Gold Rush - One Direction

Harry møder den 21-årige Jo Allen i sommerferien. Det er kærlighed ved første blik. De deler to lykkelige måneder med hinanden, der kun går ud på sjov og ballade. Men da ferien slutter og jobbet kalder bliver deres forhold sat på prøve.
Harry får mindre og mindre tid til Jo, men hun holder ved, hun elsker ham stadigvæk. Hun bliver venner med drengene, og gør alt for, at det skal være så let for ham som muligt, at få tid til det hele. Men da management beder Harry om at holde lav profil med deres forhold får hun nok, hun vil ikke have en skjult kæreste, hun vil have et seriøst og voksent forhold. Så hun smutter fra Harry, og efterlader kun en note om, at hun venter på ham, når han er klar.
Spørgsmålet er bare, om Harry overhovedet kan blive klar, han har aldrig været i et seriøst længervarende forhold før, men han er villig til at gøre alt for det.
Kan han lære at elske hende, som hun elsker ham?

83Likes
110Kommentarer
5786Visninger
AA

7. 5

Kapitel 5

Ain't No Other Man - Christina Aguilera

Jos synsvinkel:

”Det var Louis, de er her snart” sagde Harry, mens han kiggede sultens ned på sin telefon. Han havde besluttet sig for at holde fest i aften, nu da sommeren snart var ovre, og han jo nærmest ikke havde set nogen af sine venner hele ferien på grund af mig. Jeg havde det på en måde lidt dårligt over, at have kidnappet ham på den måde, men på den anden side havde jeg det også som om han havde brug for det, han havde brug for at få lidt afstand til det hele og finde sig selv igen, det var i hvert fald sådan det lød på ham, når vi snakkede om det. Så på det punkt var jeg glad for at hjælpe.

Det at Harry og jeg havde været sammen hele sommeren havde ikke gjort mig noget, selvom jeg havde venner i byen, så havde jeg ikke behov for at være sammen med dem, faktisk tror jeg, at jeg havde det på præcis samme måde som Harry, afstand.

”Super, jeg glæder mig til at møde dem” svarede jeg og greb ud efter ham, hvorefter jeg lagde armene om livet på ham, og hvilede kinden mod hans ryg.

Jeg havde hørt så meget om hans venner, især bandet, den måde han snakkede om dem på indikerede hvor tætte de rent faktisk var, den ømhed der kom over hans stemme når han nævnte dem, det lød som om han snakkede om sine brødre. Jeg var sikker på at han savnede dem meget mere end han gjorde udtryk for, hvilket også var forståeligt, de var vandt til at være sammen hver dag, de boede jo stort set op af hinanden.

”De glæder sig også til at møde dig” sagde han med et smil, han havde lige modtaget endnu en sms.

”Hvem er det så der skriver nu?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Det er Zayn, ham og Perrie tager Niall med, de kører også nu” svarede han uden at kigge op fra telefonen.

”Hvad nu hvis de ikke kan lide mig?” spurgte jeg med en nervøs sværmen af sommerfugle i maven.

Harry slap blikket fra mobilen, og vendte sig om for at kigge mig i øjnene.

”Hold kæft Jo” sagde han hårdt, men med en ømhed i stemme, ”det er et helt åndssvagt spørgsmål.”

”Det er det da i hvert fald ikke” forsvarede jeg mig selv.

”De vil elske dig, punktum” sagde han og kyssede mig i håret.

Elske, jeg bed mig fast i ordet, og smagte på det. Det havde vi ikke engang sagt til hinanden endnu. Jeg gætter på, at det var fordi vi begge kun regnede med, at dette var en sommerflirt, vi havde ikke haft brug for andet end det da vi mødte hinanden, men lige nu føltes det ærligtalt som mere, det føltes ægte. Som jeg stod der i hans favn lænet op af hans bryst, og mærkede hans åndedrag følte jeg mig elsket.

 

”Dyt, dyt!” lød det højt på den anden side af porten.

”Det må være dem!” udbrød Harry spændt og slap mig hurtigere end jeg kunne nå at reagere på, at der var kommet gæster.

Harry småløb hen til porten, og fik åbnet dørtelefonen.

”Hey, det er os, kan du lukke os ind i garagen?” kunne jeg høre en skrattende stemme spørge.

”Ja selvfølgelig” sagde han hurtigt, og fik trykket på nogle knapper, så der lød et højt bip.

Harry vendte sin om og smilede stort til mig, ”Louis og Liam er her nu.”

Kort tid efter blev der igen ringet på dørtelefonen, og Harry skyndte sig at åbnet porten.

På den anden side stod fire mennesker, to smukke piger, og to drenge, som jeg syntes jeg kunne genkende fra butikker, blade og alle andre steder i England.

