Gold Rush - One Direction

Harry møder den 21-årige Jo Allen i sommerferien. Det er kærlighed ved første blik. De deler to lykkelige måneder med hinanden, der kun går ud på sjov og ballade. Men da ferien slutter og jobbet kalder bliver deres forhold sat på prøve.
Harry får mindre og mindre tid til Jo, men hun holder ved, hun elsker ham stadigvæk. Hun bliver venner med drengene, og gør alt for, at det skal være så let for ham som muligt, at få tid til det hele. Men da management beder Harry om at holde lav profil med deres forhold får hun nok, hun vil ikke have en skjult kæreste, hun vil have et seriøst og voksent forhold. Så hun smutter fra Harry, og efterlader kun en note om, at hun venter på ham, når han er klar.
Spørgsmålet er bare, om Harry overhovedet kan blive klar, han har aldrig været i et seriøst længervarende forhold før, men han er villig til at gøre alt for det.
Kan han lære at elske hende, som hun elsker ham?

82Likes
110Kommentarer
5655Visninger
AA

8. 6

Kapitel 6

Magic – One Direction

Harrys synsvinkel:

 

Aldrig i mit liv havde jeg følt mig mere lykkelig, som da jeg så Jo stå storsmilende i døråbningen ind til min lejlighed med sine tasker i hånden. Kort efter vi var rejst hjem til London, var vi blevet enige om at det nok var bedst at flytte sammen, og da min lejlighed var den største, havde vi besluttet at det nu var her vi skulle bo. Jeg var faktisk gået lidt i panik, fordi jeg havde rodet så meget på det sidste, så da Jo meddelte at hun ville komme over med sine ting, havde jeg godt nok haft travlt med den helt store hovedrengøring. Men jeg havde nået det. Og nu stod hun her og smilede sit helt ubeskrivelige fantastiske smil til mig, med et lykkeligt glimt i de store brune øjne.

”Det her er perfekt, Harry,” smilede hun og tog det første skridt ind i entreen. Jeg sendte hende bare et smil, og gik hen og hjalp hende med at slæbe taskerne op i soveværelset.

”Jeg har tømt den ene halvdel af skabet, så der kan du bare putte dit tøj ind,” sagde jeg, og åbnede skabet, for at demonstrerer at jeg rent faktisk havde smidt halvdelen af mit tøj ud.

”Super,” smilede Jo og smed sine tasker på sengen. ”Men jeg tror altså først jeg gør det lidt senere, for jeg er faktisk ret træt.”

”Skal vi så ikke bare se en film eller sådan noget?” spurgte jeg og lagde armen om hende og træk hende ind til mig i et kys.

”Jo, det lyder som en god idé,” smilede hun og kyssede mig på næsen, før vi forlod hinandens arme igen, og gik nede i stuen, for at finde en film at se.

”Vi skal se The Notebook,” sagde jeg bestemt og hev den frem fra skuffen med dvd’er.

”Seriøst kan du lide The Notebook?” spurgte Jo, og jeg kunne høre at hun forsøgte at holde et grin inde.

”Det er min yndlingsfilm,” smilede jeg og gav hende et blidt puf. ”Hvad? Er der noget galt med det?”

”Jeg troede kun det var piger der kunne lide den,” grinede hun bare og satte sig til rette i sofaen. ”Men bare sæt den på, for det er også min yndlingsfilm.”

”Se, jeg er ikke den eneste der godt kan lide den!” sagde jeg insisterende og pillede dvd’en ud af kassetten.

”Nej, men jeg er jo også en pige ikke?” sagde Jo med et smil.

”Ja, ja, men stadig,” smilede jeg, og satte mig i sofaen ved siden af hende. Mine arme fik jeg viklet rundt om hende, og træk hende ind til mig i en stor omfavnelse.

”Jeg synes bare det er sødt at du godt kan lide den,” hviskede hun i mit øre, og kyssede mig blidt på kinden. Jeg smilede lidt for mig selv, og træk hende bare endnu længere ind til mig. Det her var så ubeskriveligt perfekt.

***

”Har du noget i mod, hvis jeg inviterer drengene over i aften, Jo skat?” spurgte jeg mens jeg vendte den pandekage, som jeg var ved at lave til Jo.

”Nej, selvfølgelig ikke,” gabte hun og smilede til mig. ”Hvornår er det i skal i gang med arbejdet igen?”

”Vi har faktisk et møde i morgen, sådan et slags infomøde omkring det næste halve år, hvor vi får af vide hvad der skal ske og sådan… men altså vi er ret sikre på at vi skal arbejde på vores nye album, og så højst sandsynligt på tour efter jul,” forklarede jeg, og kunne mærke et lille stik i hjertet, ved tanken om den otte måneders lange tour, hvor jeg sikkert ikke ville have særlig mange muligheder for at se Jo. Jeg tror også Jo kom i tanke om det, for hun greb i hvert fald pludselig min hånd og klemte den hårdt, og kiggede på mig med et bekymret blik.

”Vi skal nok klare det prinsesse,” smilede jeg opmuntrende og gav hendes hånd et klem. Vi skulle nok klare det.

