eleanor, og ja, bare alle drengenes kærester, da det helt klart var Harry jeg tilbragte alt min tid med, og han med dem.

”Hej El” sagde jeg derefter og gav hende et hurtigt kram, før jeg satte mig tilbage i sædet, hvor Harry allerede sad og så overskudsagtig ud med armen omkring mig.

”Nå, så kom du endelig ud af døren, var?” sagde jeg drillende, og puffede til ham.

”Selvfølgelig gjorde jeg det” sagde han flabet og nussede mig på skulderen.

Jeg vendte mig væk fra ham, og fortalte i stedet Louis og Eleanor om hans løben rundt her til morgen, hvilket vi fik grinet lidt af.

”Det er vidst godt, at du har fået en kvinde i huset” grinede Louis, og slog ud efter ham.

”Hvad med dig selv” mumlede han fornærmet, dog med et smil i øjenkrogen. Louis nøjedes blot med, at lægge en kærlig hånd på Eleanors knæ.

”Jeg vi nu faktisk ikke sige, at Harry er slem” sagde jeg henvendt til Louis, ” det burde du af alle jo vide.”

”Det var nu ikke lige frem fordi min og Harrys lejlighed var speciel ryttelig” slog Louis en latter hen.

”Bare drop det Lou, jeg har fortalt Jo alt om hvor meget du roder” svarede Harry igen.

”Jeg er ked af det skat, men han har ret” smågrinede Eleanor.

”Jamen jeg har brug for plads til at brede mig” sagde han undskyldende med et glimt i øjet.

”Ja, ja” sagde Eleanor grinende og blinkede til mig.

 

”Så er vi her” meddelte chaufføren efter omkring en times kørsel, og stoppede op så tæt på indgangen til lufthavnen som muligt. Jeg kunne allerede høre larmen af blitzene kameraer udenfor, thank god for tonede ruder. Jeg vidste at jeg ikke kunne gå med ud, så jeg blev nødt til at sige mit farvel her inde.

Jeg lænede mig ind over Harry og plantede et blidt kys på hans læber, ”vi ses snart superstjerne” mumlede jeg kærligt til ham, hvorefter jeg klyngede mig tæt op af ham, og mærkede hvordan hans stærke arme omfavnede mig.

”Vi ses før du ved af det” svarede han ned i mit hår, ”jeg ringer når jeg er fremme.”

Vi trak os langsomt fra hinanden, ”jeg elsker dig” sagde jeg sagte, og pressede for sidste gang mine læber mod hans i den lille bil helt bevidst om, at Louis og Eleanor sad og kiggede på. Lidt akavet. Jeg undrede mig over, hvorfor de ikke sagde farvel nu, men tænkte at hun måske bare fulgte ham ind.

”Okay, vi ses Jo” sagde Louis kort efter min og Harrys afsked og trak mig ind til et knus.

”Vi ses Tomlinson” sagde jeg lykkeligt til ham, og trak mig smilende væk fra ham, hvorefter Eleanor bevægede sig hen mod mig.

”Farvel Jo” sagde hun smilende, og gav mig et kram.

Farvel? Nej vent, skulle hun også af sted? Jeg fik pludselig en kæmpe klump i halsen, der umuliggjorde det for mig, at tale, så jeg krammede hende bare igen, og nikkede smilende til hende.

Louis åbnede langsomt døren ud til alt larmen, og med Eleanors hånd knuget fast i sin trådte de ud af bilen med hætterne slået godt op om hovederne på dem. Harry kyssede mig en sidste gang, og lod mig alene i bilen med et sidste, ”jeg elsker dig”, så smækkede han døren. Alene. 

 

Jeg kom hjem i lejligheden igen, låste døren op, smed skoene, satte mig i sofaen, tændte fjernsynet. Der føltes så tomt. Jeg vidste at Harry ville komme tilbage, om ikke så lang tid, men jeg følte mig bare tom. Skuffet? Jeg ville jo for helvede også med til New York, så hvorfor fuck var det så, at det lige præcis var mig, der ikke måtte tage med? Hvorfor havde jeg været så dum at performe sådan et stunt til teen awards? Jeg kunne bare have ventet til om aftenen efter showet, have ventet herhjemme med stearinlys og undskyldninger. Men nej, jeg skulle absolut ødelægge alle chancer for at få et nogenlunde normalt forhold. Jeg skulle absolut gøre det forbudt for Harry at blive set med mig. Jeg skulle absolut være sårlig presse i deres øjne.