Harry var hurtigt til at storme hen til de to drenge, og give dem hver et kæmpe stort knus hver. Han blev modtaget af tilråb, og jeg kunne se at de alle sammen var henrykte over at se hinanden igen. Derefter gik han hen til pigerne, som også begge to modtog store knus.

Jeg følte mig lidt akavet tilpas, som jeg stod der flere meter fra dem, og betragtede dem. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Idet jeg tænkte tanken, vendte Harry sig om, og vinkede mig hen mod dem. Jeg tog tøvende et par skridt i deres retning, tog en dyb indånding og trak smilebåndet.

”Jo, dette er Liam” sagde han, og nikkede mod fyren cirka på Harrys højde med kort brunt hår, han smilede venligt til mig, og gav mig hånden.

Jeg gengældte smilet, ”hej” fik jeg fremstammet.

”Dette er Louis” sagde han, og pegede denne gang på en lidt mindre fyr med højt brunt hår, han smilede stort til mig.

”Hej, hvordan går det?” sagde han kort, og gav mig også hånden.

”Hej” sagde jeg og smilede.

”Og det er Danielle og Eleanor” sagde han, og udpegede de to piger, der stod vad siden af Louis. De var vildt smukke, begge brunetter, den ene, som Harry havde peget på, da han sagde Danielle, havde vilde krøller, til at stå ud fra ansigtet af hende. Da hun rakte mig hånden spændtes hendes muskler i armen, jeg havde hørt et eller andet om, at hun dansede, hvilket tydeligt sås på hende krop.

”Hej” gentog jeg igen, og følte mig flov over, at det var det eneste, der kom ud af min mund.

”Hej, rart endelig at møde dig” sagde hun smilende. Jeg nikkede genert tilbage.

Eleanor havde langt mørkebrunt hår, og var tynd som en pind. Hun havde lange slanke ben, det smukkeste ansigt. De to drenge havde været heldige med de piger, de passede da i hvert fald sammen på et punkt de var alle utrolig heldige med deres udseende.

Jeg fik lyst til at trække i et par joggingbukser for at gemme mine lår, der nu føltes endnu større end de plejede i mine små denim short, og da jeg rakte Eleanor hånden kunne jeg ikke lade være med at trække maven en smugle ind.

 

Der gik ikke lang tid, før der blev fuldt hus. Harry havde inviteret en del venne,r som jeg næsten alle sammen havde set på et eller andet tidspunkt før. Der var modeller, tv-værter, andre musikkere og alverden af Londons overklasse, men de mest kendte af alle var jo nok One Direction.

Jeg havde mødt Zayn, hans kæreste Perrie og Niall lidt før, de nåede lige at komme før festen rigtigt startede, hvilket Harry var glad for, da jeg havde på fornemmelsen, at han gerne ville have, at jeg mødte hans fire brødre under ordenlige omstændigheder.

Jeg vidste ikke om jeg havde mest lyst til, at det bare skulle være os ni, så jeg kunne snakke ordenligt med dem, for Harry havde talt så meget om dem, at det føltes som om, jeg havde kendt dem i lang, lang tid.

 

”Hvor har jeg glædet mig til at møde dig” var det første Niall sagde, da ham, Zayn og Perrie var dukket op, ”der må være noget specielt iver dig, siden du har holdt Harry væk hele sommeren.”

Jeg havde trukket på skuldrene og slået en lille latter op, hvor var han sød.

”Det ved jeg nu ikke,” havde jeg svaret, ”jeg tror bare det var ret helidigt at vi fandt hinanden” havde jeg fortsat, og tilføjede et grin, for ikke at lyde for seriøs.

Nu stod Niall sammen med Louis henne ved poolen, og snakkede højlydt, for at overdøve dem vilde festmusik, der strømmede ud af højtalerne inde fra huset.

Jeg tøvende hen til dem, fast besluttet på at gøre mit bedste for at lære Harrys venner at kende, både for at gøre ham stolt, men også for mig selv, jeg havde det som om, jeg ville komme til at tilbringe meget tid med dem fremover. Det var sjovt, for vi havde jo aldrig snakket om fremtiden, men nu var den her bare, jeg havde mødt hans mor og hans venner, dog var min omgangskreds stadig kun et tåget billede for ham af hentydninger og historier fra mig.

”Hey” sagde jeg forsigtigt, og stillede mig hen på Nialls side, og løftede min plastikkop til hilsen.

”Hejsa” kom det hurtigt fra Niall, der vendte sig mod mig, ”nyder du festen?”

”Ja sådan da, men jeg kender jo ikke rigtigt nogen her” sagde jeg prøvende, uden at vide, om jeg allerede havde sagt for meget.