***

”Niall og Louis vil gerne komme, men Liam er vidst hjemme og besøge noget familie, og Zayn havde en aftale med Perrie,” sagde jeg til Jo mens jeg hurtigt tog mine hvide converse på. ”Så jeg går lige ned og køber nogle popcorn og chips og sådan.”

”Vent skal jeg ikke gå med?” spurgte Jo så pludselig.

”Hvorfor det?” spurgte jeg undrende.

”Ja, altså du ved vi havde jo snakket om det der med offentligheden og sådan…” forklarede hun og lød pludselig lidt genert. Det havde jeg også glemt alt om. Selvfølgelig. Selvfølgelig skulle vi vise os i offentligheden sammen, så omverdenen kunne finde ud af at vi var sammen, men jeg havde bare regnet med at vi skulle planlægge det lidt mere. Men altså hvorfor ikke?

”Jo, så kom,” smilede jeg til hende, og tog hendes hånd, da vi sammen forlod lejligheden og gik ud på gaden.

Der var ikke så mange mennesker igen, men jeg vidste at de ville komme, så snart paparazzierne fik øje på os. Og der gik ikke få sekunder før jeg hørte det første udråb fra en lille pige.

”Se mor det er Harry Styles!” råbte hun begejstret. Straks blev flere hoveder vendt mod Jo og jeg, og klemte automatisk hendes hånd lidt mere, og træk hende beskyttede tættere på mig, og håbede bare på at fansne ville holde sig i ro, da vi ikke havde nogen sikkerhedsfolk med.

”Hvem er hende pigen?” spurgte en lidt ældre pige så, måske omkring de 13-14 år. Hun havde sin veninde under armen, og kiggede nærmest nedladende på Jo, hvilket jeg overhovedet ikke brød mig om. Men Jo havde vidst ikke lagt mærke til det. Heldigvis.

”Jeg er Josephine,” sagde hun bare og smilede til de to piger, der nu kun var et par meter væk fra os.

”Hvorfor holder i, i hånden?” spurgte den anden pige lidt misfornøjet. Jeg var lige ved at sige ’hvorfor tror i?’, men så kom jeg i tanke om at Paul havde fortalt os, at vi altid skulle være venlige over for fans, ligegyldig hvor skøre de var.

”Vi skal bare lige ned og købe noget, hvis i vil have et billede så gør det lidt hurtigt,” forsøgte jeg bare at tale mig udenom. Og det lød vidst som om de købte den.

”Oh my god Molly!” skreg den ene pige så pludselig. ”Vi skal tage et billede med Harry!”

”Oh my god, oh my god, oh my god,” nærmest hyperventilerede den anden pige, som nok var Molly så. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af dem. De var nu søde nok de fans. Hurtigt fik de stillede sig op på ved siden af mig, og jeg slap Jo’s hånd med et undskyldende smil.

”Vil du ikke være sød at tage billedet Jo skat?” spurgte jeg bedende, og hun nikkede og tog i mod pigernes mobiltelefoner. Jeg lagde armene om begge pigerne og kunne nærmest mærke dem ryste under mig.

”Smil,” sagde Jo med et grin, og tog billedet og gav pigerne telefonerne tilbage igen.

”Tusind, tusind tak, Harry!” hvinede pigerne i kor. ”Vi elsker dig!”

Og så forsvandt de hurtigt ned af gaden. Jeg kiggede hurtigt over på Jo, der stod med et stort grin på læberne, og så straks pigerne var væk nærmest væltede hun ind i min favn, og gjorde sig ikke umage med at holde sit grin tilbage.

”Er de altid sådan?” grinede hun, så jeg heller ikke kunne lade være med at grine med. Hun havde virkelig det dejligste grin.

”Ja, for det meste,” grinede jeg og fjernede en hårtot fra hendes ansigt, før jeg kyssede hende blidt, ligeglad med at der var fyldt med mennesker og paparazzier omkring os, ligeglad med at der nok ville ligge billeder af os på internettet inden for en halv time. Den eneste jeg ikke var ligeglad med, var Jo.

”Vi må hellere komme hen og få købt de ting,” afbrød Jo kysset, og hun havde ret. Louis og Niall ville være hos mig klokken otte. Det var der en time til, og så vi burde måske også rydde lidt op i lejligheden før de kom.

”Supermarkedet er lige om hjørnet, vi må hellere skynde os, inden vi bliver bombarderet af fans,” grinede jeg, og fandt hendes varme hånd igen, før vi nærmest løb hen mod supermarkedet.

***

”Ding-dong.” Kunne jeg hører dørklokken sige, og jeg nærmest snublede over mine egne ben, da jeg hurtigt løb ud i entreen og åbnede døren for Niall og Louis, før jeg nærmest faldt dem over halsen. Det var alt for længe siden jeg havde set de drenge.

”Rolig nu Harry hvor meget har du drukket?” grinede Louis og træk sig fri fra mine omklamrende arme.

”Ikke noget… endnu,” smilede jeg og flyttede mig, så de kunne komme indenfor i lejligheden. Jeg gik ind og stillede mig ved siden af Jo, der stod i døråbningen og smågrinede lidt over det hele.