Jeg lagde mig vredt ned på sofaen så lang jeg var og lagde vredt armene over kors. Jeg lukkede øjnene og lyttede blot til damen på tv’s stemme:

”Aldrig har fem drenge kostet så meget postyr, Liam, Niall, Zayn, Louis og Harry, de fem fyre fra x-factor har taget verden med storm og…” jeg langede vredt ud efter fjernbetjeningen og slukkede før hun nåede at tale færdigt.

 

*

 

”Hey baby” lød det muntert i den anden ende af røret.

”Hej skat” sagde jeg træt i det klokken var to om natten.

”Vi er lige landet, og har nu fået vores kufferter” informerede stemmen mig omsorgsfuldt om.

”Skønt skat, var det en god flyvetur?” svarede jeg ham monotont og prøvede at virke interesseret, selvom jeg egentlig hellere bare ville sove. Jeg havde været vågen hele dagen, bare ligget og tænkt over, hvordan vi var landet i dette rod, hvordan jeg kunne fikse det, os.

”Ja, ret lang, men vi er vant til det, Zayn sov som sædvanligt næsten hele turen, mens Liam, Niall og jeg fik lov til at kigge ind i cockpittet. Det var ret sejt” sagde han lykkeligt, og følte sig sikkert stolt over, at ringe til sin kæreste derhjemme og forsikre hende om, at alt var godt, han følte sig sikkert voksen. Jeg begyndte at smile over, hvordan han sikkert lige nu havde det største smil smurt på læberne, mens han gik lidt bag de andre og snakkede ivrigt med mig. En varm følelse bredde sig i maven på mig. Det hele var jo ikke noget lort, jeg havde Harry, han elskede mig.

”Vil du nu hellere være pilot end superstjerne?” spurgte jeg ham drillende.

”Argh, alligevel ikke” grinte han.

”Hvad så, hvad skal I nu?” spurgte jeg ham med en pludselig lyst til at snakke.

”Nu skal vi hen til det hotel vi skal bo på, det kommer nok til at tage lidt tid. Jeg regner med, at vi kører derhen to og to i taxaer eller noget” sagde han lidt ligegyldigt.

”Nåh okay, hey eg fik slet ikke sagt hej til Niall, Liam eller Zayn i dag, vil du ikke hilse dem fra mig?” spurgte jeg ham ærgerligt, jeg havde slet ikke fået tid til det i morges.

”Jo selvfølgelig” sagde han, ”Perrie er her også, hun siger hej.”

”Hils igen” sagde jeg med en stik i maven, både Perrie og Eleanor. Skønt.

”Nå baby, jeg bliver altså nødt til at løbe nu, vi skal ud nu” sagde han undskyldende.

”Det er okay skat, du ringer bare i morgen ikke?” spurgte jeg ham mens jeg krummede mig sammen i sengen, holdte om min ømme mave.

”Jo, selvfølgelig. Sov godt Jo” sagde han afsluttende.

”Jo tak Harry” sagde jeg ømt, og krammede telefonen.

”Vi ses smukke, elsker dig” lød det med et ømt fra ham, og knuden i maven løsnede sig en smule.

”Jeg elsker dig” svarede jeg, og cuttede forbindelsen.

 

Dagene gik, og Harry ringede hver dag. Nogen dage snakkede vi mere end andre, han havde jo også travlt, det var jo derfor de var derovre. De lavede en masse interviews og presse, besøgte kendte mennesker og events, og fik sat en masse god omtale i gang. Deres store udendørs show var ikke før i slutningen af turen, så det brugte de også en masse tid på at forberede.