”Gud nej, har Harry bare forladt dig?” brød Louis grinende ind, ”det er typisk ham, det må du altså undskylde.”
”Åh du skal da ikke undskylde for ham” skyndte jeg mig at sige, ”og desuden, så har han ikke set nogen af sine venner hele ferien, så han har ret til at være lidt social, jeg skal nok klare mig.”

”Ja det kan du jo have ret i” sagde Louis smilende. Harry havde snakket meget om ham, det virkede som om han så lidt op til ham. Men med Louis som ældste medlem af bandet, og Harry som yngste, så var det jo klart. Jeg havde faktisk aldrig rigtigt tænkt over min og Harrys aldersforskel på to år, det havde ikke været et problem indtil videre, men nu hvor jeg tænkte over det, så var jeg jo ældre end ham, mere erfaren.

Idet tanken røg gennem mit hoved kom Harry til syne i døråbningen med en øl i hånden, og det største smil på læberne. Hans øjne spejdede ud over mængden af festende mennesker, og fangede så til sidst mine. Hvis han kunne smile mere end han gjorde i forvejen, så gjorde han det, og begav sig hen mod mig.

”Hey søde” sagde han, og lagde armen om skulderene på mig, ”hvad så?”

”Ikke så meget, jeg står lige og snakker lidt med Niall og Louis” sagde jeg og nikkede i deres retning.

”Fedt, du må altså undskylde, at jeg smuttede lige før, jeg skulle bare lige være sikker på, at festen kom ordenligt i gang, og alle havde det fedt” snublede ordene ud af munden på ham, som havde han dårlig samvittighed.

”Ej det er helt okay” sagde jeg gennemtrængende og lænede hovedet mod hans bryst.

”Du kender jo slet ikke nogen, jeg skulle have blevet” sagde han, og kyssede mig i håret. Jeg mærkede en sær varm fornemmelse sprede sig fra min hovedbund og ned gennem hele kroppen, så jeg til sidst kunne mærke den i tæerne. Alderen var i hvert fald ikke et problem. For at være helt ærlig, så kunne jeg slet ikke finde noget problem, ikke andet et det fact, at vi slet ikke havde snakket om fremtiden.

 

”Hvad står du og kigger på?” lød det pludselig bag mig, jeg drejede hovedet og så Perrie, som jeg havde mødt tidligere komme hen til mig. Jeg stod i øjeblikket og betragtede Harry løbe rundt og lave sjov.

”Lidt det hele” sagde jeg ligegyldigt og trak på skuldrene.

”Ha, jeg kender det” sagde hun sødt, og smilede til mig. Jeg havde faktisk slet ikke tænkt over, at hun jo også var kendt, hun var jo en del af Little Mix, som jeg også havde set hele vejen gennem x-factor. Hun virkede helt normal, ligesom Harry.

”Bliver du stadig starstruck?” spurgte jeg hende pludseligt, og overraskede mig selv med min ligefremhed.

”Om jeg gør” sagde hun og begyndte at grine, ”det gør din kæreste sgu også, det gør alle!”

”Haha, det gør de vel, jeg ved ikke, jeg føler mig bare så, uinteressant” sukkede jeg, igen overrasket over, hvordan jeg bare åbnede mig for hende.

”Åh don’t” var hun hurtig til at sige, ”virkelig, du bliver snart interessant, bare nyd den tid du har.”

”Hvad mener du?” spurgte jeg hende forvirret.

”Ja altså, jeg ved selvfølgelig ikke hvad dig og Harry har snakket om og den slags, men du kan selv se på Eleanor og Danielle, ja især Eleanor, det eneste hun laver er at gå i skole, og alligevel er hun verdenskendt bare fordi hun er kærester med Louis” sagde hun, og kiggede undersøgende på mig, ”det er ikke for at bestemme hvad I gør eller noget, men jeg mener bare, at det bestemt ikke er slemt at være uinteressant.”

Jeg stod et par sekunder og tykkede på hendes udsagn, det havde jeg ikke rigtigt tænkt på. Når jeg tænkte på min og Harrys fremtid, så tænkte jeg på mig selv og mine problemer, ikke Harrys. Men han var jo for fanden verdenskendt, det var da det største problem vi havde. Nu hvor jeg tænkte over det, så var det faktisk utroligt at hele sommeren var gået uden problemer med paparazzier, men det var vel bare held. Jeg kiggede igen op på Harry, der for frem og tilbage, for at hente flere drikkevarer, og snacks. Min søde Harry, som jeg virkelig holdt af. Den varme følelse, som jeg havde følt da han kyssede mig tidligere kom tilbage, og denne gang stærkere end før, det var som om det brændte i mit bryst.

”Åh undskyld mig” sagde jeg kort til Perrie, og smilede genert til hende, ”jeg bliver nødt til at gå.”