”Hej Jo,” sagde Niall og gav hende et hurtigt kram. ”Godt at se dig igen.”

”I lige måde,” smilede Jo, og gav derefter også Louis et kram. De var virkelig rart at se at Jo også kom godt ud af det med mine venner. Vi fortsatte ind i stuen, hvor Jo og jeg havde sat en helvedes masse chips, slik, popcorn og sodavand frem. Nogle øl og andet alkohol havde vi også stående i køleskabet, hvis det skulle trække sig ud på de sene nattetimer.

”Seriøst, jeg føler mig lidt som ene pige,” jokede Jo, og satte sig ned i sofaen.

”Bare rolig, du har jo Niall,” sagde Louis med et grin.

”Fuck dig, Louis,” sagde Niall og puffede til ham, så han røg ned i sofaen ved siden af Jo. Med et grin placerede jeg mig på den anden side af Jo, årh hvor det føltes rart at være sammen med nogle af drengene igen. Og så i sær når Jo også var her, så var alt bare perfekt.

”Okay, skal vi se en film, spille et spil eller noget?” foreslog jeg, som den gode vært jeg jo var.

”Skal vi ikke spille poker?” foreslog Niall med et grin og lod sin hånd dykke ned i chips skålen.

”Jo!” i stemte Jo med et stort smil. ”Jeg owner jer alle sammen!”

”Du kan tro om igen, det kommer ikke til at ske, alle ved at Louis her er The Master,” sagde Louis med et smil, og jeg rejste mig hurtigt for at hente mit pokerspil.

Hurtigt fik vi placeret os omkring det lille spisebord, og Louis fik hurtigt hevet mine øl frem fra køleskabet.

”Jeg vidste at du gemte dem et eller andet sted,” smilede han og tog en stor slurk.

”Du kender mig for godt, Louis,” sagde jeg og begyndte at dele jetonerne ud.

”Okay, spiller vi med rigtige penge eller?” spurgte Niall og greb en øl.

”Selvfølgelig,” sagde jeg, og hev min pung frem fra lommen.

”Ej, det er jo snyd i er jo bare stenrige alle sammen, og så er der lille fattige mig,” klagede Jo sig.

”Årh stakkels lille Jo, wow hvor har vi ondt af dig, for du har nemlig slet ikke en stenrig kæreste som du helt sikkert kan låne penge af?” drillede Louis, og Jo så forsøgte at se fornærmet tilbage på ham, men havde lidt svært ved at holde masken, kunne jeg fornemme.

”Nu har du bare at vinde,” sagde jeg med et smil og stak hende en bunke sedler under bordet.

”Ej Harry jeg kan altså godt selv…” begyndte hun, men jeg afbrød hende.

”Nej, jeg betaler, du sagde jo selv at jeg var stenrig ikke?” smilede jeg og gav hende et hurtigt kys, før jeg begyndte at dele kortene ud.

”Okay, er i klar?” spurgte jeg og kiggede hurtigt mine kort med et lumsk smil. Ikke dårligt. En knægt og en tier, jeg var med.

Vi smed alle sammen en Jeton ind til at starte med, hvilket betød at vi alle sammen var med på at få vendt det næste kort. En fire. Pis os. Men der var stadig to kort endnu. Jo kiggede over på mig, og jeg gjorde virkelig det bedste for ikke at smile, men kunne simpelthen ikke holde mig.

”Harry har gode kort!” udbrød hun stolt over at have aflæst mig.

”Forhelvede Jo din tard,” sagde jeg, og forsøgte at lyde sur, men kunne simpelthen ikke lade være med at grine, især på grund af Niall og Louis’ meget overaskede ansigtsudtryk.

”Tard?” spurgte Niall undrende. ”Er det overhovedet et ord?”

”Nu er det,” fastslog jeg med et grin. ”Nå, er i alle sammen med på næste runde?”

”Nej, jeg er ude,” sukkede Louis og smed opgivende sine kort på bordet.

”Nå, Louis, så er man lige pludselig ikke så høj i hatten mere, var?” drillede Jo, og han sendte hende bare dræberblikket. De to kom virkelig godt ud af det med hinanden, hvilket bare var fantastisk godt, da Louis nok var min bedsteven, ikke for at udelukke de andre drenge eller noget, men vi havde det bare utrolig godt sammen.

”Hold kæft, Jo,” var bare Louis’ hårde svar, men jeg vidste at han mente det i kærlig mening, ellers kunne han aldrig finde på at sige sådan noget, og det var Jo heldigvis også klar over.

”Bliver man lidt sur nu, Tomlinson?” drillede Jo, og jeg kunne ikke lade være med at grine af dem.

”Hold kæft, Jo,” gentog Louis bare, og satte sin tomme øldåse ned på bordet, og greb hurtigt en ny.

”Dårlig taber.”

”Hold kæft, Jo.”

”Dårlig taber.”

”Hold kæft, Jo.”

”Okay, skal vi komme videre?” afbrød jeg dem med et grin. ”Niall, Jo er i med?”

”I’m in,” sagde Niall og smed endnu en jeton på bordet.