Det var nu fem dage siden han tog af sted, og jeg var ærligtalt ved at dø. Jeg havde min mobil på fuld lydstyrke døgnet rundt så jeg kunne tage hans opkald lige meget, hvad klokken så måtte være, for der var jo en kæmpe tidsforskel. Mine veninder havde sådan glædet sig til, at Harry tog af sted så jeg kunne komme med ud og feste igen, men de havde ikke lige regnet med, at jeg ville forvandle mig til en zombie lige så snart han tog af sted, en zombie der ikke lavede andet end at savne ham.

Jeg havde indvilliget i at tage med min veninde Amy fra high school, som jeg ikke havde set i evigheder, ud at spise, da der jo ikke var noget i vejen for, at vi tog i byen, hende måtte jeg jo godt blive set med, så lige nu var jeg på vej med metroen ind til centrum for at møde hende på en restaurant. Jeg vidste ikke helt om jeg glædede mig, det skulle selvfølgelig nok blive hyggeligt, men to be honest, så havde jeg mere lyst til at sidde derhjemme og se gamle One Direction interviews, som jeg havde fået de andre aftner til at gå med, det var god terapi. De var simpelthen så søde, jeg havde også set en del fra x-factor, hold nu kæft mand. Det sjoveste ved det hele var, at jeg huskede en del af de optrædener, som jeg sad og så på Youtube, jeg kunne huske, da de sang Something About The Way You Look Tonight, jeg kunne huske, da de stod i finalen og gik ud, på daværende tidspunkt havde jeg jo aldrig troet, at jeg ville ende op med at date end af dem. Det var virkelig den bedste tidsfordriv.

Jeg blev slået ud af mine tanker, da metroen stoppede ved mit stop, og Amy stod på den anden side og vinkede til mig. Hun var høj og slank, hendes hud var lækkerbrun som chokolade og hun havde det største smil i verden, hun var virkelig bare smuk.

”Jo, her ovre!” råbte hun efter mig, og vinkede til mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile over hendes kald, så jeg efterlignede hende og råbte tilbage; ”uh, uh Amy, jeg er her!”

Jeg småløb hen til hende, og gav hende et kram.

”Hvordan går det min pige? Lang tid siden” sagde hun, mad armen i min, mens vi begav os ud i Londons kolde natteluft.

”Det går helt fint, studiet er godt, ingen problemer i familien, sød kæreste” sagde jeg hurtigt, og håbede, at hun ikke ville gå dybere ind i kæreste-emnet, ”hvad med dig?”

”Samme her, jeg har fået en rigtig god praktikplads her i efteråret, det er simpelthen så fedt” sagde hun muntert, ”men jeg er nu lidt nede på kærestefronten, der er simpelthen ingen lækre fyre i London” sagde hun slukøret, og kiggede så op på mig, ”men du har da fået jackpot var?”

Jeg sukkede, og nikkede så, ”yes, han er bare skøn” sagde jeg uden at uddybe yderligere.

”Selveste Harry Styles, undskyld jeg spørger, men du må da give mig ret i, at det er ret spændende,” begyndte hun, ”hvordan er han?”

”Som sagt er han rigtig sød, nede på jorden, meget drenget, han er jo ikke mere end 19 år, og bare helt fantastisk charmerende” svarede jeg hende, og overraskede mig selv med min lyst til at snakke om ham.

”Gud ja, han er jo lille” sagde hun og undslap en klingende latter, så hendes sorte afrohår hoppede op og ned om hovedet på hende.

”Men det er rart, du ved, efter Lucas havde jeg bare brug for noget sjovt, men nu er det gået hen og har udviklet sig til noget jeg ikke kan leve uden” sagde jeg lige ud og overraskede igen mig selv, det var utrolig rart at snakke med Amy.

 

”Så han er taget til New York uden dig?” lød det fra Amy over den lækre mad inde på restauranten.

”Jep, jeg ikke tage med” vrængede jeg, det lød jo åndssvagt.

”Gud hvor noget lort” sagde hun lige ud, og sippede til sin rødvin.

”Præcis, det er så unfair” brokkede jeg mig, og gjorde det samme.

”Du er sgu da en voksen kvinde, hvis du vil til New York, så kan sådan en flok idioter sgu da ikke forhindre dig” sagde hun lige ud, ”altså så længe du ikke tager af sted sammen med Harry.”