Jeg smuttede hurtigt fra hende, og forsvandt ind i huset. Jeg gik ovenpå, og ud på altanen. Jeg havde brug for lidt luft, lidt alene tid. Jeg satte mig på en stol, og trak benene op under mig, jeg skubbede klipklapperne af mine fødder, og varmede mine knæ med min sommerkjoles tynde stof.

Jeg vidste ikke hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde lige nu, svaret var jo lige foran mig, jeg vidste jo godt, hvad der ville ske. Spørgsmålet var bare om jeg var klar til det.

Nede fra haven hørte jeg en guitar blive slået an, og pludselig var der en der begyndte at synge. Jeg rejste mig fra stolen, og kiggede ned på alle folk, som stod i en ring omkring drengene, og hujede.

Det var Zayn, der havde rejst sig, og hans stemme der lige nu fyldte den stille sommernat. Musikken var slukket, og det var som om folk havde besluttet sig for endelig at holde kæft.

Efter Zayn åbnede Liam munden. Så kom Louis, og så pludselig gav en hæs stemme genlyd i natten. Harry.

”I know you’ve never loved the sound of your voice on tape,” det var som om jeg først lagde mærke til ordene nu, det var først nu det gik op for mig, at det var den sang, jeg havde hørt så mange gange i radioen.

”You never want to know how much you weight,” han fortsatte sin smukke sang, jeg var i trance. Jeg kunne ikke rykke mig ud af flækken, jeg kunne ikke gøre andet end af stå limet til gelænderet og stirre på ham.

”And you still have to squeeze into your jeans,” jeg fik kuldegysninger.

Lige før han sang den sidste sætning fik han øje på mig, vi fik øjenkontakt. Jeg bevægede ikke en muskel, jeg smilede ikke, sagde noget, jeg kiggede ham blot dybt i øjnene.

”But you’re perfect to me” lød det så til sidst.

Så kiggede han ned igen og sang videre. Jeg blev stående traumatiseret ved altankanten, og kiggede ned på dem. Da sangen var slut kiggede Harry igen op på mig, og rejste sig. Jeg kunne se, at han undskyldte sig, og kort efter forsvandt han ind i huset.

”Hvad laver du her oppe søde?” lød det kærligt bag ved mig, jeg vendte mig om, og blev mødt af Harry, der trak mig ind til et knus, ”du er iskold” hviskede han i mit øre.

Jeg sagde ikke noget, det var som om jeg havde mistet kræften til at snakke.

”Hey, er der noget galt Jo?” spurgte han mig bekymret og kiggede ned på mig. Jeg åbnede munde, men lukkede den igen, det eneste jeg følte var en stor klump i halsen.

”Jo, kom nu, jeg bliver helt bekymret” sagde han uroligt, og klemte mine skuldre.

”Det er bare lige gået op for mig” fik jeg hvisket.

”Hvad skat?” spurgte han mig, og kiggede mig dybt i øjnene.

Jeg kiggede ned i nogle sekunder, før jeg så endelig tog mig sammen, og åbnede munden, ”at jeg elsker dig” sagde jeg, og mødte hans blik.

Der var stille i to sekunder. Hele verden frøs til is, alle åndedrag holdt inde, mit hjerte stoppede.

”Jo, jeg elsker også dig” sagde han med sådan en styrke, at han næsten blæste mig bagover.

Den bølge af lykke, der ramte mig efter de ord, kan intet i verden beskrive.

”Og det betyder, at jeg vil være sammen med dig på godt og på ondt, så når vi skal tilbage til London, så er jeg der for dig, jeg er ligeglad med hvad, der kommer til at ske med mig, jeg vil bare være din kæreste, og jeg vil ikke skjule det. Jeg vil vise dem frem for mine venner, og blære mig med, hvor flot min kæreste er, jeg vil have dig til at møde min mor, så hun kan se hvor sød du er, og jeg vil kunne kysse dig lige når jeg har lyst til det, og jeg ved ikke om noget af det her overhovedet kan ske, det eneste jeg ved er bare, at jeg elsker dig, og at det er dig eg vil være sammen med, og” tårerne begyndte at pible frem i øjenkrogen, og min stemme blev grødet, ”jeg ved godt, at det bliver svært, men vi skal nok få det til at fungere” var det sidste jeg sagde, før Harry afbrød mig med et kys.

”Jo, vi skal nok klare det” sagde han overbevisende, og kyssede mig igen, og igen, og igen. 

 

I fortjener en kæmpe undskyld for den lange ventetid, men jeg har være til One Direction koncert den 5. maj, og siden da har jeg ikke rigtigt kunne lave noget, plus at jeg ugen op til også var helt ude af den.. 

Men nu er der mere, og jeg håber at I stadig vil læse med, kommentere, like og sætte på favoritlisten - det ville betyde meget for os. 

Knus Maria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...