”Me, too,” i stemte Jo. Jeg vendte det næste kort. En knægt. Yes. Det her skulle nok gå godt. Jeg kunne næsten allerede fornemme at sejren var i hus, så denne gang valgte jeg at hæve indsatsen lidt, og smed 20 pund i puljen i stedet for kun 10.

”Okay Styles, der er en der har gode kort var?” sagde Niall med et grin, og smed også selv 20 pund i.

”Okay, jeg er ude,” sukkede Jo, og smed sine kort oven på Louis’.

”Ha!” udbrød Louis med et grin.

”Hvad griner du af, Tomlinson?” sagde Jo og sendte ham et fornærmet blik.

”Dig,” sagde Louis bare med et grin.

”Sjovt nok røg du før mig,” gav Jo igen, hvilket fik Louis til at holde kæft.

”Okay, sidste kort Niall er du klar?” spurgte jeg, men hørte ikke hans svar, før jeg vendte kortet. En femmer. Okay, nu havde jeg mine to knægte, det kunne jeg også godt vinde på medmindre Niall havde voldsomt gode kort.

”Okay, nu skal i vise!” udbrød Jo og klappede begejstret i hænderne. Hvor var hun dog sød.

”Det er dig først, Harry,” sagde Niall og kiggede afventede på mig. Hurtigt vendte jeg mine kort.

”2 knægte,” sagde jeg med et smil, jeg var næsten sikker på sejr. Indtil.

”Ha!” udbrød Niall og smed sine to esser foran mig. ”Kom igen, Styles!”

”Niall din lort,” var det klogeste jeg kunne finde ud af at sige, da Niall træk bunken med penge og jetoner til sig. Irriteret rejste jeg mig fra stolen og gik ud i køkkenet.

”Hvad skal du hente?” kunne jeg hører Louis råbe inde fra stuen af.

”Vodkaen,” råbte jeg tilbage, og fandt hurtigt den næsten fyldte vodka i køkkenskabet. Jeg spillede altså bare bedre når jeg var fuld, så hvis det var det der skulle til, så måtte det også gøres på en ordentlig måde.

”Skal vi være stangstive eller hvad?” råbte Louis tilbage.

”Du skal nødig snakke, du har sgu da allerede bundet 3 øl,” sagde jeg, og placerede vodkaen på bordet foran mig.

”Vi mangler glas, Harry,” sagde Jo, og skulle lige til at rejse sig, men jeg tog fat i hendes arm, så hun blev sidende.

”Vi plejer bare at drikke af flasken,” forklarede jeg, da Louis og jeg havde tradition for at dele en vodka en gang i mellem. Okay, faktisk var det over et halvt år siden det sidst var sket, men så var det altså også på tide nu.

”Okay, så kom med den,” sagde Jo uden at blinke, og jeg rakte hende overrasket flasken. Jeg havde faktisk aldrig drukket med hende for, udover til festen i sommerhuset, men der havde vi ikke fået så meget, så jeg havde faktisk ingen idé om hvor meget hun kunne klare. Hun skruede låget af og tog en ordentlig tår, inden hun gav flasken videre til Louis, der sad utålmodigt og ventede.

”Kom nu med den, Allen,” sagde han utålmodigt, og greb nærmest ud efter den inden hun nåede at drikke færdig, og tog den største slurk jeg nogensinde havde set nogen tage før. Han måtte virkelig være trængende. Han gav flasken videre til Niall, der også drak ivrigt af den, inden han endelig rakte den videre til mig. Da jeg havde drukket et par slurke satte jeg den tilbage på bordet, og lagde mærke til at den kun var halvt fyld nu, og jeg begyndte at føle mig en smule svimmel, da jeg også havde drukket mindst et par øl under det første spil.

”Okay, Harry har vi ikke noget Baileys, jeg har altså virkelig brug for det lige nu?” spurgte Jo håbefuldt og kiggede bedende op på mig.

”Du mener ikke at du drikker Baileys?” grinede Louis.

”Jo, jeg gør,” sagde Jo bestemt.

”Helt ærligt Jo, vi har altså ikke Baileys det er altså kun for tøser,” grinede jeg, og kunne høre Louis og Nialls latter bruse ud.

”Sådan, Harry,” grinede Niall, og Jo så bare fornærmet på mig.

”Men du kan gå ud og se hvad vi ellers har, jeg ved sgu ikke helt hvad jeg har stående i det skab,” sagde jeg med et smil, og Jo nærmest fløj op af stolen.

”Vi skal lave isterningen-leg!” udbrød hun begejstret.

”Ad, nej Jo ikke når vi er 3 drenge for fanden!” udbrød Niall.

”Jo, kom nu jeg ved i gerne vil, i har sikkert altid drømt om at snave hinanden ikke?” drillede hun, og forsvandt så ud i køkkenet.

”Okay, seriøst drenge hvad gør vi?” hviskede jeg så Jo ikke kunne høre os. ”Det er altså for klamt.”

”Vi bliver nød til at stoppe hende,” sagde Louis.

”Hvordan?” spurgte Niall.