”Nej, nemlig ikke, jeg burde bare tage derhen og give dem en lærestreg, vise dem, at de fucking ikke kan skille os ad” røg det ud af mig.

”You go girl, det er Harry de bestemmer over, ikke dig” sagde hun opmuntrende.

”Ham bestemmer de ikke engang over, det burde de i hvert fald ikke, han er jo for fanden et frit menneske, han er myndig” fortsatte jeg.

”Hvad holder dig tilbage? Tag af sted, han er stadig væk i over en uge, tag over til ham, overrask ham” nåede hun lige at sige, før min telefon ringede højlydt.

”Ups, undskyld” sagde jeg hurtigt før jeg tog den.

”Hallo?” sagde jeg ind i røret, og rejste mig undskyldende fra bordet.

”Jo, hej, det er mig” lød en hæs stemme i den anden ende af røret.

”Gud Harry, er det dig?” spurgte jeg ham overrasket.

”Ja for fanden, hvem ellers?” grinede han tilbage til mig, ”hvor er du henne?”

”Jeg er ude at spise med min veninde Amy” sagde jeg kort for hovedet, og skyndte mig ud på toilettet, for at få lidt stilhed, da hele stedet summede af snakkende gæster.

”Hyggeligt, hende har jeg ikke mødt vel?” spurgte han nysgerrigt.

”Nej, ikke endnu, men hun er virkelig skøn, sindssyg sjov at være sammen med” sagde jeg, og sendte hende en tanke.

”Hvad har du ellers lavet i dag?” spurgte han oprigtigt interesseret.

”Nydt at det var fredag, det gik godt på uni, derefter tog jeg direkte hjem og sov lidt, gjorde mig klar til i aften” fortalte jeg løst om dagen.

”Lyder dejligt” sagde han, ”vi har virkelig været i gang længe i dag, og vi er ikke færdige endnu” begyndte han at fortælle, ”vi stod på ved syv-tiden og har været i gang indtil nu, men nu har vi da også en times pause eller noget før vi skal på the late show i aften”.

”Åh du har det hårdt var” sagde jeg drillende og hentydede til hans drømmejob, der godt nok tog meget tid, men til gengæld også var det sjoveste man overhovedet kunne lave.

”Helt vildt” grinte han.

”Og hey, hils David Letterman fra mig ikke skat?” bad jeg ham, jeg elskede det show.

”Skal jeg nok, jeg tager et billede til dig” jokede han.

”Åh min helt” fnes jeg ind i røret, og sendte et kort blik til en pige, der lige var trådt ind på toilettet. Hun kunne umuligt være over 15 år, og var iført en sød kjole. Hun var sikkert her inde med sine forældre. Det første jeg lagde mærke til hende var dog hendes IPhone, som hun knugede i hånden, hvis cover var dækket til med One Directions ansigter.

”Og Harry, hils Louis og Eleanor og sig tak for gaven” sagde jeg hurtigt, og kunne ikke lade være med at smile.

”Hvilken gave?” spurgte Harry forvirret.

”Haha, jo tak, det er bare typisk Niall” grinede jeg ind i røret, imens jeg fulgte pigen med øjnene. Kiggede hun ikke sært på mig?

”Hvad fuck snakker du om Jo?” spurgte han mig uforstående.

”Forklarer jeg senere” sagde jeg, og var nu sikker på, at hun stirrede på mig.

”Vi ses Harryskat” og nævnte med vilje hans navn i mit sætning.

”Hvad sker der Jo?” han var helt væk.

”Ringer senere, jeg har noget jeg vil fortælle dig” sagde jeg, og rejste mig fra gulvet, hvor jeg havde siddet.

”Okay, vi ses” sagde han stadig forvirret og lagde på.

Før jeg forlod toilettet, sendte jeg pigen et sukkersødt smil, og slentrede derefter ud af døren.

 

”Vil du hjælpe mig Amy?” spurgte jeg hende alvorligt da jeg kom ud fra toilettet.

”Altid skat” sagde hun, og kiggede nysgerrigt op på mig.

”Jeg tager til New York i nat” sagde jeg som en konstatering. Var det nu den rigtige beslutning? Var det ikke lige præcis sådan noget jeg gjorde, der bragte Harry in trouble?