”Få isterningen til at smelte psyko hurtigt eller noget,” sagde Louis, men det lød ikke som en særlig holdbar plan.

”Kan du ikke gå ud og kneppe hende, så hun glemmer det eller sådan noget, Harry?” spurgte Niall med et grin.

”Ej, fuck da af, Niall,” sagde jeg forfærdet over at han overhovedet kunne finde på at sige sådan noget.

”Jeg synes det er en god plan,” sagde Louis med et grin.

”Okay, drop det drenge,” sagde jeg seriøst og tog en slurk af en tilfældig øldåse der stod på bordet.

”Jamen, hvad fuck gør vi så?” sagde Niall desperat.

”Vi må vel bare tage det som du kommer,” sagde Louis og træk på skuldrene. ”Men det bliver pænt klamt, og vi fortæller ikke nogen om det overhovedet okay?”

Niall og jeg nikkede, men så var der pludselig noget der gik op for mig.

”Hey, vent der er sgu da også en af jer der skal kysse med Jo så,” sagde jeg, og vidste ikke helt hvad jeg skulle sige til det.

”Don’t worry Harry vi skal nok lade være med at snuppe din dame,” sagde Niall med et grin.

”Jeg har jo også Eleanor, remember?” i stemte Louis. Hvad tænkte jeg også på? Selvfølgelig var der ingen af dem der var interesseret i Jo. Nej, det var en dum tanke. Det dårlige var bare at jeg blev alt for nemt jaloux.

Så stod Jo pludselig i døråbningen med en flaske champagne i hånden, og en bakke isterninger i den anden.

”Champagne, Allen, virkelig?” sagde Louis.

”Ja, virkelig, Tomlinson,” sagde hun bare, og satte sig ned ved siden af mig igen. Med Niall på sin anden side. Det betød at jeg skulle kysse Louis. Fuck. Det. Her. Så. Meget. Ingen, og virkelig ingen måtte nogensinde få det her af vide. Ikke engang Zayn og Liam. Nej, det var simpelthen for slemt.

”Okay, er i klar drenge?” spurgte Jo med et muntert smil, og pillede en isterning ud af bakken. Hurtigt fik hun puttede den ind i munden, og drejede ansigt mod mig. Hun gav mig thumbs up, før vi bevægede os tættere på hinanden, og hun hurtigt fik skvulpet den kolde isterning over i min åbne mund, med høje tilråb og pift fra Niall og Louis. Hvis jeg ikke havde haft en gigantisk isterning i munden, havde jeg smilet, men det var ligesom ikke muligt. Jo kyssede mig hurtigt på kinden, før hun gjorde mine til at jeg skulle lade isterningen gå videre. Fuck. Hvordan i alverden skulle jeg bære mig ad med det her? Det var umuligt at overføre isterningen uden at vores læber kom til at mødes på en eller anden måde. Jeg kiggede panisk over på Louis, og han så næsten lige så forfærdet ud som mig. For fanden da.

”Kom nu, Harry,” sagde Jo og Niall i munden på hinanden, hvorefter de begge flækkede af grin. Det her var virkelig ikke sjovt. Jeg kunne mærke at isterningen langsomt begyndte at smelte, men der ville gå lang tid før den ville være væk. For fuck i helvede man.

”Okay, Harry vi bliver nød til at gøre det,” sukkede Louis, og jeg kunne ikke andet end at nikke. Jeg følte mig pænt handicappet, fordi jeg ikke kunne snakke på grund af den kæmpe isterning der stadig lå i min mund.

”Okay… 3, 2,” begyndte Louis. ”1.”

Så hurtigt vi kunne nærmede vores ansigter sig hinanden, og vores næser stødte næsten sammen på grund af den voldsomme fart vi havde på. Hurtigt lukkede jeg øjnene i, og gjorde mit bedste for ikke at få mine læber til at møde Louis’, men det var umuligt. Jeg nærmest spyttede isterningen ned i hans mund, og trak mig hurtigt væk fra ham igen. Jeg gjorde det. Fuck. Jeg havde aldrig kysset med en dreng før, men kunne man også kalde det her at kysse? I hvert fald var jeg fuld, ikke overdrevet meget, men stadig, så det var en god undskyldning. For fanden da, jeg havde aldrig regnet med at jeg skulle gøre sådan noget her. Og så bestemt ikke med Louis. Jo og Niall grinede stadig, men Niall holdt hurtigt kæft, da det gik op for ham at det var hans tur nu.

”Ha, Niall det er hvad man for ud af at grine af os andre,” drillede jeg. ”Karma is a bitch.”

Niall så bare forfærdet på Louis, der stadig sad med isterningen i munden, og så temmelig forvirret ud. Men de fik det dog hurtigt overstået, hvorefter Louis skyndte sig at spytte og tørre sin mund, faktisk havde jeg lidt ondt af ham fordi han både skulle kysse Niall og jeg. Men nu var det Jos og Nialls tur, og selvom jeg godt vidste at Niall ikke kunne finde på at lave noget med Jo, og Jo heller ikke kunne finde på det for den sags skyld, så følte jeg alligevel et lille stik af jalousi, da Niall lod isterningen ryge ned i Jos mund.