Jo det var det nok, men lige nu virkede det som det eneste rigtige at gøre, show them off, vise at de ikke kunne holde os fra hinanden, jeg blev nødt til at prøve. Jeg ville ikke savne ham mere.

”Sådan Jo, jeg er lige i hælene på dig” sagde hun, og rejste sig hurtigt fra stolen.

”Hey, kan vi få lov til at betale her ovre!?” råbte hun ud over restauranten.

Jeg kiggede spørgende på hende.

”Det kan ikke gå hurtigt nok min pige, du skal over til din prins, det er ligesom et eventyr det her” grinede hun, og lagde armen om mig, ”det skal nok gå”.

 

*

 

Jeg vidste ikke hvordan det var gået til, men på ingen tid havde jeg besluttet mig for at tage af sted til New York, og nu sad jeg i flyveren og ventede på at den lettede, what a mess. Og Harry vidste ikke engang at jeg kom.

Jeg havde det rent faktisk lidt dårligt med det, hvad nu hvis dette var det dummeste jeg overhovedet kunne gøre?

Jeg rystede opgivende på hovedet, og lænede mig tilbage i flysædet, det kunne ikke blive værre end det var nu. Screw it all, jeg skulle bare se Harry.

”Så letter vi” lød det fra kaptajnen over højtalerne.

Jeg mærkede hvordan flyet satte farten op, og jeg lukkede øjnene i og gjorde mig klar på en lang, lang tur.

 

*

 

”Og velkommen til New York” lød det skrattende fra højtalerne, ”hvis I kigger til venstre for jer, så vi I kunne se Manhattan Skyline”.

Jeg kiggede nysgerrigt ud af vinduet, jeg havde aldrig været i New York, aldrig været i U.S.A. i det hele taget. Jeg mærkede et stik at nervøsitet i maven.

 

Der gik ikke lang tid før jeg var kommet af flyveren og havde fået fat i min kuffert. Nu stod jeg midt i lufthavnen, og anede ikke hvor jeg skulle hen. Det eneste jeg kunne komme på at gøre, var at ringe til Harry.

”Hallo, Jo?” lød det søvnigt fra Harry.

”Hej skat, øh, hvor er du lige nu?” spurgte jeg ligeud.

”På hotellet, hvorfor? Du vækkede mig rent faktisk” sagde bebrejdende, men med sjov i stemmen.

”Øh bare fordi, nu må du ikke blive for forskrækket vel, men jeg er i lufthavnen, jeg er i New York” sagde jeg forsigtigt, meget nervøs for han reaktion.

”Hvad er du?” lød det pludselig meget vågent fra ham.

”I New York, jeg fløj herover for at se dig” sagde jeg spagt, var han vred?

”Seriøst, Jo mener du det?” spurgte han, jeg var stadig ude af stand til at bedømme hans tonefald.

”Ja, jeg står i Newark airport right this moment” sagde jeg for sidste gang, mens jeg nervøst trippede med fødderne.

”Vent der” sagde han, og så lagde han på.

 

Jeg havde siddet på en af barstolene i Starbucks og kigget ud på gaden i noget, der virkede som evigheder, og prøvet at overbevise mig selv om, at jeg ikke havde lavet i rag i den, før en gul taxa efterfulgt at en hav af biler, hvor kameraerne hang ud af vinduerne og blitzede faretruende.

Jeg rejste mig af ren refleks, og stod derefter som limet fast til gulvet, og betragtede begivenhedernes gang. Harry, der skyndte sig at løbe ud af taxien, fotograferne, der forgæves fulgte efter ham idet en vagt også trådte ud af bilen, og stillede sig i vejen.

Han var på vej ind for at finde mig.

Det var først på det tidspunkt, at jeg selv begyndte at reagere. Måske skulle jeg gå ham i møde. Jeg nåede kun lige at tænke tanken færdig dør min mobil ringede med Harrys billede på skærmen. Jeg tog den, imens jeg samlede mine ting sammen, og hankede op i min kuffert.

”Harry, jeg er lige her” sagde jeg som det første, mens jeg fik bakset mine ting ud af Starbucks, og ud i den åbne lufthavn, hvor han befandt sig få meter fra mig.

Han vendte sig rundt i det jeg sagde det, og da hans blik mødte mit, vidste jeg, at han ikke var sur. Hans øjne lyste af længsel, glæde og forbløffelse da de mødte mine, og jeg fik lyst til at smide alt hvad jeg havde i hænderne, og bare storme ham i møde, men der var noget over hans distræte stilling, og hans hænders små vink, der fik mig til, at holde igen. Bare fordi han var glad for at se mig, betød det jo ikke, at det jeg havde gjort var okay.

Jeg knugede mine hænder, og prøvede at lade værre med at sende alt for lange blikke i hans retning, hvor nogle piger, samt fotograferne fra før havde fundet ham, og dannede en stor kreds om ham. Jeg kunne også se, at han ikke stoppede for billeder, han fortsatte bare lige ud, og jeg gjorde det samme, bare med meters afstand, så man ikke lagde mærke til mig.

Pludselig tikkede en sms ind, hvorpå der stod: drengetoilettet nu.

Jeg fik en pludselig lyst til at grine, da jeg satte kursen mod toiletterne.

Der ude satte jeg mine kufferter ind i en bås, og maste mig derefter selv ind, og satte mig på toiletbrættet med benene trukket op under mig. Jeg kunne ikke lade være, med at føle det lidt underligt at være ude på mændenes toilet i stedet for damernes.

Kort tid efter hørtes døren åbnes og en velkendt stemme sig: ”please, noget privatliv tak.”

Jeg rejste mig op, og skubbede forsigtigt døren op, og så Harrys høje skikkelse stå lige over for mig. Denne gang tøvede jeg ikke et sekund med at kaste mig i armene på ham.

 

”Hvad fanden laver du her Jo?” ville han vide som det første, efter vi havde omfavnet hinanden i et stykke tid.

”Jeg savnede dig” sagde jeg lidt genert, og kiggede op på ham gennem mine øjenvipper.

”For helvede Jo, for helvede altså” grinte han, og kærtegnede mit ansigt, hvorefter han strøg en hårtot om bag øret på mig.

”Jeg håber virkelig ikke, at jeg har kostet dig alt for mange problemer” sagde jeg og kiggede ham nu dybt i øjnene.

”Det skal du ikke tænke på” sagde han, og rørte igen ved mit ansigt, pillede ved mit hår.

”Så jeg har kostet sig mange problemer” konstaterede jeg bebrejdende.

”Jo hør her, du har ikke gjort andet end hvad en hver anden kæreste ville gøre, det burde ikke koste mig problemer, men det gør det fordi jeg er i den situation jeg er i” sagde han voksent.

”Åh hold nu op,” brokkede jeg mig irriteret, ”jeg skulle aldrig være kommet, altså, hvordan fanden kommer vi ud herfra?” beklagede jeg mig opgivende, jeg elskede Harry, men dette var skørt. Kunne vi ikke bare få lov til, at blive set sammen, hvad skulle, der kunne ske ved det?

”Nu er det dig, der skal holde op okay” skældte han, ”nu er du kommet så langt for at se mig, synes du så ikke, at vi skulle tage at være lidt positive. Vi skal nok komme ud, det kan vi godt klare, jeg går bare først ud, jeg sætter mig i taxien, så kører jeg om til bagindgangen, chaufføren ved hvor det er, og så står du på der. Jeg har fået en bil med tonede ruder, det hele skal nok gå” beroligede han mig.

”Jamen hvad så med hotellet, der er vel fyldt med presse” spurgte jeg bekymret.

”Så gør vi bare det samme, jeg står af først, du kører videre, og så lukker jeg dig ind af bagindgangen” svarede han roligt.

”Åh men Harry, det burde ikke være så besværligt” sukkede jeg, og hvilede panden mod hans bryst.

”Det er også kun indtil vi finder ud af en anden løsning, men først skal vi ind på hotellet, og så tager vi det derfra” sagde han og kyssede mig i håret, før han frigjorde sig fra mig.

”Vi ses om fem minutter” var det sidste han sagde, før han begav sig hen mod døren igen.