”Okay, er vi så færdige nu?” spurgte Niall og tørrede sig om munden, før han tog en slurk øl. Jo nikkede og gabte.

”Hvad er klokken?” spurgte hun, og lød faktisk en anelse træt.

”Den er tre, gud Niall, vi har møde i morgen, måske skulle vi til at tage hjemad?” sagde Louis overrasket. Tiden var godt nok også fløjet af sted, men vi havde også haft det sjovt, trods aftenens mærkelige indslag.

”I må altså godt blive og sove hvis det er?” foreslog jeg, selvom jeg egentlig bare gerne ville være alene med Jo.

”Nej, det er okay Harry, vi tager en taxa, vi skal nok klare os,” sagde Niall med et smil, som om han kunne læse mine tanker.

”Men vi må hellere til at komme af sted,” sagde Louis og rejste sig fra bordet.

”Ja, vi ses, det har virkelig været hyggeligt,” smilede Niall og fulgte Louis’ eksempel. Jeg rejste mig for at give dem et kram, og fulgte dem ud til døren.

”Vi ses, Harry, vi ses, Jo,” sagde de før de forsvandt ud af lejligheden.

Der gik ikke mere end et sekund efter døren var blevet smækket, før Jos og mine læber fandt hinanden. Jeg lagde mine arme om hende, og løftede hende op, uden at vores læber slap hinanden. Men så rev hun sig pludselig løs.

”Harry?” spurgte hun nærmest hviskende.

”Mhmm…” mumlede jeg og forsøgte at kysse hende igen, men hun smilede bare til mig, og lænede sig ind for at hviske noget i mit øre.

”Niall sagde noget om at du skulle kneppe mig før,” hviskede hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

”Nå, sagde han det?” smilede jeg og kyssede hende blidt på næsetippen.

”Synes du ikke at vi skal leve op til hvad han sagde?” spurgte hun med et grin. Jeg kyssede hende bare igen, og denne gang stoppede hun mig ikke, hun lod mig bare bære hende op i soveværelset, hvor dynerne og puderne hurtigt omsluttede os, og efterlod os i vores egen perfekte verden.

***

Næste morgen vågnede jeg med en dunkende hovedpine. Faktisk føltes det nærmest som om mit hoved skulle falde af. Så meget havde jeg da ikke drukket i går aftes? Eller? Men heldigvis havde jeg da ikke kvalme. Jeg vendte mig om på siden, og lagde armene om den stadig sovende Jo, og prøvede at sove bare lidt længere, men desværre uden resultat. Jeg lod min hånd glide hen over Jos bløde hud, hendes hud var virkelig fantastisk blød, og så lugtede hun altid så godt af en blanding af vanilje og jordbær. Jeg kunne bare ligge og røre ved hendes hud, og dufte hendes lugt i evigheder. Og det jagede faktisk også hovedpinen lidt væk. Pludselig kunne jeg hører hende mumle et eller andet uforståeligt, før hun langsomt slog øjnene op og vores blikke mødtes.

”Godmorgen, prinsesse,” smilede jeg kyssede hende blidt på næsetippen.

”Godmorgen,” mumlede hun og puttede sig ind til sig, så jeg kunne mærke varmen fra hendes krop. ”Hvad er klokken?”

Hurtigt kiggede jeg på min mobil, der lå ved siden af mig på natbordet.

”Den er tolv,” svarede jeg og gabte, men så gik det op for mig hvad det egentlig lige var jeg havde sagt. ”Gud, klokken er tolv! Jeg skal køre klokken halv et for at nå mit møde!”

”Shit,” sagde Jo bare, og satte sig hurtigt op i sengen. Jeg fulgte hendes eksempel, men i det øjeblik jeg rejste mig op, kunne jeg mærke hovedpinen vende tilbage. Sammen med kvalmen. Fuck. Hurtigt styrtede jeg ud på toilettet, og nåede lige at lede opkasten ned i toilettet, så det ikke røg ud over hele badeværelset. Jeg kunne høre Jo komme trippende ud til mig, og sætte sig på knæ ved siden af mig, og aede mig blidt på ryggen, mens jeg bare fortsatte med at kaste op. Jeg havde vidst fået lidt for meget, kunne man roligt sige. Jeg sad og brækkede mig ned i toiletter i noget der føltes som flere minutter, og hele tiden sad Jo ved min side, og blev ved med at ae mig beroligende uden at sige et eneste ord. Da jeg endelig var færdig havde jeg den grimmeste smag i munden, så jeg greb hurtigt ud efter min tandbørste og børstende mine tænder grundigt.

”Er du sikker på du kan tage af sted i dag?” spurgte Jo bekymret.

”Ja, det bliver jeg nød til,” sukkede jeg og spyttede ned i vasken. ”Det her møde må jeg bare ikke gå glip af.”

”Skal jeg tage med eller?” spurgte Jo, men jeg rystede bare på hovedet.

”Jeg skal nok klare den,” smilede jeg. ”Men tak.”

”Okay, men lad mig i det mindste hente noget smertestillede til dig, det ser du ud som om du trænger til,” smilede hun og kyssede mig blidt.

”Tak, Jo,” smilede jeg træt. ”Panodilerne ligger ude i køkkenskuffen.”

Hun smilede kort til mig, før hun forsvandt ud af badeværelset. Hurtigt gik jeg ind i soveværelset igen og fandt noget tøj i skabet. Jeg måtte hellere se ordenligt ud, nu hvor jeg skulle til møde og alting. Jeg udvalgte et par sorte skinny jeans, men skiftede dog min sædvanlige t-shirt ud med en afslappet skjorte, som jeg lod stå open i halsen. Jeg traskede udmattet ud på badeværelset og kiggede mig selv i spejlet. Jeg så ikke for godt ud. Mørke rander under øjnene, lugtede stadig af alkohol, og mit hår var et stort rod. Jeg tændte for vandhanen og fik plasket noget koldt vand op i hovedet. Hvordan i alverden skulle jeg overleve det her møde?

***

Jeg kunne ikke rigtig tyde det blik Louis sendte mig, da jeg steg ind i bilen der skulle køre os hen til bilen. Enten var det et fuck-dig-det-er-din-skyld-jeg-er-helt-smadret-nu blik eller også var det et fuck-en-fed-fest-i-går-aftes-man blik. Jeg håbede virkelig på det sidste. Men han så om muligt mere smadret ud end mig. Så vidt jeg husker havde han også drukket en del mere end mig. Man kunne næsten ikke se det på Niall, men ham og Jo havde heller ikke gået så meget til den, som Louis og jeg. Slørede minder fra i går aftes begyndte at dukke frem i mit hoved, men jeg gad slet ikke prøve på at fokuserer på dem. Liam og Zayn kiggede bare undrende på os, og det eneste jeg kunne finde ud af var bare at sende dem dræber blikket. Ikke fordi jeg var sur på dem eller noget, jeg var bare fuldstændig smadret, og orkede ikke at de skulle til at spørge ind til i går aftes, eller vel nærmere i nat.

”Lang nat drenge?” spurgte Zayn og hævede det ene øjenbryn. Jeg havde bare lyst til at sige at han skulle lukke røven, men altså det var forhelvede ikke drengens skyld at jeg havde de værste tømremænd, så jeg nikkede bare.

”Det var måske ikke så smart at drikke så meget, når i vidste at vi havde et vigtigt møde i dag drenge…” begyndte Liam, men Louis fik ham til at holde kæft, ved at sende ham det is koldeste blik, han kunne præsterer. Lige nu magtede jeg virkelig bare ikke en uh-jeg-hedder-Liam-og-jeg-er-åh-så-fornuftigt tale. Det kunne mit dunkede hoved altså virkelig ikke klare lige nu.

Bilen stoppede foran en stor grå bygning, mere omkring mig nåede jeg ikke at ænse, før nogle sikkerhedsfolk åbnede dørene for os, og førte os ind i bygning. Vi ankom til et lille venteværelse, hvor det første jeg fik øje på var en stor, blød, indbydende sofa. Louis havde vidst også fået øje på den, så vi satte begge to i spurt, for at komme først derover, og jeg var den heldige vinder, der først smed mig i sofaen. Men det var Louis åbenbart pænt ligeglad med, for han smed bare sin krop oven på mig, så jeg gav et højt smertes udbrud fra mig.

”Okay, tag jer sammen drenge,” sukkede Zayn, og satte sig i en af lænestolene over for os. Men jeg orkede ikke engang at høre efter hans ord, jeg skubbede bare til Louis så hårdt jeg kunne, så han tumlede ned på jorden.

”Av forhelvede Harry!” udbrød han højt, da han ramte jorden med et dunk. ”Det din skyld hvis jeg brækker røven. Og hallo har du set min røv? Det må bare ikke ske vel. Det ville ligesom ødelægge hele mit image, hvis jeg bliver nød til at gå rundt med forbinding på røven.”

”Slap af Louis,” sagde jeg, men kunne ikke lade være med at grine lidt. Hvor var han dog bare tåbelig at høre på.

”Jeg bliver mere og mere interesseret i at finde ud af hvad der skete i går aftes,” sagde Liam med et grin, og satte sig ned i den lænestol ved siden af Zayn.

”Men det for du aldrig af vide,” sagde Louis, der vidst havde opgivet at rejste sig fra gulvet, og nu nærmest havde lagt sig til rette der. ”Harrys kæreste er syg i hovedet.”

”Okay, det giver jeg dig ret i,” sagde jeg med et grin og gabte højt. Mit hoved var begyndt at dunke igen. Pis os.

”Men du må aldrig nogensinde slå op med hende okay Harry?” sagde Louis hurtigt, og inden jeg kunne nå at svare tilføjede han: ”For jeg er sgu allerede blevet alt for gode venner med hende, til at jeg kan undvære hende.”

Jeg smilede bare lidt over Louis, det var rigtigt nok at Jo og Louis allerede var blevet noget der mindende om best friends forever, selvom de kun havde mødt hinanden to gange. Men det var vel lidt det samme der var sket mellem Louis og jeg, da vi mødtes på toilettet til bootcamp for nu tre år siden.