 

*

 

New York var fantastisk, alt hvad jeg havde drømt om. Byen var stor og flot, lige som i alle filmene. Den var bare ikke så sjov, at opleve alene.

Jeg havde håbet på, at jeg kunne tage af sted med Perrie, men det kunne ikke lade sig gøre, hun var jo også noget af en kendis, så paparazzierne var også efter hende. Eleanor kunne heller ikke, hun var jo kæresten, så til en One Direction event var hun næsten lige så bemandet som selve bandtet. Derfor havde jeg gået ture i Central Park alene, besøgt Empire State Building alene og shoppet på Fifth alene. Jeg var dog hurtigt blevet træt af ensomheden, så jeg tog normalt tilbage til drengene og så på at de øvede, afgav interviews og hvad de nu ellers lavede. Der var der jo ingen fotografer, så der kunne jeg godt være sammen med dem, men kun bag lukkede døre.

Jeg var mildest talt ved at blive sindssyg.

Der var kun to dage tilbage i New York, og i aften skulle den store udendørs koncert afholdes. Alle arbejdede på deres yderste for at få showet op og stå, og det var ikke nogen overdrivelse at sige, at det nok skulle blive fænomenalt.

 

”Hej babe, er I ved at være klar til i aften?” spurgte jeg Harry om, i det han hoppede ned fra scenen og kyssede mig på munden.

”Næsten” sagde han og smilede sit sædvanlige skæve smil.

”Åh hvor godt, jeg glæder mig sådan til at se det” sagde jeg oprigtigt, jeg havde aldrig været til en One Direction koncert før.

”Hvor er du sød” grinede han, og kyssede mig en gang mere, før han hoppede op på scenekanten og satte sig.

”Hvor skal jeg så stå?” spurgte jeg ham nysgerrigt, jeg havde ingen idé.

”Backstage et sted tror jeg” svarede han, og tog mine hænder.

”Backstage?” sagde jeg skuffet, ”jamen, så kan jeg jo ikke engang se jer.”

”Vil du stå nede ved publikum? Der bliver altså skuffet en del til disse koncerter, det er jo ikke pladsopdelt” sagde han forvirret.

”Hvor skal Eleanor og Perrie stå?” spurgte jeg ham så.

”Også backstage, du bliver ikke holdt uden for eller noget” grinede han af mig.

”Nåh nej, jeg bliver aldrig holdt udenfor, ha ha ha, jeg har samme adgang som de andre piger, jeg får lov til at sidde bag jer og heppe på jer til awards shows, jeg får lov til at støtte dig i det du laver, jeg får lov til at være sammen med dig” pludselig var det ikke sjovt længere, jeg kunne høre hvordan min stemme knækkede, og mærke klumpen i halsen vokse sig til dobbeltstørrelse.

”Hey Jo, rolig nu, undskyld” sagde han, og klemte bekymret min hånd.

”Du skal ikke undskylde, du skal gøre noget” hviskede jeg ud mellem læberne, jeg mærkede tårerne presse på.

”Hvad vil du have at jeg skal gøre?” spurgte han mig distræt, og hoppede ned fra scenen, så han nu stod ansigt til ansigt med mig.

”Det ved jeg ikke, et eller andet, nu kom jeg til New York for at se dig, for at trodse de lorte regler, der holder os fra hinanden, og alt du gør er at gemme mig væk herovre, få mig til at føle mig uønsket, jeg bliver snart sindssyg” græd jeg, det var ikke længere muligt at gemme mine følelser væk.

”Åh for fanden Jo” bandede han af mig.

Jeg trak mine hænder fri af hans og begyndte at gå væk fra ham.

”Vent nu!” råbte han efter mig, men jeg ignorerede hans kald, og satte derimod bare farten op.

Med mit blik sløret af tårer så jeg slet ikke Liam, der kom gående imod mig, så jeg løb bare direkte ind i ham.

”Wow, er du okay Jo?” spurgte han mig bekymret.

Jeg kiggede tårevædet op på ham, og rystede på hovedet, ”jeg skulle aldrig være kommet” mumlede jeg, og løb videre, væk fra Liam, væk fra Harry.

 

*

 

Jeg var blevet hængende på settet resten af dagen, jeg havde ikke andre steder at gå hen, og desuden orkede jeg ikke at trodse skaren af mennesker, der lige så stille var blevet bygget op på den anden side af murene. Nu var der under en time til de skulle på scenen, og folk blev snart lukket ind. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at se det, når de løb, men lige nu orkede jeg ingen ting, det eneste jeg orkede var denne chokoladebar, som lige så stille slap op.

Jeg kunne pludselig høre en masse skrig, hvilket tydede på at klokken var mere end jeg jeg havde regnet med. Show time.

Man kunne også mærke på alle omme bag scenen, at nu var det nu.

Antallet af vagter var blevet halveret, da de nu alle sammen stod på den anden side af forhænget, og sørgede for, at de tusinde skrigende piger ikke kom til skade. Alle stylisterne løb rundt, og jeg kunne fra tid til anden skimte lidt af drengene fra mit skjulested, for nej, jeg var ikke i humør til at snakke med dem. De ville sikkert bare få mig til at grine, hvilket var det, som jeg havde mindst brug for lige nu.

Efter omkring en halv time i rush hour bag ved kom alle drengene frem og dannede en rundkreds. De stod i den i noget tid, grin og opstemte hyl lød fra dem, og til sidst endte det med, at de alle sammen lå oven på Niall, der kom med høje skrig fra bunden af bunken.

Et smil bredte sig på mine læber.

Jeg sagde jo, at de ville få mig til at grine.

Da de lidt efter havde rejst sig, og givet hinanden high fives og knus, vendte Harry sig om, og så direkte i min retning.

Jeg prøvede at synke i et med muren, men for sent, han havde set mig.

Jeg rejste mig så hurtigt jeg kunne, men nåede ikke at forsvinde, før jeg mærkede taget om mit håndled.

”I morgen, vi tager af sted i morgen. Bare os to, dig og mig, hvor end du vil hen, jeg er virkelig ked af det Jo, jeg elsker dig” sagde han, og overrumplede mig med et kys, et langt og inderligt kys.

Da han slap mig var jeg helt svimmel, jeg prøvede at fokusere, og kigge ind i hans grønne, funklende øjne.

”Er det okay?” spurgte han mig så, så stille, at kun jeg kunne høre det.

Jeg nikkede, i det min stemme svigtede, men fik til sidst fremstammet: ”ja, ja det er helt okay”, hvorefter jeg krammede ham og ønskede ham held og lykke.

Da han løb hen til de andre drenge smilede han over hele ansigtet, og jeg nåede lige, at få øjenkontakt med ham en sidste gang, mens han gav Zayn en high five.

Det skulle jo nok gå.

 

*

 

”Hey, Louis, vågn op” hviskede Harry, mens han stak hovedet ind gennem døren til Louis og Eleanors værelse. Jeg stod lige bag ham med begge vores kufferter, og smilede over hele femøren. Vi var på vej væk.

”Hvad? Harry, hvad fuck laver du?” mumlede Louis, og satte sig søvndrukkent op.

”Ville bare lige sige farvel” sagde Harry, og åbnede døren endnu mere, så jeg nu kom til syne.

”Hej Tomlinson” hilste jeg muntert, og vinkede til ham.

”Jo, hey” sagde han, og rejste sig, ”hvor skal I hen?”

”Lige hvor vi har lyst til” sagde Harry og kyssede mig i håret.

”Hurry up lovebirds, ellers får I ikke lov” sagde Louis storsmilende og krammede os farvel.

”Og hey, hils de andre” sagde Harry idet vi forlod Louis og en sovende Eleanor.

”Skal nok” sagde han, og lukkede døren efter os.

Jeg var ovenud lykkelig. 

 

_____________________________________________________________

Så er det vidst min tur til at undskylde.. Jeg har haft så utrolig travlt med projektuge, klassetur til Holland, mere skole og til sidst sommerferie, at jeg ikke har fået skrevet før nu :-( 

Men nu er der til gengæld et rigtig langt kapitel på 10 A4 sider, så enjoy! 

xoxo Maria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...