”Hun er syg i hovedet på en god måde,” konstaterede Niall og satte sig på gulvet ved siden af Louis, da der ikke var flere ledige pladser, da jeg havde valgt at fylde hele sofaen. Men fuck det, jeg havde tømremænd, og så rakte mit gode hjerte altså ikke så langt.

Vi småsnakkede lidt et par minutter, før Paul kom ud for at hente os.

”Drenge, mødet begynder nu,” sagde han henkastet, men fik så åbenbart øje på Niall og Louis på gulvet.

”Hvad laver i på gulvet drenge?” spurgte han undrende, og rystede opgivende på hovedet, før han forsvandt ind i mødelokalet igen.

”Okay, vi må hellere komme derind,” sagde Liam og rejste sig fra lænestolen efterfulgt af Zayn. ”Louis, Harry og Niall, lov nu ikke at kaste op derinde okay?”

Niall grinede bare lidt, og rejste sig fra gulvet. Dovent rejste jeg mig for at følge efter ham, men Louis gjorde ingen mine til at rejse sig.

”Hallo, Louis er du på?” forsøgte jeg.

Intet svar.

”Louis?”

Okay, jeg sværger jeg hørte ham snorke. Forhelvede den idiot var faldet i søvn på gulvet. Mangel på hjerneceller man. Forsigtigt sparkede jeg til ham, og det fik vidst liv i hans lille krop. Forvirret satte han sig op, og kiggede op på mig.

”Hvad sker der?” spurgte han overrasket.

”Mødet starter nu,” sagde jeg bare og rakte ham hånden, som han hurtigt tog fat i og hev sig op.

”Sov jeg?” spurgte han undrende.

”Ja.”

”Seriøst?”

”Ja. Du behøves ikke sige du er dum for det ved vi godt.”

Efter den sætning, skyndte vi os efter de andre drenge, der allerede var forsvundet ind i mødelokalet.

***

”Okay, så planen er at det nye album skal udkomme i november, det vil sige at I har 2 måneder til at lave det i. Vi har allerede fået skrevet nogle udkast til nogle sange, men i skal selvfølgelig også selv godkende dem. Vi begynder fra på mandag af, hvilket vil sige at i har fri resten af i dag, og så selvfølgelig i morgen. Den kommende periode vil også indeholde mange interview, og nogle awardsshow og sådan. Det er selvfølgelig ikke alle vi har tid til at deltage i, men vi må gøre vores bedste. Efter jul står det på tour, vi starter med en UK-Ireland tour, efterfulgt af en Europa tour, og så til sidt USA-tour. Hvis vores program ikke er alt for stramt, for vi måske også tid til nogle koncerter i Asien. Men det må vi se til. Mens i arbejder på albummet, begynder vi at planlægge touren, altså med lande, datoer, billetter, arenaer og sådan. Så i kan godt se frem til et travlt år drenge,” forklarede manden, som jeg ikke kunne huske navnet på. Jeg sukkede bare ved tanken om alt det hårde arbejde der ventede. Men hey, sådan skulle jeg ikke tænke, det her var forhelvede da min drøm, millioner af mennesker drømte om at have et liv som mig, så nu måtte jeg bare nyde det. Det var sikkert også bare fordi mit hoved føltes som om det skulle eksploderer lige nu, at det ikke lød så fedt med et helt års hårdt arbejde. Men i det mindste havde jeg fri i morgen. Så kunne Jo og jeg tage ud at spise eller sådan noget. Uden alkohol. Intet alkohol det næste lange stykke tid. Ja, det lød som en god plan.

***

”Jeg er hjemme!” råbte jeg muntert, da jeg trådte ind i lejligheden, og glemte næsten alt om mine tømremænd, da Jo kom løbende ud i entreen og kastede sig i armene på mig. Jeg gengældte hendes favntag, og vi stod bare et stykke tid med hinanden i armene, indtil Jo afbrød stilheden.

”Nå, hvad sagde de så til mødet?” spurgte hun forventningsfuldt. ”Jeg har ventet spændt.”

”Lad os gå ind i stuen og sætte os, så kan jeg fortælle det,” smilede jeg og fulgte Jo, der placerede sig i den behagelige sofa.

”Okay… altså det var nærmest bare det jeg forklarede dig i går… altså med albummet og sådan noget du ved,” begyndte jeg. ”Ikke så meget nyt der.”

”Men hvad så med touren?” spurgte Jo, og lød pludselig en smule bekymret.

”Den skal vi ikke bekymre om os nu,” smilede jeg og kyssede hende blidt. ”Der er stadig lang tid til.”

”Men hvor lang tid skal du være væk?” spurgte Jo, fast besluttet på at blive ved emnet.

”Jo, lad os nu bare tagen den til den tid. Det er først i januar. Det er der lang tid til endnu,” sagde jeg beroligende.

”Og når den tid kommer, skal vi nok klare det.”

 

Tillykke, du har lige læst 6276 ord...! Okay, det har været overdrevet sjovt at skrive det her kapitel, så jeg håber virkelig at i synes det har været lige så fedt at læse :)

xxjuliexx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...